- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1042

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regulator

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Adgang for Dampen til en lille Cylinder, hvis
Stempel besørger Ekspansionsglideren indstillet.

I den nyeste Tid anvendes ikke sjælden de
saakaldte Inertiregulatorer, som
adskiller sig fra de ældre Centrifugalregulatorer
derved, at der paa R.’s Aksel er anbragt et
lille Svinghjul, der kan dreje sig paa Akslen
og er sat i Forbindelse med Lodderne paa en
saadan Maade, at dets Stilling i Forhold til
Akslen er bestemt ved disses. Dette Svinghjul
virker ved sin »Inerti«, idet det, naar
Omdrejningshastigheden forandres, udøver et Træk
ell. Tryk paa Lodderne, som, naar
Forbindelsen er rigtig indrettet, vil hjælpe til med at
føre Lodderne hen i den ny Stilling, som de
skal indtage, svarende til den forandrede
Belastning paa Kraftmaskinen. Et saadant
Svinghjul forøger R.’s Evne til at overvinde
Modstandene i de af den paavirkede Maskindele
og bringer altsaa R. til at virke hurtigere og
finere.

Ved mindre Gas- og Petroleumsmaskiner
anvendes ikke sjælden en Pendulregulator
(Fig. 2), hvis Virkning ligeledes beror paa en
tung Masses Inerti. Den bestaar af et Pendul
a, der er ophængt paa og kan dreje sig om en
Tap b, som atter sidder paa en om c drejelig
Arm, der af Maskinen føres frem og tilbage;
en Fjeder e holder Pendulet ind mod en
Stopper f; men overskrider Maskinens Hastighed
den normale, overvinder Pendulets
Inertimoment Fjederens Kraft, og Pendulet svinger
noget ud. Et paa Pendulet fastgjort, vandret Næb
g støder, saa længe Maskinens Hastighed er
under den normale, imod Gas- ell.
Petroleumsventilens Stilk h og aabner Ventilen. Bliver
Hastigheden større, saa at Pendulet svinger
ud, gaar Næbbet neden under Ventilstilken,
Ventilen forbliver lukket og Maskinens Fart
formindskes, idet een ell. fl. Eksplosioner
udelades. R., hvis Virkemaade karakteriseres ved,
at Næbbet afvekslende rammer Ventilstilken og
gaar forbi denne, kaldes af Englænderne hit
and miss governor
.

En ganske særegen Art af R. er den af
Professor Poul la Cour opfundne Kratostat.
Dens Bestemmelse er at overføre Kraften fra
en Motor, der gaar ujævnt, f. Eks. en
Vindmølle, et Vandhjul, en Hestegang, paa en
saadan Maade til en Aksel ell. Arbejdsmaskine, at
dennes Hastighed bliver saa vidt muligt jævn.
Kratostaten har faaet en Del Udbredelse i
Møllerne og kan regulere med meget stor
Nøjagtighed. Den har ogsaa været forsøgt om
Bord paa Dampskibe — hvor den særlig skulde
modarbejde Maskinens Tilbøjelighed til at løbe
løbsk, naar Skruen kommer over Vandet i
Søgang — og ligeledes i Forbindelse med alm.
Dampmaskiner i St f. en Centrifugalregulator,
dog uden hidtil at vinde større Udbredelse paa
disse Omraader. Kratostaten kan have
mangfoldige Skikkelser. Paa vedføjede Tegning (Fig.
3) er den vist skematisk i Forbindelse med en
ujævnt gaaende Motor, fra hvilken en
Centrifuge skal drives. Remskiverne A og B’s Aksler
hviler i faste Lejer; over Skiverne er lagt en
Rem, i hvis to nederste Bugter er ophængte
løse Trisser, a og b, der bærer Vægtene L og
M. Paa B sidder Vindfanget V, og dette drives
rundt med en Kraft 1/2 (L—M) paa Skiven B’s
Omkreds. Remskiven A drives rundt af en fra
Forlagsakslen udgaaende Rem over Skiven R;
Pilene angiver Omdrejningsretningen. Det vil
nu ses, at naar der paa A opvikles lige saa
stor en Remlængde, som der afvikles af B,
vil Trissen b, og altsaa ogsaa a, holdes
svævende i en bestemt Højde. Vindfangets
Modstand, der afhænger af dets Hastighed, svarer
da netop til Kraften 1/2 (L—M); da man ved at
lægge Lodder paa M ell. L kan give denne
Kraft en hvilken som helst Størrelse, kan
ogsaa Vindfangets normale Hastighed gives
enhver Størrelse. Gaar nu A p. Gr. a. en
Forøgelse af Motorens Hastighed blot lidt hurtigere
rundt, vil Trækket i den Rempart, der løber
paa A, vokse, og dermed Vindfangets
Hastighed. Modstanden af Vindfanget vokser
imidlertid langt stærkere end Hastigheden, og Følgen
vil blive, at Trissen b hæves, medens a synker.
b staar ved Snoren t i Forbindelse med en
Stramrulle s, og naar b hæves, formindskes det
Tryk, som Stramrullen udøver imod Remmen
M, der overfører Kraften fra Motoren til
Forlaget. Denne Rem vil da glide, og Motorens
Hastighedstilvækst vil derfor kun i ringe Grad
blive overført til Forlaget og til den fra dette
drevne Centrifuge. Formindskes Motorens
Hastighed, synker Trissen b, og Stramrullen s
trykkes stærkere mod Remmen M; denne
glider ikke saa stærkt og tager Forlaget bedre

Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free