Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 23 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbjedsløn - Arbejdsløshed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er den samme Sag sat paa Dagsordenen og
bragt frem i den parlamentariske Debat.

Til Belysning af A.’s Højde i Danmark
foreligger der i nyere Tid en Række forsk.
Oplysninger. I Industrien findes der en
Lønstatistik for hele Landet for Aarene 1905 og
1897, medens en særlig Statistik over de
industrielle Lønninger i Kbhvn kan føres tilbage
til 1882. Efter denne sidste udgjorde Daglønnen
med normal Arbejdstid og (bortset fra den
højere Fortjeneste, der hidrører fra
Akkordarbejde) særskilt for Svende, Arbejdsmænd og
Kvinder til forskellige Tidspunkter siden 1882
følgende:

	Svende.	Arbejdsmænd.	Kvinder.
Dagløn	Kr.	Kr.	Kr.
1882	3.05	2.35	1.35
1892	3.30	2.60	1.45
1898	3.85	3.05	1.65
1904	4.10	3.40	1.90
1909	4.55	3.95	2.15

Stigningen var 1904—09 for Svende 11 %,
for Arbejdsmænd 15 % og for Kvinder
14 %: I hele Perioden 1882—1909 var
Lønstigningen 50 % for Svende, 67 % for
Arbejdsmænd og 58 % for Kvinder. Opgangen
er altsaa for de mandlige Arbejderes Vedk.
størst for de ikke-faglærte. Ogsaa for
Kvinderne er Stigningen stærkere end for Svende,
men Tallene omfatter ikke de Kvinder, der
arbejder i Hjemmet, og for disse er Stigningen
sikkert betydeligt mindre. En ret stor Del af
Lønopgangen i indeværende Aarh. er dog
nominel, idet Leveomkostningerne netop i samme
Periode er steget meget stærkt. Hvor meget, kan
ikke nøjagtigt angives, men det er
sandsynligvis over Halvdelen. Omsættes 1909 Daglønnen
til Ugeløn, faas for henholdsvis Svende og
Arbejdsmænd 27,40 Kr. og 23,80 Kr., og naar den
højere Fortjeneste for Akkord tages med i
Betragtning, faas en gennemsnitlig Ugefortjeneste
paa henholdsvis 30,10 Kr. og 26 Kr. Vil man
paa Grundlag af disse Tal beregne
Aarsfortjenesten, maa der dels foretages et Tillæg for
Overarbejde, dels gøres et Fradrag for
Arbejdsløshed. Under Hensyn hertil kan Aarsfortjenesten
for Svende 1909 gennemsnitlig sættes til 1240
Kr., hvilket dog ikke er normalt p. Gr. af den
meget betydelige Arbejdsløshed 1909. Med
nogenlunde gunstige Forhold paa Arbejdsmarkedet
vilde den gennemsnitlige Aarsfortjeneste have
været op imod 1300 Kr.

De seneste Oplysninger for hele Landets
Industri er fra 1905; jfr. nedenstaaende
Oversigt over den gennemsnitlige Fortjeneste for
fuld Arbejdsuge for Landets 3 Hoveddele:

	Hovedstaden	Provinsbyerne	Landdistrikt.	Hele Landet
Svende	28,90	22,70	20,00	24,50
Arbejdsmænd	23,30	19,40	18,00	19,40
Kvinder	12,50	10,30	11,70	11,70

Den højere Løn i Hovedstaden skyldes dels,
at Leveomkostningerne her er saa langt større
end f. Eks. paa Landet, dels, at de ældre og
mere øvede Arbejdere fortrinsvis findes i
Byerne og navnlig i Hovedstaden. Bedst lønnede
var af de faglærte foruden Byggefagene
(Murere, Tømrere, Malere og Bygningssnedkere),
Bogtrykkere, Formere, Smede og
Maskinarbejdere; efter Aarsfortjenesten vil de 4 sidstnævnte
Fag komme over Byggefagene.

En Sammenligning mellem Danmark og
Udlandet i Henseende til Arbejdslønnens Højde er
meget vanskelig, da de foreliggende
Oplysninger er saa uensartede. Som en Antydning af,
hvorledes Forholdene antagelig stiller sig, skal
følgende nævnes. Timelønnen i Tyskland synes
gennemsnitlig taget at være 15 % lavere end i
Danmark, men da Arbejdstiden er lidt længere,
bliver Forskellen i Ugelønnen noget mindre; i
Frankrig er Timelønnen atter c. 10 % lavere
end i Tyskland, men for Ugelønnens Vedk.
bliver Forskellen ogsaa her lidt mindre, da
Arbejdstiden er endnu længere i Frankrig end i
Tyskland. I England synes Timelønnen
gennemsnitlig at ligge 20 % højere end i Danmark,
men da Arbejdstiden er kortest i England,
bliver Ugelønnen ikke mere end 10 % højere. I
de Forenede Stater i Nordamerika er Lønnen
2 à 3 Gange højere end i Danmark. —
Vanskeligere endnu vilde det dog være, om man
vilde prøve at sammenligne Lønnens Højde i
de forskellige Lande paa Grundlag af dens
reelle Værdi for Arbejderne, idet der da maatte
tages Hensyn til Livets Dyrhed paa de
forskellige Pladser. Dog vilde sikkert ogsaa i denne
Henseende Danmark staa ret gunstigt, bl. a.
fordi de almindelige Næringsmidler i Landet
i Modsætning til de fleste andre Lande ikke er
fordyrede gennem Toldbeskyttelse paa
Landbrugsprodukter.

I Landbruget kan den gennemsnitlige
aarlige Pengeløn 1910 sættes til 365 Kr for
mandligt og 220 Kr. for kvindeligt Tyende;
lægges hertil Kostens Værdi, der kan anslaas til
henholdsvis 260 Kr. og 230 Kr., faas en samlet
Aarsløn af 625 Kr. for mandligt og 450 Kr. for
kvindeligt Tyende. Lønnen er for mandligt
Tyende højest i Jylland, medens det for Kvinder
er omvendt. For Daglejere paa egen Kost er
for samme Tidspunkt under Forudsætning af
stadigt Arbejde Aaret rundt Aarslønnen
opgjort til 700 Kr. (630 Kr. paa Øerne og 750 Kr.
i Jylland). 1872 var den kun paa godt 400 Kr.,
men steg derpaa til 485 Kr. 1892, 600 Kr. 1905
og til 700 Kr. 1910. Stigningen siden Beg. af
1870’erne til 1910 udgjorde saaledes 300 Kr. ell.
75 %; i aarligt Gennemsnit var det 8 Kr., men
1905—10 var det 20 Kr. — (Litt.: De
systematiske Fremstillinger af Samfundsøkonomien
[se Samfundsøkonomi]; L. Bernhard,
»Handbuch der Löhnungsmethoden. Eine
Bearbeitung von David F. Schloss: Methods of
induslrial remuneration [1906];
Zwiedineck-Südenhorst, »Lohntheorie und
Lohnpolitik« [1900]; »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«: Artiklerne »Arbeitslohn, Lohn
und Löhnungsmethoden und Gewinnbeteiligung«;
Statistik over Arbejdslønnen i Industrien
[»Statistiske Meddelelser«, 4. Rk., 32. Bd, 1. Hæfte,
og »Arbejdslønnen i Kbhvn i Aaret 1909«, udg.
af Kbhvn’s Kommunalbestyrelse], og i
Landbruget [»Statistiske Meddelelser«, 4. Række, 36. Bd.,
3. Hæfte]).
K. R.-H.

Arbejdsløshed er den Mangel paa Arbejde,
der skyldes en svigtende Efterspørgsel efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>