Print (PDF) - On this page / på denna sida - Arbejderhygiejne - Arbejderkammer, se Arbejdsraad - Arbejderkommissioner - Arbejderkongresser - Arbejderlovgivning, se Arbejderbeskyttelseslovgivning, Arbejderforsikring og Arbejdsstridigheders Bilæggelse - Arbejdernes Byggeforening, se Arbejderboliger - Arbejderoverenskomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prøvelse (Indstilling fra Arbejdsraadet og Erklæringer fra de bestaaende Centralorganisationer af Arbejdsgivere og Arbejdere) indskrænke Arbejdstiden i særlig sundhedsfarlige Erhverv. Derimod vil Arbejderbevægelsens nyeste Løsen: en 8 Timers Arbejdsdag, fastsat ved L., 8 Timers Søvn og 8 Timers Adspredelse, om end fra et hygiejnisk Synspunkt uangribeligt, støde paa praktiske Vanskeligheder, som for mange Fags Vedk. er uoverstigelige. Dette gælder først og fremmest om Saadanne Beskæftigelser, som er afhængige af Vind og Vejr, ell. som ifølge Sagens Natur maa benytte en given Lejlighed; men den væsentligste Hindring vil dog ligge i det i Samfundet grundfæstede Krav om Adgang til fri Konkurrence og til at benytte Indtrædende Konjunkturer. Axel Ulrik.</chapter> <chapter name="Arbejderkammer"> Arbejderkammer, se Arbejdsraad. </chapter> <chapter name="Arbejderkommissioner"> Arbejderkommissioner. Ordet A. er den alm. - dog som Regel uofficielle - Benævnelse paa et af Regeringen ell. Rigsdagen nedsat Udvalg til Overvejelse af forsk. Forhold vedrørende Arbejderklassen. I de fleste Lande med England i Spidsen har man, naar et ell. andet Arbejderspørgsmaal var brændende, nedsat Saadanne A. Ogsaa i Danmark kan man pege paa flere Saadanne Udvalg, der som oftest betegnes som A. 1) Ved kgl. Resol. af 20. Septbr 1875 nedsattes der en »Kommission til Undersøgelse af Arbejdsforholdene i Danmark«; Kommissionen afgav 1878 sin Betænkning, der omhandlede mange forsk. Spørgsmaal, saaledes »Arbejdssystemerne«, Kontraktforholdet mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, Lærlingeforholdet, Organisationen af Mester- og Svendeforeninger, Afgørelse af Retsstridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, Tilskud til Opdyrkning af Husmandslodder, Syge- og Begravelseskasser, Forbrugsforeninger, Søndagsarbejde, Arbejdsgivernes Erstatningspligt, Aktievæsenet o. s. v. 2) 4. April 1885 nedsatte Indenrigsministeriet en Kommission til Overvejelse af Spørgsmaalene »om Sygekassers Ordning og om Arbejdernes Sikring mod Følgerne af Ulykkestilfælde under Arbejdet«. Betænkningen er afgivet 1887, og Kommissionens indirekte Resultat blev Sygekasseloven af 1892. 3) Under 27. Marts 1903 vedtoges en »Lov om Nedsættelse af en Kommission til Overvejelse af Spørgsmaalet om en alm. Invaliditets- og Alderdomsforsikring«, og i Henhold hertil nedsattes en saadan Kommission under 10. Juni 1903. Kommissionen har endnu ikke afgivet sin endelige Betænkning, men kunde dog 1906 udsende en Betænkning om Forsikring mod Arbejdsløshed, der resulterede i Loven om anerkendte Arbejdsløshedskasser af 1907. 4) Ved Afslutningen af en større Arbejdskonflikt 17. Aug. 1908 vedtog de stridende Parter et af Indenrigsministeriet stillet Mæglingsforslag om Nedsættelse af et Fællesudvalg for at forhandle »saavel om foreliggende Forslag angaaende Voldgiftsdomstole som om Bestemmelser til Forebyggelse af Lockout ell. Strejke, Mægling under Konflikter etc.«. Udvalget afgav sin Beretning 1910, og i Henhold hertil vedtoges samme Aar af Rigsdagen to Love om den faste i Voldgiftsret og om Udnævnelse af en Forligsmand i Arbejdsstridigheder. I Norge er der ligeledes i de sidste 25 Aar nedsat en hel Rk. A., to større og delvis mere alm. 1885 og 1894, samt flere specielle om særlige Spørgsmaal, saaledes vedrørende Sygeforsikring 1900, Arbejdsløshedskasser 1904, Folkeforsikring 1907, Mægling og Voldgift i Arbejdstvister 1908 o. s. fr. Ogsaa i Sverige er der fra Tid til anden blevet nedsat Saadanne A. 1884 saaledes »Arbetarförsäkringskommittén«, der skulde udarbejde Lovforslag vedrørende Beskyttelse og Forsikring mod Ulykkestilfælde, vedrørende Syge-og Alderdomsforsikring m. m. 1888 blev der afgivet en omfattende Betænkning ang. alle disse Spørgsmaal, der senere igen har været Genstand for Kommissionsbehandling, saaledes f. Eks. 1891, hvor den saakaldte »Revisionskommittén« havde til Opgave at udarbejde Forslag til en ny Arbejderbeskyttelseslovgivning. En af de nyeste A. er »Ålderdomsförsäkringskommittén«, der blev nedsat 1907 og afgav en stor Beretning 1912. E. M-g.</chapter> <chapter name="Arbejderkongresser"> Arbejderkongresser, internationale Forhandlingsmøder, med 3-4 Aars Mellemrum afholdt af alle Landes socialistiske Partier. Den første blev sammenkaldt i Paris 1889 i Anledning af Hundredaarsjubilæet for den fr. Revolution. A. har et fast internationalt Bureau i Bryssel; dette forbereder og organiserer Møderne og formidler Oversendelsen af disses Beslutninger til alle tilsluttede Landsgrupper. Siden 1891 har Anarkisterne været udelukket fra Deltagelse i de internationale A. - Allerede før de helt internationale A. blev indført, havde de socialdemokratiske Arbejderorganisationer i de tre skandinaviske Lande begyndt at afholde Fællesmøder af Delegerede for disse Lande, første Gang i Göteborg 1886. Senere har disse interskandinaviske A. fundet Sted med 2-5 Aars Mellemrum. Et af de vigtigste Forhandlingsemner paa de fleste A. i dette Aarh. har været Midler og Veje til Rustningernes Indskrænkning og Militærvæsenets Begrænsning til et Minimum, ell. endog til Ophævelse af ethvert militært Forsvar gennem Organisation af en alm. Militærstrejke. Hver Gang Spørgsmaalet har været til Forhandling, har det dog vist sig, at de nationale Interesser, der kræver at hævdes, om nødvendig med Vaabenmagt, har sejret over de internationale Afvæbningstendenser, der ønsker »den evige Fred«, selv om det skal koste den nationale Selvopgivelse. K. V. H.</chapter> <chapter name="Arbejderlovgivning"> Arbejderlovgivning, se Arbejderbeskyttelseslovgivning, Arbejderforsikring og Arbejdsstridigheders Bilæggelse. </chapter> <chapter name="Arbejdernes Byggeforening"> Arbejdernes Byggeforening, se Arbejderboliger. </chapter> <chapter name="Arbejderoverenskomster"> Arbejderoverenskomster, de Overenskomster, som i Nutiden i stadigt stigende Antal og Omfang afsluttes mellem en ell. fl. Arbejdsgivere ell. en Arbejdsgiverforening paa den ene Side og en Fagforening paa den anden Side med det Formaal at regulere og fastlægge Fagenes alm. Arbejdsbetingelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
