Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderspørgsmaalet - Arbejderstatistik, se Socialstatistik - Arbejderulykkesforsikring, se Ulykkesforsikring - Arbejderundervisning - Arbejdets Riddere, se Knights of Labor - Arbejdsanstalter, se Fattigvæsen og Tvangsarbejde - Arbejdsanvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det var Liberalismens Tidsalder, hvor Kravet
om Frihed var det eneste saliggørende. Først
efter den Tid møder Kravene større og større
Tilslutning inden for de øvrige Samfundsklasser,
og nu er der gennemført Reformer, som alle
finder rimelige og berettigede, medens de samme
Reformer for 30—40 Aar siden blev betragtede
som i høj Grad samfundsfarlige. (Litt.: F. A.
Lange, »Die Arbeiterfrage« [Wintherthur
1873]; H. Herkner, »Die Arbeiterfrage«
[Berlin 1897]; F. Hitze, »Die Arbeiterfrage«
[Gladbach 1904]).
E. M-g.
Arbejderstatistik, se Socialstatistik.
Arbejderulykkesforsikring, se
Ulykkesforsikring.
Arbejderundervisning. Som Følge af
Nutidens gode Folkeskoler og de dertil hørende
Fortsættelsesskoler er der ikke længere nogen
særlig Trang til at skaffe den voksne
Arbejderbefolkning Lejlighed til at erhverve sig almen
dannende Kundskaber. For ikke saa mange Aar
siden var derimod en saadan Trang til Stede
og blev ogsaa imødekommet gennem en ad
privat Initiativ oprettet saakaldt
Arbejderundervisning. I 80’erne og 90’erne i forrige Aarh.
udrettede saaledes »Studentersamfundets
Aftenundervisning for Arbejdere« en betydelig Mission i
Kbhvn ved aarlig at undervise c. 2000 voksne
Arbejdere i de elementære Skolefag.
Hvor der nu er Tale om Arbejderhøjskoler,
tænkes der som Regel paa en Undervisning, der
gaar ud paa at dygtiggøre enkelte Arbejdere,
der er aktive Deltagere inden for den politiske
og faglige Arbejderbevægelse. Med Henblik
herpaa vedtog i Danmark »De samvirkende
Fagforbund«’s Generalforsamling 1909 at oprette
en Arbejderskole, der ogsaa begyndte sin
Virksomhed Septbr 1910 med et Kursus for
københavnske Organisationers Tillidsmænd. I de
efterfølgende Aar er Undervisningen fortsat med
forskellige 20-Mands Hold to Aftener ugentlig
i to Timer hver Aften. Undervisningsfagene er
Socialøkonomi, Socialismens Historie, Statistik,
Administration af Stat og Kommune,
Arbejderlovgivning, Fagforeningernes Historie og Praksis
samt Dansk. Eleverne er udpegede af
Fagforeningerne og de socialdemokratiske
Foreninger, og Udgifterne ved Skolens Drift er afholdt
af de paagældende Organisationer med 30 Kr.
for hver Elev samt ved Tilskud fra
Hovedorganisationerne. Paa det danske Socialdemokratis
Kongres i Kbhvn 1913 var der indsendt Forslag
om Oprettelse af Arbejderhøjskoler. Man
vedtog her, at den ovf. nævnte Virksomhed skulde
fortsættes og udvikles, og det blev paalagt
Partiets Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg at
overveje Etableringen af en ell. fl.
Arbejderhøjskoler.
I England findes en typisk Arbejderhøjskole
i den 1899 grundede Ruskin College i Oxford.
Talrige Fagforeninger og
Arbejderorganisationer har sluttet sig til Skolen og betaler en
aarlig Sum for de Medlemmer, de sender dertil.
Flere Hundrede Arbejdere har allerede
gennemgaaet Skolens et- ell. toaarige Kursus, der
hovedsagelig er af hist. ell. socialøkonomisk
Indhold, og mange af dem er senere blevet
ledende Mænd inden for Fagforeninger,
Arbejderklubber og kooperative Foretagender. I
Danmark er der 1913 gjort et lille Forsøg paa at
faa en noget lgn. Art Arbejderhøjskole i Gang
ved at udvide den et Par Aar i Forvejen
oprettede Forening »De Unges Hjem« i Lyngby,
i hvilken Hensigt Foreningen har købt en
særlig Ejendom.
E. M-Q.
Arbejdets Riddere, se Knights of Labor.
Arbejdsanstalter, se Fattigvæsen og
Tvangsarbejde.
Arbejdsanvisning. Arbejdsløsheden er i den
Form, hvorunder den nu fremtræder, et typisk
Nutidsfænomen, som egl. først holdt sit Indtog
sammen med Fabriksindustrien. Tidligere var
Forholdet mellem Mester og Svend af langt
mere intim Natur; de var ikke knyttede til
hinanden for en Uge ell. for en Maaned, men
for Aar ad Gangen, ja ofte for hele Livet.
Under saadanne Forhold kunde der selvfølgelig
ikke være Tale om nogen egl.
Arbejdsanvisning, naar netop undtages de Tilfælde, hvor
fremmede Svende kom til Byen for at søge
Arbejde. Det var jo den almindelige Form for
Arbejdsløshed, og det er herpaa, at de gamle
Lavsartikler tog Sigte ved Indrettelsen af
Fagets Arbejdsanvisning.
Da Forholdet mellem Mester og Svend
henimod Lavstidens Slutn. blev mere løst, forsvandt
ethvert Spor af denne organiserede Anvisning,
og det til Trods for, at der netop nu var langt
mere Trang til en rationel Anvisning end
tidligere. Den med Næringsfriheden flg. Løshed i
Kontraktforholdene bevirkede, at den hyppige
Skiften Plads kom til at høre til Dagens Orden,
og samtidig hermed blev det i mange Fag
vanskeligere at finde Arbejde som Følge af en for
stærk Tilgang af Arbejdskraft til Faget. Men
skabte denne Udvikling uheldige Forhold inden
for de faglærte Arbejderes Kreds, saa var dog
Tilstanden her, hvor tidligere Tiders
Traditioner aldrig helt mistede deres Magt over
Personerne og Forholdene, for intet at regne mod
det Kaos, som herskede inden for den
opvoksende Fabriksindustri, og som gav den mægtige
Skare af ikke-faglærte Arbejdere til Pris for de
reneste Tilfældigheder. Men til Trods herfor
viser det sig, at man i hele den sidste Halvdel
af 19. Aarh. her i Europa saa godt som intet
har kendt til en virkelig Arbejdsanvisning.
Arbejderne benyttede sig udelukkende og
benytter sig endnu den Dag i Dag i fl. Lande i stor
Udstrækning af den personlige
Henvendelse paa de forskellige
Arbejdssteder for at faa Arbejde, og saa
dybt er denne Sædvane trængt ind i den
faglige Bevidsthed, at der endnu, selv i Fag med
en stærkt udviklet Organisation og med en alm.
benyttet Arbejdsanvisning, daglig forekommer
Tilfælde, hvor Arbejdsløse gaar rundt fra
Arbejdsplads til Arbejdsplads for at søge
Beskæftigelse.
Efterhaanden som Arbejdsmarkedet udvides
og kompliceres, bliver det vanskeligere og
vanskeligere at overse Forholdene. Arbejderne ved
intet om, at der andetsteds er Brug for deres
Arbejdskraft, ligesom Arbejdsgiveren heller
ikke i mange Tilfælde ved, naar og hvor der
bliver Arbejdskraft ledig. Jo mere denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
