Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsdeling (zool.) - Arbejdsenhed - Arbejdsgiver - Arbejdsgiverforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Arbejdere og Soldater; af en ganske anden
Art er de egentlige »Kolonier«, som i øvrigt
kan optræde under yderst mangfoldige Former.
De sammensatte Søpunge, Ildpølserne og
Salpekæderne er saaledes en blot og bar
Sammenstilling af ensartede Individer, uden egl. A.,
Mosdyrenes Kolonier viser kun en ringe
Differentiering af Individerne; men A. i snævreste
Forstand, hvor Koloniernes enkelte Individer hver
har overtaget forsk. Funktioner som
Næringsdyr, Fangedyr, Kønsdyr o. s. fr. og er
uddannede derefter, viser sig i sine interessanteste
Former hos Hydroidpolypperne og
Blæregoplerne.
(H. J. P.). R. H. S.
Arbejdsenhed, se Arbejde (mek.).
Arbejdsgiver er i Virkeligheden enhver, der
gør Brug af fremmed Arbejdskraft (f. Eks.
ogsaa Tyende til personlig Opvartning), men man
tænker dog hermed fortrinsvis paa saadanne,
som anvender den fremmede Arbejdskraft i
deres Erhvervsvirksomhed, og som altsaa samtidig
er Driftsherrer (s. d.). I Ordet A. ligger der en
Rest af den gamle patriarkalske Ordning fra
Lavsvæsenets Tid, da Arbejderne var optagne i
Mesterens Husstand og saaledes ogsaa personlig
var afhængige af ham. A. var da ikke alene A.
i moderne Forstand, men ogsaa Overordnet og
Husbond, hvormed paa den anden Side fulgte
visse sædvanemæssige Forpligtelser i
Henseende til i al Alm. at underholde og beskytte
de Arbejdere, der spiste hans Brød.
Efterhaanden som den kapitalistiske Udvikling trængte
igennem, og Storindustrien afløste de ældre
haandværksmæssige Driftsformer, skete der
imidlertid heri en afgørende Ændring. Det
patriarkalske Præg forsvandt og Forholdet mellem
Arbejdsgivere og Arbejdere blev mere og mere
et rent Kontraktsforhold mellem Købere og
Sælgere af Arbejdsydelser, hvor hver især søgte at
opnaa de bedst mulige Betingelser. Saa længe
saavel Arbejdsgivere som Arbejdere mødte
isolerede under fri Konkurrence, faldt imidlertid
Fastsættelsen af Lønnen og de andre
Arbejdsbetingelser i Almindelighed ud til Ugunst for
Arbejderne, og først efter at Arbejderne havde
sluttet sig sammen i Fagforeninger, er der
indtraadt en Forandring heri. Paa den anden Side
har dernæst som Modvægt herimod ogsaa
Arbejdsgiverne organiseret sig, hvilket har ført til,
at Arbejdsbetingelserne mere og mere fastsættes
ved Overenskomst mellem de to Parters
Organisationer. Under denne Udvikling er den
sidste Rest af Fortidens patriarkalske Forhold
mellem Arbejdsgivere og Arbejdere forsvundet,
og for saa vidt er Betegnelsen »Arbejdsgiver«
næppe mere helt rammende. Fra socialistisk
Side har man ogsaa søgt at faa Ordet erstattet
med »Arbejdskøber«, men skønt dette Ord i
Virkeligheden i visse Henseender bedre dækker
over Sagens Indhold i Nutiden, er det dog ikke
trængt igennem og gør det heller næppe. (Se
nærmere Arbejdsgiverforeninger).
K. R-H.
Arbejdsgiverforeninger. Medens
Sammenslutninger inden for Industriens og
Haandværkets Udøvere allerede har været kendt gennem
lange Tider — se Lav og
Haandværkerforeninger —, har den nyeste Tids
økonomiske Udvikling ført til, at Arbejdsgiverne har
organiseret sig til Varetagelse af deres rent
faglige Interesser. Efter at nemlig
Arbejderne gennem deres Sammenslutning i
Fagforeninger efterhaanden i de fleste civiliserede
Lande har tilkæmpet sig en anerkendt
Stilling og derved har vist sig i Stand til at gøre
sig gældende som en med Arbejdsgiverne
ligestillet Faktor ved Arbejdsbetingelsernes
Fastsættelse, kræver en saadan Sammenslutning som
et nødvendigt Supplement, at ogsaa
Arbejdsgiverne gennem en fælles Optræden skaffer sig
det fornødne Middel i Hænde til at kunne møde
eventuelle Overgreb; thi lige saa uheldigt som
den isolerede Arbejder vil være stillet over for
sin Arbejdsgiver under en Strid om
Arbejdsvilkaarene, lige saa skæbnesvangre Følger kan der
afstedkommes, naar den enkelte Arbejdsgiver
staar over for Arbejdernes tæt sammensluttede
Kolonner. Naturligvis vil den enkelte
Arbejdsgiver i Alm. nok være i Besiddelse af større
Modstandskraft end den enkelte Arbejder, og
der vil heller ikke her saa ofte kunne være
Tale om at tage ligefrem Nød med som
Kampmiddel, men paa den anden Side vil de
sammensluttede Arbejdere være stærke nok til at tvinge
en Arbejdsgiver til at maatte bøje sig for de
opstillede Fordringer hellere end at optage en
Kamp, da det jo er store økonomiske Interesser,
der staar paa Spil for ham, hvis Fordringerne
gives Eftertryk gennem en Blokade. For saa
vidt nu Fordringerne viser sig uberettigede og
heller ikke er i Overensstemmelse med
Produktionens Tarv, vil de uheldige Virkninger heller
ikke udeblive, og de kan selvfølgelig ramme
Arbejdsgiverne haardest, idet den hele
Virksomhed staar i Fare for at tilintetgøres. Imidlertid
har det stadig vist sig forbundet med store
Vanskeligheder at samle alle Arbejdsgivere under
een Hat; dertil er Uoverensstemmelserne mellem
dem indbyrdes for store, og Konkurrencehensyn
øver ogsaa ofte en væsentlig Hindring, hvortil
kommer, at Solidaritetsfølelsen heller ikke altid
viser sig saa stærk, at den er i Stand til at
overvinde den enkeltes Ulyst. Men jo stærkere
Arbejderorganisationerne er blevne, desto mere
er det gaaet op for Arbejdsgiverne, at de ogsaa
maa slutte sig sammen for gennem en fælles
Optræden at kunne give deres Betingelser det
fornødne Eftertryk. Gennemførelsen af en
saadan Sammenslutning bør ikke betragtes med
Misfornøjelse fra Arbejdernes Side — og bliver
det heller ikke; og det ikke alene af den Grund,
at Fordringen om Organisationsrettens
Anerkendelse for sig selv konsekvent fører til, at samme
Ret ogsaa maa indrømmes den anden Part, men
navnlig fordi der gennem Forhandlinger mellem
to Saadanne Hovedorganisationer kan komme
en langt større Stabilitet ind i Forholdene. Man
vil da være sikker paa, at de opstillede
Fordringer virkelig kommer til at gennemgaa en
nøjagtig Prøvelse, og det af Folk, som staar mere
upartiske, fordi de ikke er personlig engagerede
i Striden, og at man inden for
Hovedbestyrelserne i Betragtning af de store Tab til begge
Sider saa vidt gørligt søger at undgaa, at Striden
finder sin endelige Afgørelse gennem store og
tabvoldende Kampe; dernæst dannes ogsaa ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
