Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderhygiejne - Arbejderkammer, se Arbejdsraad - Arbejderkommissioner - Arbejderkongresser - Arbejderlovgivning, se Arbejderbeskyttelseslovgivning, Arbejderforsikring og Arbejdsstridigheders Bilæggelse - Arbejdernes Byggeforening, se Arbejderboliger - Arbejderoverenskomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prøvelse (Indstilling fra Arbejdsraadet og
Erklæringer fra de bestaaende Centralorganisationer
af Arbejdsgivere og Arbejdere) indskrænke
Arbejdstiden i særlig sundhedsfarlige Erhverv.
Derimod vil Arbejderbevægelsens nyeste Løsen:
en 8 Timers Arbejdsdag, fastsat ved L., 8
Timers Søvn og 8 Timers Adspredelse, om end
fra et hygiejnisk Synspunkt uangribeligt, støde
paa praktiske Vanskeligheder, som for mange
Fags Vedk. er uoverstigelige. Dette gælder først
og fremmest om saadanne Beskæftigelser, som
er afhængige af Vind og Vejr, ell. som ifølge
Sagens Natur maa benytte en given Lejlighed;
men den væsentligste Hindring vil dog ligge i
det i Samfundet grundfæstede Krav om Adgang
til fri Konkurrence og til at benytte Indtrædende
Konjunkturer.
Axel Ulrik.
Arbejderkammer, se Arbejdsraad.
Arbejderkommissioner. Ordet A. er den alm.
— dog som Regel uofficielle — Benævnelse paa
et af Regeringen ell. Rigsdagen nedsat Udvalg
til Overvejelse af forsk. Forhold vedrørende
Arbejderklassen. I de fleste Lande med England
i Spidsen har man, naar et ell. andet
Arbejderspørgsmaal var brændende, nedsat saadanne A.
Ogsaa i Danmark kan man pege paa flere
saadanne Udvalg, der som oftest betegnes
som A.
1) Ved kgl. Resol. af 20. Septbr 1875
nedsattes der en »Kommission til Undersøgelse af
Arbejdsforholdene i Danmark«; Kommissionen
afgav 1878 sin Betænkning, der omhandlede
mange forsk. Spørgsmaal, saaledes
»Arbejdssystemerne«, Kontraktforholdet mellem
Arbejdsgivere og Arbejdere, Lærlingeforholdet,
Organisationen af Mester- og Svendeforeninger,
Afgørelse af Retsstridigheder mellem
Arbejdsgivere og Arbejdere, Tilskud til Opdyrkning af
Husmandslodder, Syge- og Begravelseskasser,
Forbrugsforeninger, Søndagsarbejde,
Arbejdsgivernes Erstatningspligt, Aktievæsenet o. s. v.
2) 4. April 1885 nedsatte
Indenrigsministeriet en Kommission til Overvejelse af
Spørgsmaalene »om Sygekassers Ordning og om
Arbejdernes Sikring mod Følgerne af
Ulykkestilfælde under Arbejdet«. Betænkningen er
afgivet 1887, og Kommissionens indirekte
Resultat blev Sygekasseloven af 1892.
3) Under 27. Marts 1903 vedtoges en »Lov
om Nedsættelse af en Kommission til
Overvejelse af Spørgsmaalet om en alm.
Invaliditets- og Alderdomsforsikring«, og i Henhold
hertil nedsattes en saadan Kommission under
10. Juni 1903. Kommissionen har endnu ikke
afgivet sin endelige Betænkning, men kunde dog
1906 udsende en Betænkning om Forsikring mod
Arbejdsløshed, der resulterede i Loven om
anerkendte Arbejdsløshedskasser af 1907.
4) Ved Afslutningen af en større
Arbejdskonflikt 17. Aug. 1908 vedtog de stridende Parter
et af Indenrigsministeriet stillet Mæglingsforslag
om Nedsættelse af et Fællesudvalg for at
forhandle »saavel om foreliggende Forslag
angaaende Voldgiftsdomstole som om
Bestemmelser til Forebyggelse af Lockout ell. Strejke,
Mægling under Konflikter etc.«. Udvalget afgav
sin Beretning 1910, og i Henhold hertil vedtoges
samme Aar af Rigsdagen to Love om den faste
Voldgiftsret og om Udnævnelse af en
Forligsmand i Arbejdsstridigheder.
I Norge er der ligeledes i de sidste 25 Aar
nedsat en hel Rk. A., to større og delvis mere
alm. 1885 og 1894, samt flere specielle om
særlige Spørgsmaal, saaledes vedrørende
Sygeforsikring 1900, Arbejdsløshedskasser 1904,
Folkeforsikring 1907, Mægling og Voldgift i
Arbejdstvister 1908 o. s. fr.
Ogsaa i Sverige er der fra Tid til anden
blevet nedsat saadanne A. 1884 saaledes
»Arbetarförsäkringskommittén«, der skulde
udarbejde Lovforslag vedrørende Beskyttelse og
Forsikring mod Ulykkestilfælde, vedrørende Syge-
og Alderdomsforsikring m. m. 1888 blev der
afgivet en omfattende Betænkning ang. alle disse
Spørgsmaal, der senere igen har været
Genstand for Kommissionsbehandling, saaledes f.
Eks. 1891, hvor den saakaldte
»Revisionskommittén« havde til Opgave at udarbejde Forslag
til en ny Arbejderbeskyttelseslovgivning. En af
de nyeste A. er
»Ålderdomsförsäkringskommittén«, der blev nedsat 1907 og afgav en stor
Beretning 1912.
E. M-g.
Arbejderkongresser, internationale
Forhandlingsmøder, med 3—4 Aars Mellemrum
afholdt af alle Landes socialistiske Partier. Den
første blev sammenkaldt i Paris 1889 i
Anledning af Hundredaarsjubilæet for den fr.
Revolution. A. har et fast internationalt Bureau i
Bryssel; dette forbereder og organiserer
Møderne og formidler Oversendelsen af disses
Beslutninger til alle tilsluttede Landsgrupper.
Siden 1891 har Anarkisterne været udelukket fra
Deltagelse i de internationale A. — Allerede før
de helt internationale A. blev indført, havde de
socialdemokratiske Arbejderorganisationer i de
tre skandinaviske Lande begyndt at afholde
Fællesmøder af Delegerede for disse Lande, første
Gang i Göteborg 1886. Senere har disse
interskandinaviske A. fundet Sted med 2—5 Aars
Mellemrum. Et af de vigtigste
Forhandlingsemner paa de fleste A. i dette Aarh. har været
Midler og Veje til Rustningernes Indskrænkning
og Militærvæsenets Begrænsning til et Minimum,
ell. endog til Ophævelse af ethvert militært
Forsvar gennem Organisation af en alm.
Militærstrejke. Hver Gang Spørgsmaalet har været til
Forhandling, har det dog vist sig, at de
nationale Interesser, der kræver at hævdes, om
nødvendig med Vaabenmagt, har sejret over de
internationale Afvæbningstendenser, der ønsker
»den evige Fred«, selv om det skal koste den
nationale Selvopgivelse.
K. V. H.
Arbejderlovgivning, se
Arbejderbeskyttelseslovgivning, Arbejderforsikring og
Arbejdsstridigheders Bilæggelse.
Arbejdernes Byggeforening, se
Arbejderboliger.
Arbejderoverenskomster, de
Overenskomster, som i Nutiden i stadigt stigende Antal og
Omfang afsluttes mellem en ell. fl. Arbejdsgivere
ell. en Arbejdsgiverforening paa den ene Side
og en Fagforening paa den anden Side med det
Formaal at regulere og fastlægge Fagenes alm.
Arbejdsbetingelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
