Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Athen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev omdannede til Kirker, saaledes, maaske
allerede under Justinian, Parthenon; men kun
faa hedenske Helligdomme ødelagdes. Mere er
der formodentlig gaaet i Løbet ved Opførelsen
af den Justinianske Fæstningsmur. Ogsaa
Akropolis befæstedes og blev til Frankernes Castell
Setines, Nordboernes Odinsborg.
Omtr. fra 1050 vækkes Interessen for A.’s
Fortid atter til Live. C. 860 var det blevet Sæde
for en Ærkebisp, der noget senere ophøjedes til
Metropolit. En af disse Ærkebisper, den lærde
og begavede Michael Akominatos, en begejstret
Beundrer af Oldtidsbyens Kultur, har i sine
Breve givet en, maaske dog lidt retorisk farvet
Skildring af dens Tilstand paa den Tid. Murene
er indsunkne og Gaderne øde; Sproget er blevet
til en raa Dialekt — noget, for øvrigt Julian alt
havde klaget over —, ingen beskæftiger sig mere
med Filosofi, næppe med et Haandværk, intet
athenisk Arbejde dur. Det er øjensynligt, at
medens Byer som Korinth og Theben trods
Skattetryk og Sørøveruvæsen endnu var anselige
ved Handel og Industri, saa savnede A. Evne til
at rejse sig. Apr. 1204 indtoges Konstantinopel
ved det 4. Korstog af Franker og Venetianere,
og A. tilfaldt ved Kejserrigets Opløsning
Markgrev Bonifacius af Montferrat, Korstogets Leder,
hvorefter Parthenonkirken plyndredes;
Akominatos maatte gaa i Landflygtighed, og
Katedralen overgaves til lat. Præster. Som Konge af
Thessalonika forlenede Markgreven Attike til
Otton de la Roche, af en fornem burgundisk
Slægt. Athenernes Herre indrettede sit lille Rige
som en Feudalstat efter sit Hjemlands og de
andre Korsfarerstaters Mønster; hans Nevø og
Efterfølger, Guido, tog Ophold i Theben, der
bedre end det fattige A. egnede sig til Residens,
men antog ikke desmindre 1260 Titel af »Hertug
af A.«. 1308 uddøde Huset la Roche, som havde
skænket Attike en Række milde og dygtige
Herskere, og snart efter kom A. ind under
Katalanerne, en tøjlesløs Soldaterbande, der N. fra
væltede sig ind over Grækenland. De gr.
Undersaatters Stilling blev under Katalanerne højst
uheldig. Selv velhavende Grækere var ikke stort
bedre situerede end Livegne i 19. Aarh. i
Rusland, og den gr. Kirke fik kun Lov til at
eksistere som en taalt Sekt af Skismatikere.
Allerede i nogle Aar havde Katalanernes Stat
været i fuld Opløsning, da Akropolis efter en
langvarig Belejring 1387 maatte overgives til
den rige Florentiner Nerio Acciajuoli, der nu
saa sig som Hertugdømmet A.’s Herre.
Italienernes Komme betød en stor Forandring til det
bedre i Grækernes Forhold. Den gr.
Nationalfølelse, der tidligere var blevet stærkt traadt
under Fødder, hævedes ved Indsættelsen af en
gr.-kat. Ærkebiskop, som tog Bolig i et Hus i
den lavere Stad, der ogsaa under Tyrkerne blev
Ærkebispens Residens, medens den lat.
Ærkebisp, der var blevet indsat under
Frankerherredømmet, foreløbig fremdeles boede paa
Akropolis, hvor ogsaa Nerio selv drog ind. Samtidig
med, at den gr. Nationalitet atter arbejdede sig
op, fik Grækenland et nyt Befolkningselement
af stor Bet. i Albaneserne. Omtr. siden Midten
af 14. Aarh. havde de begyndt en i Reglen
fredelig Invasion, der længe fortsattes. Ikke alene til
Fastlandet naaede de — Attike er den Dag i Dag
albanesisk lige til A.’s Porte —, men ogsaa
mange af Øerne besattes af dem.
Den kloge og lykkelige, florentinske Bankier
døde 1394. Den lat. Parthenonskirke, hvor han
vilde begraves, skænkede han i sit Testamente
rige Gaver. Den fik en Kapital til at underholde
20 Præster, der skulde læse Sjælemesser for
ham, ja selve Staden A. skænkede han den, idet
Afgifterne af A. skulde benyttes til Kirkens
Vedligeholdelse. Republikken Venedig indsattes som
Testamentfuldbyrder. Men Testamentet bragtes
kun delvis til Udførelse. Den truende
Afhængighed af den lat. Biskop ophidsede det saa længe
undertrykte Nationalparti i den Grad, at det i
Forbindelse med Ærkebispen indkaldte
Tyrkerne, der uden Modstand besatte den lavere
Stad; men Borgen holdt sig, og da det snart
efter lykkedes Venetianerne at drive Tyrkerne
bort, besatte de Akropolis. Efter nogle Aars
Kamp maatte Republikken dog 1405 overdrage
Nerio’s uægte Søn, Antonio Acciajuoli, Landet
som Len; men allerede 1416 tvang Muhammed I
ham til at anerkende sig som Overherre.
Antonio’s Regering var i det hele en lykkelig Tid
for A., der atter var blevet Hovedstad; som
Faderen smykkede ogsaa han Byen, men især
Paladset paa Borgen, der forvandledes til et
florentinsk Slot. Grundbestanddelen af denne
Bygning, hvis Oprindelse er ældre end Nerio,
ja maaske kan føres tilbage til den byzantinske
Tid, var Propylæerne, der først sprængtes fra
hinanden ved en Krudteksplosion 1656. Paladset
blev nedrevet 1835. Et andet Minde fra
Vesteuropæernes Herredømme, det vældige, plumpe
Frankertaarn, fjernedes først 1874.
Acciajuolierne holdt sig som Herskere i A. indtil 1458, da
Muhammed II’s Feltherre Omar indtog
Akropolis. Den sidste Hertug, France Acciajuoli, fik
Theben som Erstatning, men 1460 snigmyrdedes
han af Tyrkerne. Paa den Tid var Interessen
for A.’s store Fortid allerede levende. En Del
Aar i Forvejen havde Cyriacus fra Ancona,
Epigrafikkens Fader, besøgt det, mest for at
samle Indskrifter, men han havde dog ogsaa Øje
for Resterne af Oldtidens vidunderlige Kunst.
Mellem Beundrerne af den maa man, mærkeligt
nok, tælle selve Sultanen, der 1458 besøgte Byen
og behandlede Indbyggerne med stor Godhed.
De Græsk-Katolske fik fuldstændig Trosfrihed,
men Parthenonkirken blev indrettet til Moské,
Erechtheion til Harem; den lat. Menighed
sygnede efterhaanden hen. A.’s Skæbne blev under
Tyrkerherredømmet taalelig. Akropolis fik en
osmannisk Besætning, der indsattes en tyrk.
Forvaltningsembedsmand, og en Kadi plejede
Retten, men den opr. Befolkning beholdt dog sit
Byraad. Skatterne var ikke trykkende, og i
Overensstemmelse med tyrk. Politik rørtes der heller
ikke senere ved Religionen.
Europas Opmærksomhed for A. tabte sig
hurtig; til Tider ansaa man Byen for helt
forsvundet fra Jordens Overflade. Franske Munke, der
erhvervede sig et Kloster ved Lysikrates’
Monument, var de første, som, i Beg. af Ludvig XIV’s
Regering, paabegyndte Undersøgelse af dens
Topografi og Mindesmærker. Snart kom andre
efter. Den fr. Gesandt ved den høje Port, Marquis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
