Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsløshedsforsikring - Arbejdsløshedsnævn, se Arbejdsløshedsforsikring - Arbejdsløshedsstatistik - Arbejdsspor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beskæftigelse. Ved Bedømmelsen af, hvad
herved forstaas, maa bl. a. mærkes, at Arbejderen
ikke er forpligtet til at modtage en Løn, der ligger
under hans Fagforenings Lønningskurant.
Gennemførelsen af Loven er for en stor Del henlagt
til det offentlige Arbejdsanvisningsbureau. Dette
afgør saaledes, om Understøttelsen skal
udbetales, dog under Appel til en Voldgiftsret,
bestaaende af lige mange Arbejdsgivere og
Arbejdere samt en af board of trade udnævnt
Formand. Arbejdsanvisningsbureauet forestaar
ogsaa Understøttelsens Udbetaling, men har en
Fagforening selv grundet en
Arbejdsløshedskasse, kan Udbetaling ske gennem denne, dog
at det Fagforeningen af Staten udbetalte Beløb
ikke maa udgøre mere end 3/4 af den samlede
Understøttelse; dette indeholder en Spore for
Fagforeningen til at forøge Understøttelsen ved
egne Bidrag. Fagforeninger, der ikke falder ind
under Tvangsforsikringen, kan af Staten faa
erstattet 1/6 af sine Understøttelser, for saa vidt
disse ikke overstiger 12 sh. pr Uge. Man har
saaledes ved en Række Bestemmelser søgt at
bevare den levende Forbindelse mellem
Fagforeningerne og A.
C. T.
Arbejdsløshedsnævn, se
Arbejdsløshedsforsikring.
Arbejdsløshedsstatistik er navnlig skabt
ved de senere Tiders Interesse for sociale
Emner, og gennem mange famlende Forsøg er den
allerede ved at vinde fastere Form. Denne
Statistik forudsætter en nærmere Bestemmelse af,
hvad Arbejdsløshed er.
Som Midler til at tilvejebringe en A. benyttes
dels a) Tællinger, der oplyser Arbejdsløshedens
Omfang paa et enkelt bestemt Tidspunkt, dels
b) periodiske Tællinger.
Under Gruppe a) maa navnlig henføres den
A., der optages i Forbindelse med
Folketællinger og Industritællinger. Her er et godt
Grundlag til at bestemme Arbejdsløshedsprocenten og
til de Arbejdsløses Gruppering efter Erhverv,
Køn, Alder, Civilstand m. m. Adskillige Lande
har benyttet Folketællingerne til Optagelse af en
A., saaledes det tyske Rige, Frankrig, de
nordamerikanske Fristater, Belgien, Danmark m. fl.
Da Tællingen af Arbejdsløse paa en enkelt Dag
er præget af en vis Tilfældighed, har man
undertiden foretaget Tællinger i samme Aar, baade
om Vinteren og om Sommeren; i Tyskland 1895
saaledes ved en Industritælling 14. Juni og en
Folketælling 2. Decbr. Men der forekommer
ogsaa undertiden i særlige Krisetider
Arbejdsløshedstællinger som isolerede Foranstaltninger.
Disse Tællinger frembyder Vanskeligheder og
Mangler, men som summarisk Udtryk for
Arbejdsløshedens Omfang paa et kritisk Tidspunkt
kan de dog have deres Berettigelse.
I øvrigt har enkeltstaaende Tællinger den
Mangel, at de kun belyser Forholdene i et givet
Øjeblik, medens Arbejdsløsheden er i uafbrudt
Bevægelse og en nærmere Indtrængen i Emnet
derfor kræver periodiske Tællinger. For at disse
kan foretages uden for stort Apparat er det
praktisk hertil at benytte de bestaaende
Organisationer, i første Række Fagforeningerne. Gode
Resultater ad denne Vej kan man dog kun vente, naar
Fagorganisationen er skredet vidt frem, navnlig
hvis den er forbundet med en
Arbejdsløshedsforsikring, og naar den omfatter Flertallet af
Arbejdere i Faget. En saadan Statistik har man
bl. a. i Storbritannien, hvor Labour Gazette
offentliggør en maanedlig A. fra en Række Fag i
Norge og Danmark. Som Kontrolmiddel kan
benyttes en supplerende Statistik fra
Arbejdsgiverne om Antallet af beskæftigede Arbejdere,
og det er nyttigt at sammenholde
Fagforeningsstatistikken med Folketællingens Resultater.
Som mere indirekte Middel til Belysning af
Arbejdsløsheden kan nævnes Oplysninger om
Arbejdsanvisningen.
Af Interesse for A. inden for de enkelte
Erhverv er det bl. a. at vide Arbejdsløshedens
skiftende Omfang, Arbejdsløshedsperiodernes
Hyppighed og Varighed og Forbindelsen mellem
Arbejdsløsheden og Køn, Alder, Civilstand,
Udvandring m. m. I det Hele og Store synes
Risikoen for at blive arbejdsløs at være større for
Mænd end for Kvinder, større for de ganske
unge og for de gamle Arbejdere i
Sammenligning med Mellemalderen, større for den
indvandrede end for den bosiddende Befolkning og
endelig større for de uorganiserede end for de
organiserede Arbejdere. Af Interesse er det
ogsaa at skaffe Oplysning om den Arbejdsløshed,
der skjuler sig under en Indskrænkning i
Arbejdstiden.
C. T.
Arbejdsministerium (Ministère des Travaux
publics, Department of public works) er et
Regeringsdepartement til Forvaltning af offentlige
Arbejder, d. v. s. saadanne Arbejder, der
udføres for Statens Regning og til Indtægt for det
Offentlige, altsaa navnlig hvad der henhører
under Jernbane-, Vej-, Bro-, Kanal-, Havne-,
Regulerings-, Brand-, Elektricitetsvæsen, Drift af
alm. ell. traadløs Telegraf, mangesteds ogsaa af
Telefon, Opførelse af offentlige Bygninger o. l.
for det hele Samfund vigtige Arbejder og
Opgaver, og som derfor unddrages privat Initiativ
og Drift. Enhver af disse Arbejds- og
Forvaltningsgrene er gerne underlagt et
Centraldirektorat, der sorterer direkte under den for dem
alle fælles Arbejdsminister ell., som han ogsaa
rettere benævnes, Ministeren for de offentlige
Arbejder. Et for saadanne Sager særligt
Ministerium findes nu i de fleste Kulturstater, ogsaa
i Danmark og Norge. — Et A. maa ikke
forveksles med et Ministerium for Arbejderspørgsmaal
ell. Sociallovgivning.
K. V. H.
Arbejdsnedlæggelse, se Strejke.
Arbejds- og Fabrikstilsyn, se
Arbejderbeskyttelseslovgivning.
Arbejdsraad ell. Arbejdskammer, en
af Staten ved Lov organiseret Institution, hvis
Opgave er at varetage de for Arbejdere og
Arbejdsgivere fælles Interesser, der knytter sig til
Arbejdsaftalen. Arbejdsforholdets Parter mødes
i A. med lige Ret for gennem deres
Repræsentanter og under det offentliges ledende
Medvirkning i Fællesskab og Samforstaaelse at afgøre
Spørgsmaal af principiel Natur angaaende
Arbejdsret og Arbejdslovgivning, Parternes
gensidige Rettigheder og Forpligtelser i Henhold til
Arbejdskontrakten og andre socialpolitiske
Kompetencespørgsmaal. Institutionen har sit
Sidestykke og Forbillede i Næringsrepræsentationer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
