Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arkæologi (gr.) - arkæologiske Institutter - Arlanc, By i det fr. Dept Puy de Dôme - Arlaud, Jacques Antoine, Miniatur-maler (1668-1743) - Arlaud, Oscar, dansk Forf. (1836-1907) - Arlberg, 1802 m højt Pas paa Grænsen mellem Tyrol og Vorarlberg, danner Vandskel mellem Rhinen og Donau - Arlberg, Georg Efraim Fritz, sv. Operasanger, Skuespiller og Sanglærer(1830-1896)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjælpevidenskaber (og omvendt). Som særlige Fag inden for
A. dyrkes fra gl Tid Kunsthistorien, især ang.
Mindesmærkernes æstetiske Side, Numismatik
(Mønter), Epigrafik (Indskrifterne) og Heraldik
(Vaabenskjolde). Efter Emnerne forgrener A. sig
i ægypt., gr., rom., kristelig, middelalderlig,
nordisk, amer. A o. s. v. Den særlige
forhistoriske A. deler sig i talrige Grupper efter
Landene, men samles atter ved komparativ A.
Formaalet er stedse paa Grundlag af en
Betragtning af de materielle Levn at danne et
fyldigt, alsidigt Billede af Tidernes Tilstande,
Kultur, Sæder og Skikke, Religion. Talrige
Tidsskrifter redegør for Detailarbejderne, og
Resultaterne samles i en Mangfoldighed af større
Fremstillinger og Leksika (saaledes: Daremberg
et Saglio: Dictionaire des antiquités gr. et rom.
[1914 ikke endnu afsluttet] m. fl.).
H. A. K.
arkæologiske Institutter er videnskabelige
Organisationer, som har til Formaal at fremme
arkæologisk Virksomhed paa forsk. Vis; ved at
foretage Udgravninger og Undersøgelser,
meddele videnskabelig Beretning og Tolkning af det
fundne, samt virke som Læreinstitut. Saadanne
a. I. findes nu i de større Kulturlande med forsk.
Særformaal og Virkearter. Forbilledet for dem
alle er det opr. internationale, senere særligt
tyske »Institut für archäologische
Correspondenz«, stiftet i Rom 1829 af Eduard Gerhard
som Fører for en international Kreds, til hvilken
bl. a. Welcker og Danskeren Thorvaldsen hørte.
Instituttets Hovedopgave var de arkæologiske
Meddelelser, som udsendtes i Annali, Bulletini
og Tavleværket Monumenti inediti (til 1885);
derefter »Antike Denkmäler« (Tavler) og forsk.
Tidsskrifter, navnlig 2 Rækker »Mittheilungen:
athenische und römische Abteilung« samt
»Archäologisches Jahrbuch«; desuden er i
Tidernes Løb udsendt store Særpublikationer. Fra
1874 er Instituttet en kejserlig Rigsanstalt med
Generalsekretær i Berlin, Afdelinger i Rom,
Athen og Frankfurt, hver af de to førstnævnte
med to særlige Ledere, der har været af Tidens
mest fremragende Arkæologer og med særligt
Held har fremmet Lærervirksomheden for den
unge Slægt. Ogsaa i Nutiden indtager det tyske
a. I. en Særstilling. Af andre Landes Institutter
i de klassiske Lande kan anføres: École
française d’Athénes [1844] og École française de
Rome (1875) samt Mission archéologique au
Caire. British School har ligesom det fr.
Institut fortrinsvis Uddannelsen af Arkæologer til
Formaal, men udsender ogsaa Journal of
hellenic studies, og Annual. American Archeological
Institute har Skole i Athen (1881) og Rom (1895);
et østerrigsk a. I. er stiftet 1897 i Wien
(og Athen), ligesom der er dannet en italiensk
»Skole«. I Grækenland selv stiftedes 1837 et gr.
arkæologisk Selskab (Tidsskrift: Ἐφημερὶς
ἀρχαιολογική). Tilsvarende Institutter er stiftede for
forhistorisk Arkæologi og bl. a. amer.
Oldkundskab. I Skandinavien er det sv. »Historie,
Antiquitets och Vitterhetsakademi« af lgn. Art,
medens det danske Oldskriftselskab væsentlig har
Publikationen til Formaal.
H. A. K.
Arlanc [ar↱lã], By i det fr. Dept Puy de
Dôme, Arrondissement Ambert, ved Dolore og
ved Lyon-Banen, har Mineralkilder,
Kniplingsfabrikation og (1901) 3247 Indb.
Arlaud [ar↱lo], Jacques Antoine,
Miniaturmaler (1668—1743), kom en Snes Aar gl til Paris,
vandt her Prinsregenten Filip af Orléans’ Gunst
og fik hermed Indpas i Hofkredsene, der fejrede
ham som Miniaturmaleriets Genopvækker og gav
hans Kunst fuld Sysselsættelse; bl. m. a.
malede han et Miniaturbillede af Mad. de
Pompadour. I London, hvortil han kom 1721, og
hvor han vandt Newton’s Venskab, udførte han
bl. a. et Portræt af Prinsessen af Wales. Hans
malede Kopi »Leda med Svanen«, der med
skuffende Lighed gengav Relieffet af samme Navn,
gjorde stor Lykke hos Samtiden. En Del af
hans Værker findes i Genèves Bibliotek og
Museum.
A. Hk.
Arlaud [ar↱lo], Oscar, dansk Forf.
(1836—1907), har gjort sig bekendt som dygtig
Oversætter af fr. Forfattere (bl. a. Felix Bungener,
Musset, Pierre Loti) og som Fransklærer (han
var i over 30 Aar knyttet som Lærer til
Efterslægtselskabets Skole). Særlig er hans Navn dog
knyttet til det fortræffelige Værk »Bevingede
Ord« (1878, Suppl. 1881), hvoraf en ny forøget
Udg. udkom 1904.
Arlberg [↱arl-], 1802 m højt Pas paa Grænsen
mellem Tyrol og Vorarlberg, danner Vandskel
mellem Rhinen og Donau og danner Grænse
mellem Allgauer-Gruppen af de nordlige
Kalkalper mod N. og den krystallinske
Fervall-Gruppe af de Rhätiske Alper mod S. Landevejen
over A., fuldført 1824, var længe den eneste
direkte Forbindelse mellem Vorarlberg og de
øvrige Dele af det østerrigske Monarki; den er
nu erstattet af den 1884 aabnede A.-Jernbane,
der fører gennem en 10250 m lang Tunnel, hvis
højeste Punkt ligger 1311 m o. H.
G. Ht.
Arlberg [↱arlbærj], Georg Efraim Fritz,
sv. Operasanger, Skuespiller og Sanglærer, f.
21. Marts 1830 i Leksand i Dalarne, hvor hans
Fader var Præst, d. 21. Febr 1896 i Kristiania.
Han blev Student 1848, tog 1852 Kameraleksamen
og blev ansat i Told- og Postvæsenet. Men A.’s
Evner og Temperament henviste ham ubetinget
til Scenen; 1854 debuterede han paa »Mindre
Teatern« som Farinelli, og 1858 gik han over til
den kgl. Opera, hvor han første Gang optraadte
som Figaro i »Figaro’s Bryllup«. Sammen med
sin Ven, Oscar Arnoldson, tog han en Tid lang
Undervisning hos en forløben tysk
Operasanger, Wieser, hvis ypperlige Stemme og
Sangkunst de havde lært at beundre paa en Café
chantant i Stockholm. A.’s Stemme var ikke
særlig stor ell. kraftig; men naar han alligevel
gjorde udmærket Fyldest i de fordringsfuldeste
og mest forskelligartede Barytonpartier — Don
Juan, Figaro, Agamemnon i »Ifigenia«, Hans
Heiling, Den flyvende Hollænder o. s. fr. — skyldtes
dette hans sjældne alsidige Begavelse og
fuldendte Uddannelse, ikke alene i musikalsk
Henseende. A. var ikke alene Sanger, han var
Musiker og Komponist, han var en udpræget
dramatisk Begavelse og er derfor ogsaa optraadt
som udelukkende dramatisk Skuespiller, bl. a.
som Mefistofeles i Goethe’s »Faust«; han var
Digter og Oversætter, har saaledes bearbejdet
adskillige Operatekster (bl. a. Wagner’s »Rienzi«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
