Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aylesbury-Ænder, se Ænder - Aymara - Aymestrykalk - Ayo, se Ajo - Ayr - Ayrer, Jacob, tysk Dramatiker, d. 1605 - Ayritræ - Ayrshire-Kvæg, se Kvægraser - Ayton, se Aytoun - Aytoun, Sir Robert, skots Digter (1570-1638) - Aytoun, William Edmondstoune, eng. Digter (1813-1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aylesbury- [↱ei£zbəri] Ænder, se Ænder.
Aymara [aj↱mara ell. -ma↱ra], en
Indianerstamme paa c. 3/4 Mill. Individer, der lever paa
Højlandet i det sydlige Peru og nordvestlige
Bolivia, i en Højde af 3—5000 m o. H. Under
Inka-Herredømmet i Peru hørte
Aymara-Stammen ell. Kolla-Indianerne, som de
tidligere kaldtes, til de skatskyldige Folk; de
formaaede heller ikke at hævde deres Selvstændighed
over for Spanierne, som behandlede dem
med stor Grusomhed, og endnu i vore Dage staar
disse Indianere i et underordnet Afhængighedsforhold
til de andre Elementer i Republikkernes
Befolkning. Deres Kultur har aldrig været højt
udviklet, og det er med Urette, at man f. Eks.
har tillagt dem Æren for Soltemplet ved
Titicaca-Søen, men de regnes dog til de civiliserede
Indianere og lever i forfaldne Smaabyer. Sproget
hører til Ketchua-Gruppen. Aymarastammen er
overmaade interessant i antropologisk Henseende,
idet den frembyder et mærkeligt Eksempel
paa Legemsbygningens Tilpasning efter de
klimatiske Forhold. Ved et gennem mange
Generationer fortsat Ophold i Højlandenes stærkt
fortyndede Luft har Aymara-Indianerne faaet en
mægtig udviklet Brystkasse med brede Skuldre;
Arme og Ben er paafaldende korte og Fødderne
meget smaa. Legemshøjden er 159 cm.
Hudfarven er mørkebrun, Haaret sort, fint, glat og
langt. I Lavlandet dør de sædvanligvis hurtigt, og
de enkelte Slægter, som holder sig dernede,
fjerner sig snart fra Stammens typiske
Proportionering. (Litt.: Forbes, Journ. Ethnol.
Soc. [London 1870]).
S. H.
Aymestrykalk [↱eimztri-], en i det sydlige
England forekommende, til den gothlandiske
Formation hørende, forsteningsrig, mørk
Kalksten.
J. P. R.
Ayo [↱ajo], se Ajo.
Ayr [↱æ.ə], Shire i det sydvestlige Skotland
ved Firth of Clyde, er 2975 km2 med (1911)
268332 Indb. A. sender to Medlemmer til
Parlamentet. Grevskabet deles i North A. (tidligere
Cunningham) og South A. (tidligere Distrikterne
Kyle og Carrick). Den sydlige Del af A. er
opfyldt af Bjerge (højeste Punkt, Black Craig,
700 m), den nordlige Del er i Hovedsagen et
bølgeformet Lavland. Af Floderne er ingen
sejlbare; de vigtigste er Doon, Ayr og Irvine. Kysten
en mod S. høj og klippefuld, mod N. lav og
sandet. Der er mange Søer (Lochs), den største er
Loch Doon. Klimaet er meget fugtigt. I 19. Aarh.
er der foretaget betydelige Dræningsarbejder i
A., hvilket i høj Grad har fremmet Agerbrugets
Udvikling. Havre er den vigtigste Kornsort, men
Hovedvægten lægges paa Kvæg-, Faare- og
Svineavl, samt navnlig Mejeridrift. Dunlop-Osten
var tidligere et velkendt Produkt, men da dens
Kvalitet var ujævn, har Bønderne i A. nu lært
sig at producere Cheddar-Ost, som er en bedre
Salgsvare. — Bjergværksdriften er meget
betydelig; A. har Skotlands næststørste Kulfelt og
frembringer store Mængder af Jern. Den tekstile
Industri er meget betydelig, især i Byen Catrine
(Bomuldsfabrikker). I Byerne A. og Kilmarnock
findes store Maskinfabrikker. Fabrikation af
Kemikalier foregaar i Irvine, og Skibsbyggeri i fl.
Havnebyer. Ardrossan er den vigtigste
Dampskibshavn. De fleste Jernbanelinier i A. tilhører
Glasgow & South-Western-Banen. — A., hvis
opr. Befolkning er gælisk, blev delvis erobret af
Romerne under Agricola. Senere udgjorde A. en
Del af Kongeriget Strathclyde og kom derefter
under de northumbriske Konger. Nordmændene
havde en Tid fast Fod i Landet, men blev
fordrevne af Alexander III af Skotland i Slaget
ved Largs (1263). Robert Bruce skal være født i
Turnberry Castle S. f. Byen A. I 17. Aarh. holdt
A. med Covenanternes Parti.
Grevskabets Hovedstad A., der ligger ved
Udløbet af Floden A. og ved Glasgow &
South-Western-Banen, har (1901) 28697 Indb., en
lille Havn og ikke ubetydelig Industri og
Handel. A. er bekendt for sin Skønhed og stærkt
besøgt af Sommergæster. Det egl. A. ligger paa
den sydlige Bred af Floden, over hvilken der
fører tre Broer, hvoraf den ældste (»Auld Brig«)
skal være bygget i 13. Aarh. The Carnegie free
library, aabnet 1893m er en af de vigtigste
offentlige Institutioner. — Nogle km S. f. A., nær
Landsbyen Alloway, vises det Hus, hvor Robert
Burns er født; i Nærheden, ved Bredden af
Doon, staar et stort Monument for Digteren.
Egnen omkr. A. er forherliget i mange af Burns’
Digte.
G. Ht.
Ayrer [↱a^irər], Jacob, tysk Dramatiker, Elev
af Hans Sachs og eng. Komedianter, d. 1605 i
Nürnberg, hvorhen han som Protestant var
flygtet fra Bispestaden Bamberg, hvis Rimkronik
han har skrevet. Som ung var A. Isenkræmmer i
Nürnberg, siden selvlært Jurist i Bamberg og
til sin Død højtstaaende jur. Embedsmand i
Nürnberg. Uden dybere Tankeliv, men
fantasifuld, opfindsom og folkelig djærv i sit Lune.
A. laante fra England »Singets Spiel«, hvori
Replikkerne blev sungne til en Folkevisemelodi ell.
en Mestersangertone. Hans mange Dramaer,
Lystspil, Farcer (»Possen«) og Syngestykker udkom
først efter hans Død og har ofte samme
Stofkilder som Shakespeare’s. De er udgivne af
Keller i 5 Bd (1864—65), et Udvalg i »Deutsche
Dichter des XVI Jahrhunderts«.
V. M. B.
Ayritræ faas af en bras. Palme, Astrocaryum
Ayri. Det er hvidliggult med fine, mørkere Linier
og benyttes til Drejerarbejde.
K. M.
Ayrshire- [↱æ.ə∫(i)ə] Kvæg, se Kvægracer.
Ayton [↱eitən], se Aytoun.
Aytoun [↱eitən] (ell. Ayton), Sir Robert,
skotsk Digter (1570—1638). Ved James I’s
Tronbestigelse i England rettede A. et
Lovprisningsdigt til Kongen, hvilket skaffede ham Ansættelse
i en Hofstilling. Hans Digte er ikke mange og
ikke betydelige. Af hans lat. Poesier er nogle
optagne i Samlingen Deliciae Poetarum
Scotorum.
(Ad. H.) I. O.
Aytoun [↱eitən], William Edmondstoune,
eng. Digter, f. 1813 i Edinburgh, d. 1865 i
Blackhills i Højlandene. Først studerede han Jura og
nedsatte sig som Sagfører i sin Fødeby (1840).
Men han droges mere og mere til litterær
Virksomhed og blev Medarbejder ved Blackwood’s
Magazine. 1849 udgav han det Værk, hvortil hans
Digterry er knyttet, en Samling Ballader, Lays
of the Scottish Cavaliers, der forherliger de
skotske Stuart-Tilhængere, og som har oplevet
mange Oplag. I Firmilian, a Spasmodic Tragedy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
