Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Régnier, Mathurin - Régnier de la Brière, François Joseph Philoclès - Régnier Desmarais, Franco Séraphin - Regning - Regnitz - Regnkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Régnier [re’nje], Mathurin, fr. Digter,
(1573—1613). I sine 16 Satires giver han et
kraftigt og virkningsfuldt Billede, særlig af
Livet i Paris paa Henrik IV’s Tid; i malende,
letflydende Vers skildrer han skarpt og drastisk
en Rk. forsk. Karakterer, Snyltegæster,
Modejunkere, Læger og Prokuratorer, Hofmænd og
Digtere o. s. v.; disse Skildringer er udførte
med en beundringsværdig Sikkerhed og et
udemærket Blik for Detaillen. Hans Mesterværk,
den 13. Satire, handler om den gamle Koblerske
Macette og giver den bedste Skildring af
Hykleriet, som findes i den fr. Litteratur før
Tartuffe. Berømt er ogsaa den 9. Satire til Rapin,
hvor R. søger at forsvare sin Onkel Desportes
mod Malherbe’s hvasse Angreb. Litterært set er
R. paavirket saavel af Horats og Juvenal som
især af de italienske Satirikere. (Litt.:
Vianey, M. R. [Paris 1896]).
Kr. N.
Régnier de la Brière [re’nje-d-la-’briæ.r],
François Joseph Philoclès, fransk
Skuespiller, f. 1. April 1807 i Paris, d. 27.
April 1885 smst., begyndte 1826 sin
sceniske Løbebane i Metz og kom, efter at have
vundet sig et Navn i Provinserne, til Paris, hvor
han 6. Novbr 1831 debuterede paa
Théâtre-français som Figaro i »Figaro’s Bryllup«; han
gjorde Lykke, optoges 1835 blandt Societærerne
og virkede i 40 Aar under stigende Anseelse,
indtil han 10. Apr. 1872 tog Afsked med
Publikum. R.’s Repertoire strakte sig fra den
klassiske Komedie til den samtidige Skuespildigtning
og omfattede saavel de store komiske Roller i
den første som de halv- ell. hel-alvorlige
Karakterer i den sidste; han spillede saaledes
afvekslende Scapin i »Scapin’s Skalkestykker« og
Julien Chabrière i »Gabrielle«, Sganarel i
»Doktoren mod sin Vilje« og Noël i »Man dør ikke
af Glæde«, Pancratius i »Det tvungne
Giftermaal« og Dumont i »Straffen«. Efter sin Afsked
virkede R., der 5. Aug. 1872 modtog
Æreslegionens Ridderkors, til 1875 som Sceneinstruktør
ved Théâtre-français. Han nød ogsaa stor
Anseelse som Lærer ved Konservatoriet og havde
Ry for at være Medforfatter til adskillige
yndede Lystspil. (Litt.: Georges d’Heylli,
R. [Paris 1872]; Ch. de la Rounat, Études
dramatiques I [Paris 1884], S. 1—20).
(A. A.). R. N.
Régnier Desmarais [re’nje-dema’ræ],
Franco Séraphin, fr. Sprogmand, f. 13. Aug.
1632 i Paris, d. smst. 6. Septbr 1713. Han fulgte
1662 den fr. Sendemand, Hertugen af Créqui,
til Rom som Sekretær, fik senere et
indbringende Priorat og lod sig (1669) præstevie,
hvorefter han hed Abbe R. 1670 kom han ind i
Académie française, hvis Sekretær han blev
1684, deltog saa ivrig i Arbejdet paa dets
Ordbog og udgav dennes første Udgave 1694. I sine
lærde Tvistemaal — dem havde han fl. af —
viste han sig som en bidsk og stædig Polemiker.
R. har oversat Værker af Cicero og et sp.
Opbyggelsesskrift, men han udgav ogsaa en fr.
Grammatik (1705) og originale Digte (1708),
ikke blot paa Fransk og Latin, men ogsaa paa
Spansk og Italiensk; det sidstnævnte Sprog
havde han tilegnet sig i den Grad, at
Italienerne næsten ansaa ham for en af deres
egne, og at han fik Sæde i
Crusca-Academiet.
E. G.
Regning er Betegnelsen for den Opstilling
— med Prisangivelse, respektive Prisudregning
og Slutsum —, som Sælgeren tilstiller Køberen
over solgte og leverede Varer. I en-gros
Handelen bruges nu i Alm. Betegnelsen Faktura
og i Detailhandelen ofte Betegnelsen: Nota.
Regningen angiver Sælgerens og Køberens
Navn. Dato for Udstedelsen, samt i en-gros
Handelen tillige gerne Salgsbetingelser,
Leveringsmaade o. l. Det er Køberens Pligt prompt
at gøre Indsigelse ang. Urigtigheder i det, som
fremgaar af Regningen selv. I Detailhandelen
kvitteres gerne selve Regningen, naar dens
Paalydende er betalt, saafremt vedkommende
Kunde ikke har Konto (løbende Kredit).
Tilsendelse af Regning i Detailhandelen anses som
Opfordring til Betaling.
I en-gros Handelen anvendes Ordet Regning
i forsk. Forbindelser.
1) fingeret Regning (ital. conto finto)
ell. (rettere) Eksempel-Faktura, hvoraf man
benytter sig i den udenrigske Handel. Vil man
vide, hvorledes Forholdene ell. Betingelserne
for Salg af en Vare paa en vis Plads ligger,
lader man sig sende en fingeret Salgsregning
fra et Kommissionshus der paa Pladsen, hvoraf
man kan se, hvad Varen dér Netto kunde
udbringes til. Ligeledes kan man, før man
indkøber Varer paa en fremmed Plads, hvis
Usancer ell. Forhold man ikke kender, lade
sig tilsende fra et Kommissionshus en fingeret
Indkøbsregning, hvoraf man kan se, hvad
Varen inklusive alle Omkostninger vil komme til
at staa en i. Ofte sender Kommissionsfirmaer
paa fremmede Pladser deres Kommittenter
uopfordret fingerede Indkøbs- ell. Salgsregninger
for at opmuntre disse til henh. at lade indkøbe
ell. sende for Salg de paagældende Varer.
2) løbende Regning.
Forretningsforbindelse, hvor ikke de enkelte Regningsposter for
sig udlignes, men føres paa Konto, som opgøres
i bestemte Tidsafsnit, hvor Saldoen da udlignes
ell. føres frem i ny Regning; se ogsaa
Kontokurant.
3) Mellemregning. Ved Handel i
Mellemregning sker der Ydelser fra begge Sider,
sædvanlig Varelevering, f. Eks. hvor Grossisten
leverer Fabrikanten Raavarer og aftager hans
Fabrikata.
Ch. V. N.
Regnitz [’re.gnets], venstre Biflod til Main,
dannes ved Fürth i det bayerske
Regeringsdistrikt Mittelfranken ved Sammenløb af
Rednitz og Pegnitz, løber mod N., træder ind i
Regeringsdistriktet Oberfranken og udmunder ved
Bischberg. Ved Bamberg forener R. sig med
Donau-Main-Kanalen og bliver sejlbar; dens
Længde beløber sig, regnet fra Udspringet af
Rednitz’ Kildeflod (schwabisk Rezat), til 210
km.
(Joh. F.). O. K.
Regnkort er Kort over et Land ell. en større
Del af Jorden, hvorpaa man ved et Antal
Stationer har indlagt Tal, angivende
Regnmængden for et vist Tidsrum, en Maaned, et Aar,
Normalværdierne e. l. For at opnaa bedre
Oversigt tegnes ofte Isohyeter, d. e. Linier,
gennem de Steder, som har samme Regnmængde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
