Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 263 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assens, Købstad paa Vestkysten af Fyn - Assens, Landsby og Fabriksby i det østlige Nørrejylland - Assens, Ovidius Sophus, dansk Stiftsprovst (1832-1914) - Asser ell. Adser, ældre Assur - Asser (hebr. Asher, denlykkelige)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Assens Byvaaben.

(1890. Arkitekt: A. Madsen), Amtssygehuset,
Haandværket og Industriforeningens Boliger for
trængende Haandværkere og deres Enker (1893),
Jernbanestationen,
Posthuset, Toldkammeret og et
Missionshus. Byen har
Vandværk, Gasværk og
Elektricitetsværk. S. f. Aaen
ligger et smukt lille Anlæg
med Pavillon; ved
Banegaarden er der 1902 rejst
en Bronzestatue af
Willemoës (udf. af Peters); paa
den smukt anl. Kirkegaard
lige N. f. Aaen er der to
Mindestøtter for faldne
Krigere i de to slesvigske
Krige. Af de to Landdistrikter, der tidligere hørte
til Byen, er Kjærum Sogn et eget Sogn siden 1886
og A. Landdistrikt fra 1895 indlemmet dels i
Købstaden, dels i Kjærum Sogn. Byens Hovederhverv
er Agerbrug, Haandværk og Handel; det særdeles
gode Opland indskrænkedes en Del ved
Anlægget af den fynske Hovedbane, hvad der
bevirkede, at Byen gik tilbage, men
Assens-Tommerup Banen, der aabnedes 1884, har gavnet den
og atter bragt den i Vækst, hvori ogsaa den s. A.
anlagte Roesukkerfabrik, der tilhører »De danske
Sukkerfabrikker« (aarlig Produktion omkr. 7
Mill. kg) har sin Andel. I øvrigt er Byens
Industri ubetydelig; der nævnes et Svineslagteri,
Bryggeri, Jernstøberi med Maskinfabrik, en
Dampmølle, et Savværk, Tegl- og Kalkværker
m. m. En vigtig Støtte har Byen i sin gode Havn,
der i den sidste Tid har faaet en stor Udvidelse
mod N. og er bleven uddybet indtil 6,5 m. Af
Pengeinstitutter findes A. Bank (oprettet 1896),
A. og Omegns Spare- og Laanekasse (1852),
Spare- og Laanekassen for Haandværkere og
Industridrivende (1867) og en Landbosparekasse.
Handelsflaaden bestod 1910 af 42 Skibe
med 763 t (deraf 2 Dampskibe med 136 t) samt
344 mindre Fartøjer og Baade; s. A. indløb 907
Skibe med i alt 19766 og udgik 905 Skibe med
9200 t Gods. Byens Øvrighed bestaar af en
Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt
Herredsfoged i Baag Herred, og et Byraad, som
foruden af Borgmesteren som Formand bestaar
af 11 valgte Medlemmer. Den hører til 6.
Landstingskreds og Amtets 4. Folketingskreds, for
hvilken den er Valgsted, A. Amtstue- og Lægedistrikt
samt 3. Udskrivningskreds’ 195. Lægd.

Historie. A. (Asnæs) nævnes første Gang
i Valdemar II’s Jordebog. Hvornaar den er
bleven Købstad, vides ikke; 1514 stadfæstede
Christian II dens Privilegier, som var givne den af
»Kong Hans og fremfarne Konger«. Dens Bet. i
Middelalderen laa i, at den var et alm.
Overfartssted fra Fyn til Jylland; foruden fl. Gilder havde
den et Vor Frue- ell. Karmelitterkloster, der først
grundlagdes i Beg. af 16. Aarh., samt et
Helligaandshus, der senere afløstes af et større
Helligaandshospital (maaske Resen’s »Skt Gertruds
Kloster«). Byen var i Middelalderen befæstet
med Ringmure og Porttaarne, som i alt Fald til
Dels blev nedbrudte i Grevens Fejde. Da Byen
nemlig efter Reformationen, som hurtig fik
Indgang her ved Mænd som Christian Skrok,
ligesom de fleste fynske Byer sluttede sig til
Christian II’s Sag i Borgerkrigen, belejrede Johan
Rantzau den (fra Marts 1535), og Dagen efter
Slaget ved Øksnebjerg, 12. Juni 1535, blev den
stormet og plyndret, hvorefter
Fæstningsværkerne blev nedrevne. Men 1628 fik Byen en ny
Befæstning, hvori de gl. Porte og noget af
Ringmurene udgjorde en Del; ogsaa denne
Befæstning er dog nu helt forsvundet. I Svenskekrigen
1657—60 var A. maaske den fynske By, som led
mest; 1672 havde den knap 1100 Indb., og et
Aarh. efter var der ikke stort mere. Først i 19.
Aarh. begyndte Byen at vokse. — Af kendte
Mænd, der er fødte i A., nævnes foruden
Willemoes Admiral Steen Andersen Bille,
Billedhuggeren Jerichau og Maleren Th. Niss. (Litt.:
H. F. Rørdam, »Efterretn. om Byen A. i Chr.
II’s og Fr. I’s og Grevefejdens Tid«, og »A.
Provsti efter Reformationen« [Saml. til Fyens Hist.
og Topogr. I og II]; samme, »Minder fra A. og
Omegn i 16. Aarh.« [Danske Mag. 4. R. VI]; P. B.
Hansen, »Oplysn. om A. Kommune« [Kbhvn
1855]; »A. og Omegn« med Illustr. og Kort
[Kbhvn 1903]; Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af
Danm.«, 3. Udg. III).
H. W.

Assens, Landsby og Fabriksby i det østlige
Nørrejylland, Falslev Sogn, Onsild Herred,
Randers Amt, ved Sydkysten af Mariager Fjord, c.
7 km NØ. f. Mariager, havde 1. Febr 1911 165
Gaarde og Huse og 1303 Indb. (1906: 1217). I A.
ligger Cementfabrikken »Dania« med store
Kalkbrud, Vandværk m. m. og et Andelsmejeri.
H. W.

Assens (ell. Hagenskov) Amt, der
omfattede Baag Herred, bestod fra 1660 og gik senere
op i det nuv. Odense Amt.
H. W.

Assens, Ovidius Sophus, dansk
Stiftsprovst, f. 14. Oktbr 1832 i Ulfborg Præstegaard,
d. 8. Juli 1914. Han blev Student 1848, cand.
theol. 1853. Adjunkt ved Aalborg Katedralskole
1858, og efter at have været Sognepræst først i
Jylland, derefter paa Lolland i 1876 Provst for
Fuglse Herred. 1897—99 var han konstitueret
som Biskop over Lolland-Falster Stift; blev 1899
Stiftsprovst over samme Stift; tog sin Afsked 1904.
1860—64 udgav han sammen med J. Vahl »Alm.
Kirketidende«, 1863 udkom hans »Større
Lærebog i den bibelske Historie til Brug for de lærde
Skoler og Realskolerne« (4. Oplag 1884) og 1871
hans »Mindre Lærebog i den bibelske Historie«
(10. Opl. 1907).
L. M.

Asser [↱a-] ell. Adser, ældre Assur,
gammeldansk Mandsnavn af uvis Oprindelse. Navnets
lat. Skrivemaade Ascerus er ofte urigtig blevet
opfattet som Asger (s. d.).
A. O.

Asser [da. ↱a-] (hebr. Asher [a↱∫e.r], den
lykkelige), en af de nordligste israelitiske Stammer,
hvis Land var en smal Kyststrækning fra
Karmel til Egnen om Tyrus og Sidon. Den nævnes
i 14. Aarh. i en ægyptisk Fortegnelse som et
kananæisk Omraade. At Stammen ikke var
rent israelitisk, udtrykkes ved, at A. er Søn af
Jakob og en Trælkvinde (Silpa); derfor spiller
A. kun en ringe Rolle i Israel’s Historie; den
dadles i Debora’s Sang for, at den under
Kampen med Kananæerne »sad stille ved Havets
Strand«. A.’s Land var meget frugtbart, »han
dypper sin Fod i Olie« (5. Mos. 33, 24; jfr 1.
Mos. 49, 20).
J. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>