Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asdal - Asdod - ase - aseksual - aselenisk - Aselli Gaspar, italiensk Læge og Anatom (1584-1626) - Asellus, se Isopoder - Asemi - Asen - Asepsin, se Antisepsin - Aseptik og aseptisk - Aseptin - Aseptol - Aser, se As - Aserbeidschan - Asfalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Asdal, Hovedgaard i Vennebjerg Herred
nordlig for Hjørring. A.’s første bekendte Ejer
er Niels Offesøn, hvis Søn Anders Nielsen nævnes
1393. Senere ejedes A. af Slægterne Banner,
Skeel og Rantzau. Grev Chr. Rantzau (1684—1771)
oprettede af A., Rosenvold og Halvdelen af
Hummelmose 10. Septbr 1756 et greveligt Præcipuum.
A. frasolgtes allerede 1793. Paa Gaarden
opbevares en ældgammel, indskrumpet Flæskeskinke,
Karl Pølse’s Flæsk, om hvilket der gaar forsk.
Sagn.
B. L.
Asdod [egl. a∫↱do.d] (gr Ἄζωτος), en af
Filistrenes fem Hovedstæder, Hovedsædet for
Dagonsdyrkelsen, p. Gr. a. sin Beliggenhed ved
Hovedvejen mellem Ægypten og Syrien (23 km
nordøstlig for Askalon umiddelbart ved
Grænsen af Juda) et strategisk betydningsfuldt Punkt
og derfor stærkt befæstet. 711 f. Kr. erobredes
den af Assyrerne under Tiglat Pilesar III, i 7.
Aarh. af Ægypterkongen Psammetik I efter 29
Aars Belejring. Da blev den helt ødelagt. Efter
igen at have rejst sig blev den bekriget og
ødelagt under Makkabæerne. Pompejus erklærede
den for fri. 55 f. Kr. genopbyggedes den. Senere
kom den under Herodes den Store, efter hvis
Død den gik over til hans Søster, Salome. Senere
forenedes den med Prov. Syrien. I den kristelige
Tid skelnedes mellem A. ved Havet og A. inde
i Landet. Den sidste, der er det gl. A., er nu en
ussel, muhammedansk Landsby, Esdud.
(V. O.) J. P.
ase, egl. bruse, gære; ase sig ud (norsk) =
udmatte sig.
aseksual (af gr. ἀ priv. og lat. séxus, Køn),
kønsløs, uden Køn.
aselenisk (gr.), uden Maane.
Aselli Caspar, italiensk Læge og Anatom
(1584—1626), erhvervede Borgerret og Ret til at
praktisere i Milano, var Overkirurg for den kgl.
Hær i den cisalpinske Krig og blev senere Prof.
i Anatomi i Pavia. A. opdagede 1623
Chyluskarrene ved Dissektion af en nylig fodret Hund,
men hans Observationer indeholdt den Fejl, at
han lod disse Kar forene sig i Bugspytkirtlen
(Pancreas), for derefter at udtømme sig i
Leveren. Dette Fejlsyn fastsloges af Oluf Rudbeck,
der 1650 viste Mesenteriallymfekarrenes
Overgang i Ductus thoracicus. A.’s Navn er endnu
knyttet til en Kirtelophobning i Tarmkrøset hos
Hunden og visse andre Dyr (Pancreas Aselli).
A.’s Skrift om Chyluskarrene (De lactibus s.
lacteis venis, quarto vasorum meseraicorum
genere novo invento dissertatio, Mediolani 1627)
udkom posthumt. Det er mærkeligt ved at
indeholde Afb. i naturlig Størrelse i flerfarvede
Træsnit.
J. S. J.
Asellus, se Isopoder.
Asemi ell. Asymboli (gr.), Mangel paa
Evne til ved de sædvanlige Tegn, Ord,
Gebærder, Skrifttegn o. desl. at gøre sig forstaaelig for
Omgivelserne. Den vigtigste Form for A. er
Afasi (s. d.).
Asen (af lat. ásinus). I sin opr. Bet. et Æsel
bruges A. (og Sammensætningerne: Asenfole,
Asenkæft) væsentlig kun i Bibelsprog. Som
Skældsord bruges A. derimod efter en stor
Maalestok i dagligt Talesprog, men er der forsk.
fra en Æsel, hvilket Ord har moralsk
nedsættende Bet. (omtr. d. s. s. Slyngel). A.
bruges derimod (ligesom Bæst) mest i helt ell.
halvt spøgende Udtryk for Misfornøjelse,
Ærgrelse ell. Utaalmodighed: jeg skød som et A.;
det lykkelige A.! det gale A.! — endogsaa om
livløse Ting: min Lampe oser, det A. (Viggo
Stuckenberg).
V. D.
Asepsin, se Antisepsin.
Aseptik og aseptisk, resp. Undgaaen af
Sepsis (Forurening af Saar), og som er fri for
Sepsis, betegner den Form for den antiseptiske
Metode, der gaar ud paa at undvære (saa vidt
muligt) de kemiske antiseptiske Stoffer (se
Antiseptik).
E. A. T.
Aseptin er et teknisk Navn for Borsyre
(ren A.) og Boraks (sammensat A.); nærmest
benyttes Navnet i Materialhandelen, mindre
hyppigt i Medicinen. Navnet skyldes Borsyrens
Egenskab at hindre Forraadnelse.
E. A. T.
Aseptol, Sozolsyre, er en 33 1/3
procentholdig Opløsning af Ortofenolsulfonsyre; denne
Syre opstaar ved Indvirkning af koncentreret
Svovlsyre paa Fenol (Karbolsyre) ved lavere
Temperatur. A. har Vægtfylden 1,155. reagerer
og smager surt; det lugter svagt af Karbolsyre
og anvendes som antiseptisk Middel; det kan
blandes med Vand, Alkohol og Glycerin i alle
Forhold og viser ikke Karbolsyrens irriterende
og giftige Virkninger. Ved længere Tids
Opbevaring gaar det efterhaanden over til
Parafenolsulfonsyre, hvorfor Handelsvaren altid er en
Blanding af Orto- og Parafenolsulfonsyre. A.
har for Lægekunsten vist sig at være af tvivlsomt
Værd, dels fordi det, som anført, forandres ved
Opbevaring, dels fordi det først dræber pyogene
Mikrober efter længere Tids Forløb.
O. C.
Aser [↱a.´-l, se As.
Aserbeidschan [αzerbej↱djα.n]
(Aderbeidschan), Oldtidens Atropatene, den
nordvestligste Prov. af Persien, V. f. det kaspiske
Hav, S. f. Floden Aras, som danner Grænsen
mod Kaukasien, c. 100000 km2 med c. 1 Mill.
Indb. Landet er højtliggende. De højeste
Punkter er den udslukte Vulkan Savalan (4813 m),
Ø. f. Tæbris, Sahend (3550 m), S. f. Tæbris, og
Lille Ararat (4180 m) ved
Nordvestgrænsen. V. f. Sahend ligger Saltsøen Urmia (1220
m o. H.). Der hersker et strengt Fastlandsklima
med kolde Vintre og hede Somre. Den
forholdsvis rige Regnmængde gør dog A. til en af
Persiens bedste Prov. I Urmia blev et Aar naaet
54,6 cm Regn, hvoraf 29,7 cm om Foraaret, 14,8
cm om Vinteren. Flertallet af Indb. er af tyrkisk
Nationalitet, dels bosiddende Tatarer, dels
nomadiserende Tyrkmener. Ved Vestgrænsen
bor Kurder. Af særlig Interesse er det lille
Samfund af Syrere, som bor V. f. Urmiasøen, og som
har bevaret det aramaiske Sprog indtil Nutiden.
De er nestorianske Kristne. Landbruget
frembringer Hvede, Ris, Bomuld, Frugt og Vin. Af
stor Bet. er ligeledes Kvægavlen. I Byerne
drives Silke- og Bomuldsvæveri, Pottemageri og
andet Haandværk. Af mineralske Skatte findes
Salt, Marmor, Kobber og Jern.
M. V.
Asfalt [ell. ↱as-] (af gr. ἄσφαλτος, Jordbeg).
Den i Naturen forekommende A. ell. Jordbeg er
i ren Tilstand en sort ell. brunsort, noget
glinsende og temmelig blød amorf Masse, der gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
