Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Azotobacter - Azoturi - Azpeitia - Azteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frie Kvælstof i Kulturen. Kvælstofbindingen
staar imidlertid i et vist Forhold til Mængden
af omsat organisk Kulstof næring (Mannit, forsk.
Sukkerarter, Kalksalte af Mælke-, Æble- o. a.
organiske Syrer o. a.), saaledes f. Eks. at der
kan bindes c. 10—15 mgr Kvælstof for hvert
Gram af kulstofholdig Substans. For A.’s
Udvikling og Kvælstofbinding er Opfyldelsen af flg.
Livskrav af afgørende Bet.: foruden passende
Kulstofnæring og Fosforsyre i let opløselige
Forbindelser en neutral ell. bedre svagt alkalisk
Reaktion, der bedst tilvejebringes ved Tilsætning
af kulsur Kalk i Overskud, rigelig Adgang af
fri Ilt (da Bakterien er obligat aërob), en
passende Temp., ikke under 9° og ikke over 35°
(25°—27° er Optimum), og helst Beskyttelse mod
Lys. Tilstedeværelsen af Humusstoffer har en
fremmende Indflydelse paa Kvælstofbindingen,
uden at de just tjener som Kulstofnæring,
hvorimod letopløselige Kvælstofforbindelser (som
Nitrater) virker hemmende paa Bakteriens
Udvikling i Jordbunden.
Ved sin vide Udbredelse i frugtbar dyrket
Jord spiller A. en vigtig Rolle for dennes
Berigelse med Kvælstof fra Atmosfæren. Og
da de Faktorer, der i Almindelighed
betinger en Jordbunds Frugtbarhed, netop synes
at være de samme som de, der i særlig
Grad har Betydning for A.’s Trivsel, kan dens
Forekomst ligefrem ofte benyttes som et Reagens
paa Jordens Frugtbarhedstilstand. Og ved at
iagttage, om Overførelsen af et Stykke A.-Hinde
fra en Kultur til en Mannitopløsning, hvortil der
er sat en vis Mængde af en ell. anden Jord,
efterfølges af en videre Udvikling af A. ell. ej,
kan man i Reglen afgøre, om den paagældende
Jord indeholder saa meget af Fosforsyre og
basiske Stoffer (navnlig kulsur Kalk), som er
nødvendigt, for at den kan give en god
Planteafgrøde (H. R. Christensen’s A.-Prøve),
hvorved Bakterien har faaet en udstrakt og
vigtig Anvendelse ved Jordbundsundersøgelser her
i Landet. — P. Gr. a. A.’s Krav til Temp. (se
ovf.) maa man antage, at den her i Landet er
uvirksom i Jorden om Vinteren, skønt den
ingenlunde dræbes af Frosten. I tørre Perioder om
Sommeren nemmes den ogsaa i sin Virksomhed,
og den har sikkert sin bedste Tid i Foraars-
og Efteraarsmaanederne lige efter
Staldgødningens Udbringelse paa Jorden. I en Række forsk.
Infusionsdyr, der forekommer alm. i
Jordbunden, har den Dødsfjender, fordi de ligefrem
lever af Bakterier. De bidrager derfor ofte til i
høj Grad at formindske dens Antal, f. Eks. paa
Overrislingsmarker ell. mere fugtige Steder, hvor
de trives særlig godt. Derimod nyder den
aabenbart godt af forsk. grønne og blaagrønne Algers
Tilstedeværelse paa Jorden, fordi disse forsyner
den med organiske Kulsyreassimilationsprodukter;
og idet A. til Gengæld herfor skaffer dem
Kvælstofnæring, kan der blive Tale om et
venskabeligt og gensidigt nyttigt Samliv
(Symbiose, s. d.) mellem disse Organismer.
Alt i alt maa det siges, at A. hører til de
interessanteste og vigtigste af de Bakterier, der
hidtil er opdagede som værende af Bet. for
Jordbundens Frugtbarhed, og for hvis Trivsel det da
er en af det praktiske Jordbrugs fornemste
Opgaver at skaffe de bedst mulige Vilkaar.
Fr. W.
Azoturi (gr.), abnorm Forøgelse af
Kvælstofudskillelsen gennem Urinen, giver sig til
Kende ved et Overmaal af Urinstof i den
udtømte Urin. Den optræder ved mange
Febersygdomme, ved Indvirkning af visse Gifte, der
befordrer Æggehvideudskillelsen (f. Eks. Fosfor),
samt nu og da ved Sukkersyge.
A. F.
Azpeitia [aþ↱pæjtia], By i Nordspanien, Prov.
Guipuzcoa, ligger 32 km SV. f. San Sebastian
paa venstre Bred af Urola, hvis smukke
Dalbækken er oversaaet med Landsteder. (1900)
2294 Indb. I Nærheden af A. ligger det berømte
tidligere Kloster Loyola med Museum og
Arkiv og det saakaldte Santa Casa, i hvilket
Ignatius Loyola fødtes 1491.
H. P. S.
Azteker, en krigersk Indianerstamme af
Nahua-Folkenes Gruppe, der indvandrede
til Anahuac i det nuv. Meksiko nogle faa Aarh.
før Amerikas Opdagelse.
A., der efter Sagnet kom fra Landet Aztlan,
maa have været den sidste af en hel
Række indtrængende Nahua-Stammer. Omkr.
Beg. af 14. Aarh. anlagde A. Byen (Puebloen)
Tenochtitlan (det senere Meksiko) paa en Ø i
Tezcuco-Søen. De var da endnu skatskyldige til
en nærboende Stamme, men antagelig i 15.
Aarh. gjorde de sig selvstændige. De sluttede
nu Forbund med to nærliggende Byer Tezcuco
og Tlacopan, og p. Gr. a. deres krigerske
Dygtighed og fortræffelige Organisation beholdt de
Førerskabet i Forbundet. Medens A. i de fleste
Henseender aabenbart har antaget de ældre
Folkeslags højere Agerdyrkningskultur, synes de
navnlig i social og religiøs Henseende at have
bygget videre paa eget Grundlag. Som saa mange
andre Indianerstammer synes A.’s Stamme at
have været delt i Slægter (Gentes) og Fratrier;
det, at Tenochtitlan var delt i 4 Kvarterer,
antyder maaske, at der var 4 opr. Fratrier. Hver
Gent besad et Stykke Land, der fra Tid til
anden fordeltes mellem Medlemmerne. I Spidsen
for Stammen stod Kongen (tlàtouani), hvis
vigtigste Værdighedstegn var et med Turkiser
indlagt Pandebaand med et fortil opragende
trekantet Blad. Lige over for de fornemme
Høvdingslægter stod det lavere Folk, inden for
hvilket de opr. Gentes var ved at gaa over til at
blive Laug, hvor bestemte Haandværk gik i Arv.
Paa saadan Vis var antagelig fremgaaet den
højtansete Købmandsadel, der spillede en
ejendommelig Rolle, da den paa sine Ekspeditioner
foruden kommercielle ofte forfulgte vigtige
militærpolitiske Formaal. Præsterne var Udøvere af
den aztekiske Ritus og Bærere af den
omfattende Tradition, der vedligeholdtes ved
konventionelle Billeder og hieroglyfiske Skrifttegn i
Codices, af hvilke et Antal er bevaret og danner
et vigtigt Grundlag for Kendskabet til Meksikos
gamle Kultur. Til Kulturhandlingerne hørte
Bønner, Sang, Musik, religiøse Danse, Drikofre og
Røgelseofre, Skriften og Fasten, Lemlæstelser,
Dyre- og Menneskeofringer m. m. Navnlig
Menneskeofringerne spillede hos A. en Rolle, der var
større end hos alle andre Folk. Ved nogle af
A.’s Fester var disse Ofringer forbundne med
Kannibalmaaltider. Ofringerne var knyttede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
