- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
402

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - australske Sprog - Australøerne, se Tubuai - Austrasien - Austrheim - Austria, lat. Betegnelse for Østerrig - Austrien, se Austrasien - Austrvegr - Autark (gr.), Selvhersker, Autokrat - Autarki - aut-aut (lat.), »enten-eller« - Autbert, se Ansgar - aut Cæsar aut nihil - Autenti - Autenticitet - autentisere - autentisk - autentiske Tonarter - autentisk Fortolkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Papua-Sprogene (s. d.) paa den ene Side, som
fra de melanesiske og polynesiske (s. d.) paa
den anden, er de aldeles forsk., om der end i
det mindste i Ordforraadet kan eftervises
enkelte Ligheder med de sidstnævnte. De a. S. er
for største Delen agglutinerende, saaledes at de
forsk. Forhold betegnes ved regelmæssige
Tillæg, der hænges til Ordstammen. I visse
Henseender er de ret rigt udviklede, f. Eks. med
Hensyn til Evnen til at danne Afledninger ell.
Udtryk for Verbernes Tider og Betydningsnuancer.
I andre Henseender er de derimod
temmelig fattige, saaledes navnlig i Ordforraad, for
saa vidt dette gaar ud over det daglige Livs
Sfære. Af Talord f. Eks. har de fleste kun
Udtryk for 1—3, nogle endog kun for 1 og 2. Af
alm. Arbejder om a. S. maa nævnes Bleek,
The library of Sir George Grey; Philology, II, 1
[Capetown 1858]; Fr. Müller, »Reise der
österreich. Fregatte Novara um die Erde;
Linguistischer Theil« [Wien 1867], S. 239 ff.; Samme,
»Grundriss der Sprachwissenschaft« II, 1, S. 1
ff., IV, 1, S. 123 ff.
Vilh. Th.

Australøerne, se Tubuai.

Austrasien ell. Austrien kaldtes den
østlige Del af det merovingiske Frankerrige i
Modsætning til Vestriget Neustrien, og det
dannede efter Clodovech I’s Død (511) som oftest et
særskilt Kongerige, der omfattede Landene ved
Mosel og Maas og dertil de Frankerne
underkastede Lande Ø. f. Rhinen; dets Hovedstad var
Metz. I A. bevarede Frankerne deres germanske
Ejendommeligheder bedre end i Vestriget, og det
blev Udgangspunktet for det karolingiske Hus.
Efter Karl den Stores Tid gik Navnet A. over
paa Tyskland. (Litt.: Digot, Histoire du
royaume d’Austrasie
[Nancy 1863, 4. Bd]; Gérard,
Histoire des Francs d’Austrasie [Bryssel 1865,
2. Bd]).
Kr. E.

Austrheim [↱ä^ustrhæ^im] Herred,
Nordhordland Fogderi, Søndre Bergenhus Amt. 68 km2.
(1910) 2406 Indb. A. blev ved kgl. Resol. af 25.
Juli 1907 udskilt fra Lindaas Herred. Det
bestaar dels af Fastland, dels af Øer, hvoraf Fedje
er den største. Herredet grænser mod V. til
Nordsøen. Agerbruget spiller en liden Rolle.
Fædriften er ikke betydelig, men dog i Fremgang.
Hovednæringsvejen er Fiskeri, der drives i
Fællesskab.
M. H.

Austria [↱a^u´-], lat. Betegnelse for Østerrig.

Austrien [↱ä^u´-], se Austrasien.

Austrvegr [↱ä^ustr-] er en i den oldislandske
Litt. hyppig forekommende Fællesbetegnelse for
»Østerleden« d. v. s. Landene Ø. f. Østersøen (jfr.
Sakso’s Oriens). Navnet, der betyder »den østlige
Vej«, har sit tilsvarende i »den vestlige Vej«
(Vestrvegr, Storbritannien og Irland), »den
sydlige Vej« (Suðrvegr, Tyskland m. m.), samt
endelig i »Nordvej« (Norge); alle disse Navne kan
ogsaa bruges i Flertal.
F. J.

Autark (gr.), Selvhersker, Autokrat.

Autarki (gr. »Selvtilstrækkelighed«), enevældig
Styrelse; i Moralen det at være sig selv nok,
Menneskets Uafhængighed af ydre Ting og
Indtryk, saaledes som det i Oldtiden navnlig
krævedes af Kynikerne og Stoikerne; i Dogmatikken
Guds Evne til at være sig selv nok (sufficientia)
uden til sin Væren og Virken at behøve noget
uden for sig selv.
F. C. K.

aut—aut [↱a^u´t-] (lat.), »enten—eller«.

Autbert [↱a^u´t-], se Ansgar.

aut Cæsar aut nihil (lat.), »enten Cæsar
ell. intet«, en Indskrift, som Cesare Borgia skal
have ladet anbringe under Cæsar’s Buste.
H. H. R.

Autenti (gr.), Ægthed, betegner i den ældre
protestantiske Dogmatik den Egenskab ved Gl.
Test.’s hebraiske og Ny Test.’s gr. Grundtekster,
at de er den Hellig-Aands originale Aabenbaringsdokumenter,
hvormed følger deres Axiopisti, Troværdighed, ell. Autopisti,
Troværdighed ud af sig selv, bortset fra særlige,
udefra kommende Beviser. — Brugt om de
enkelte bibelske Skr betegner A. i den nyere
Teologi, svarende til Ordets sædvanlige Brug, naar
Talen er om Litteraturfrembringelser, den
Egenskab virkelig at være forfattet af de Mænd, der
enten i Skrifterne selv ell. i den oldkirkelige
Tradition betegnes som deres Forf.
Undersøgelsen af et Skrifts A. er hist.-kritisk. Men p. Gr. a.
de særegne personlige Interesser, der knytter sig
til de bibelske, navnlig de nytestamentlige Skr,
er det vanskeligt at holde den inden for det rent
hist., idet den enkelte Historikers forsk.
personlige Forhold til Indholdet let kommer til at
influere paa hans Bedømmelse af de rent objektive
Holdepunkter for Undersøgelsen. At fuld
Enighed om Resultaterne vil naas, lader sig
foreløbig næppe vente.
J. C. J.

Autenticitet (gr.), d. s. s. Autenti (Ægthed).

autentificere (nylat.), udstede et Dokument i
en Form, der giver Garanti for dets Ægthed
(Autenti).

autentisere (gr.), stadfæste, bekræfte;
forsyne et Dokument med Underskrift.

autentisk (gr.), ægte, paalidelig; smlg. Autenti.

autentiske Tonarter kaldtes i Middelalderens
Musik de fire Kirketonarter, i hvilke
Grundtonen faldt sammen med Skalaens dybeste Tone;
af disse aflededes de fire, en Kvint dybere liggende
Plagaltonarter, hvor Grundtonen
altsaa laa midt i Skalaen. Denne Inddeling af
Tonarterne tilskrives Pave Gregor I (590—604)
ell. i hvert Fald hans Tid.
S. L.

autentisk Fortolkning. Herved forstaas en
af Lovgiveren selv i en ny Lov udtalt Befaling
angaaende Fortolkningen af et tidligere Lovbud,
jfr som Eks. Plakat 30. Novbr 1821, der fortolker
D. L. 1—21—20. Den adskiller sig fra den
saakaldte doktrinære ell. retsvidenskabelige
Fortolkning (s. d.) ved at, medens denne sidste kun
har Gyldighed, for saa vidt den stemmer med,
hvad der virkelig er udtalt i den fortolkede Lov,
gælder den a. F., selv om den maa siges at være
i aabenbar Strid med den tidligere Lovs virkelige
Indhold, saaledes som dette efter alm.
Fortolkningsregler udfindes. Den nøjes altsaa ikke med
at fortolke den tidligere Lov, men sætter sin egen
Lovbefaling i Stedet. Da den imidlertid samtidig
paabyder, at den ny Lovbefaling skal betragtes
som allerede indeholdt i den tidligere Lov, maa
den vistnok tillige have tilbagevirkende Kraft.
Det er dog nu anerkendt som stridende mod
Borgernes Retssikkerhed, at lade ny Love virke
tilbage ɔ: tillægges Anvendelse paa tidligere skete

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free