Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reid, Thomas Mayne - Reid, Thomas Wemyez - Reid, William - Reidar Grjotgardssøn - Reidar Sendemand - Reidarson, Per - Reidgotaland - Reidsville - Reiersen, Christian - Reiersen, Johan Reinert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krig, hvor han udmærkede sig og blev meget
alvorlig saaret. Under en Rekonvalescens
paabegyndte han The Rifle Rangers (udg. 1850).
Ved denne Tid bosatte han sig i England og
udgav en lang Række Romaner, delvis i
Cooper’sk Aand: The Scalp Hunters (1851), The
Boy Hunters (1852). The War Trail (1857), The
Quadroon (1862). Hans Enke udgav 1890
Memoir of Th. M. R., der 1900 udkom i meget
udvidet Skikkelse.
I. O.
Reid [ri.d], Thomas Wemyez, Sir, eng.
Forf. (1842—1905), begyndte sin litterære
Løbebane som Journalist og ledede 1890—99 The
Speaker. Hans vigtigste Arbejder er en Række
Biografier, af hvilke kan nævnes: Cabinets
Portraits; Sketches of Statesmen (1872), Politicians
of To~day (2 Bd, 1875), Charlotte Brontë (1877),
William Eduard Forster (1888) og Monkton
Milnes, Lord Houghton (1891). Af R.’s øvrige
Værker kan nævnes: The Land of the Bey: Tunis
under the French (1882), samt Romanerne
Gabrielle Stuart og Glady’s Fane (1883).
(T. L.). I. O.
Reid [ri.d], William, Sir, eng. Ingeniør
og Meteorolog, f. 1791, d. 31. Oktbr 1858 i
London; uddannede sig som Ingeniør og blev
Guvernør over Bermudas-Øerne, senere paa
Barbados, til sidst paa Malta. R. har skrevet: An
attempt to develop the law of storms, by means
of facts arranged according to place and time
(1838, 3. Udg. 1850) og Progress of the
development of the law of storms (1849).
(W. J-n.). H.-P.
Reidar Grjotgardssøn, norsk Hirdmand i
12. Aarh., blev navnkundig for sin Troskab mod
sin Herre Kong Magnus den Blinde. Idet han
under Slaget ved Holmengraa søgte at redde
denne, fandt han Døden sammen med ham,
idet de begge gennemboredes af eet og samme
Kastespyd.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Reidar Sendemand, norsk Høvding fra
Viken, var i Slutn. af 12. Aarh. i de byzantinske
Kejseres Tjeneste og blev af Alexios Angelos
sendt til Norden for at hverve Krigere. I Norge
fik han af Kong Sverre Tilladelse til at foretage
Hvervninger; men i St f. at drage ud rejste
han 1195 sammen med Biskop Nikolaus
Arnessøn Baglernes Parti og blev en af dets
fornemste Høvdinger. 1201 blev han af Kong Sverre
belejret paa Slotsbjerget ved Tunsberg og
overgav sig først efter det mest haardnakkede
Forsvar. Under den fortsatte Strid hævdede R. S.
sin Høvdingestilling, indtil Forliget paa
Hvitingsø blev indgaaet. Kort efter (1210) forlod
han og hans Hustru, Kong Magnus Erlingssøn’s
Datter, Norge, for sammen med Peter Steyper
at drage paa Pilegrimsfærd til det hellige Land.
Siden gik han i de latinske Kejseres Tjeneste
og døde i Konstantinopel omkr. 1214.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Reidarson, Per, norsk Musiker, f. i
Grimstad 27. Maj 1879, men kom ganske ung til
Bergen, blev Elev i Violinspil og Teori af Sigurd
Lie, Violinist ved Bergens Teater og
»Harmonien« 1896—98, fra 1899—1906 ved
Nationalteatret i Oslo, studerede her videre med
Gudbr. Böhn og Cath. Elling. Besøgte
gentagende Berlin og Paris med Stipendium.
1917—19 Kapelmester i Stavanger, hvor han
tog Initiativet til Oprettelse af Byorkester. Har
skrevet »Havet« og »Håkon den Gode’s Død«
for Mandskor og Orkester, Sangspillet
»Sommereventyr«, »Nordisk Ouverture« og »Norsk
Rapsodi« for Orkester, samt udgivet en Rk.
Romancer med Klaver. Var nogen Tid
Musikanmelder i »Tidens Tegn« og er f. T. ansat
som saadan i »Arbejderbladet«.
I. H.
Reidgotaland, Goternes (ɔ: Østgoternes)
Rige, i middelalderlig islandsk Litteratur
misforstaaet som et Navn paa Jylland.
(A. O.). G.-K-n.
Reidsville [’ridzvi£], By i U. S. A., North
Carolina, ligger 121 km NV. f. Raleigh. (1920)
5333 Indb. R. har Tobaksfabrikker.
G. Ht.
Reiersen, Christian, dansk juridisk
Embedsmand, f. i Vordingborg 17. Juni 1792, d.
i Kbhvn 26. Septbr 1876. Ved jævnt
Avancement var R., der 1815 havde underkastet sig
jur. Eksamen, naaet frem til at blive Assessor
i Kbhvn’s Politiret ved 1820’ernes Midte. Hans
Navn er dog ganske særlig knyttet til
Stillingen som Censor for de Skrifter under 24 Ark
og de ikke-privilegerede Blade, der iflg.
Trykkelovgivningen skulde underkastes officielt
Gennemsyn før Udgivelsen. I seksten Aar
(1834—50) fungerede han saaledes som Regeringens
litterære Bussemand; det var en udsat Post,
han var anbragt paa, og det kunde ikke være
andet, end at hans Embede med de liberale
Strømningers raske Vækst i 1830’erne og
1840’erne maatte blive lagt for Had. R. og hans
»Maa trykkes« har de utallige Gange været
Skive for Spot, ikke mindst i »Corsaren«; men
til Trods for de mange Udfald mod
Kancelliraad R. kunde selv de, som var vejede og
fundne for lette, personlig godt lide R., der
fortolkede Loven saa liberalt og velsindet, som
det var ham muligt, saa at Kancelliet oftere
skred ind, naar R. efter dets Formening var
gaaet for lemfældigt til Værks.
J. Cl.
Reiersen, Johan Reinert, norsk og
dansk Litterat og Journalist (1810—64). Ved
Understøttelse af Historikeren Jacob Aall
opnaaede den velbegavede Bondesøn 1832 en
tarvelig Studentereksamen, men maatte
umiddelbart efter rømme p. Gr. a. nogle
ungdommelige Streger. Han kom til Kbhvn, hvor han
ernærede sig som Sproglærer og Oversætter; i
Løbet af faa Aar fik han et utrolig Antal Bd
Romanøversættelser fra Haanden (navnlig af
E. L. Bulwer, H. Steffens og W. H. Ainsworth),
til Dels først trykte i et af ham udgivet
»Familiebibliothek« (1835—37); han redigerede
ogsaa den første Aargang (1837) af »Magazin for
Natur- og Menneskekundskab«. 1839 bosatte
han sig i Kristiansand, hvor han grundlagde
Bladet »Kristiansand-Posten«, der udkom 2
Gange ugentlig fra 3. Juni 1839 indtil
Udgangen af 1846. Sommeren 1843 indstillede han
imidlertid denne journalistiske Virksomhed for
at kaste sig over Emigrationstrafik. Efter en
Rejse til Amerika udgav han en »Vejviser for
Norske Emigranter« (1844), der i sit Mon
bidrog til den stærke Udvandring ved lokkende
i Forespejlinger om det ny Lands Herligheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
