- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
467

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Babylonien - babylonske Cylindre - babylonsk Eksil, d. s. s. babylonsk Fangenskab - babylonske Taarn, d. s. s. Babelstaarnet - babylonsk Fangenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Assyr. Laws, Contracts and letters (1904). Dansk:
Vald. Schmidt, Ȯgyptens og Assyriens
gamle Historie« (1872—77); »Israel’s Nabolandes
Oldtidshistorie« (1914); Th. Müller:
»Semitiske Orient« i »Folkenes Historie«; K. L.
Tallquist
i »Verdenskulturen« I (om
Babylonien og Assyrien); G. Howardy, »De gl.
Østerlandes nyeste Udgravninger i Assyrien,
Babylonien o. s. v.« (1910); C. W. Westrup,
»Stat og Borger i det gl. Babylonien« (1913).
V. S.

babylonske Cylindre, smaa Genstande i
Form af Valser ell. Cylindre, udskaarne af
haarde Sten og prydede med forsk. graverede
Figurer og med Kileskrift, fundne i Jorden i
Landene ved Eufrat og Tigris, i Særdeleshed i
det gamle Babylonien. Mange af dem er
efterhaanden blevne bragte til Europa, hvor de
tidligt fik Plads i offentlige ell. private Samlinger.
De er gennemborede paa langs, saaledes at en
Metalstift ell. en Snor kan drages igennem dem.
De bares gerne i en Snor om Halsen og
anvendtes til Bekræftelse af Dokumenter, ridsede
paa Tavler af fugtigt Ler, idet Cylindren
rulledes hen over en ubeskreven Del af disse. Da
Figurer af Indskrifter paa b. C. er skaarne ind
i Stenen, viser de sig paa Tavlen ophøjede. For
øvrigt anvendtes ogsaa Signeter ligesom hos os,
og det i Tidens Løb i stigende Omfang, saaledes
at Brugen af b. C. stadigt tog af. Fremstillingerne
paa de b. C., hvis Antal er temmelig
betydeligt, er udførte med stor Omhyggelighed;
Figurerne er udførte med meget Liv og Frihed.
Man træffer saavel Mennesker og Guder som
Dyr og fabelagtige Væsner. Hyppigt ses en Mand,
som af en anden (vel en Præst) forestilles for
en Guddom; Kampe mellem Mennesker og
fabelagtige Væsner ses oftere. Guderne er ofte
fremstillede ved Hjælp af Symboler: Solguden
(Shamas) ved Solens runde Skive, Maaneguden
(Sin) ved Maanens Segl, Gudinden Istar ved
Stjernen, Merodak, Babylons Hovedgud, ved en
Trekant paa en Stang o. s. v. I Lighed med
denne bab. Fremstilling betegnes Assyriens
Hovedgud Assur ved en vinget Figur. Kunsten at
skære i haarde Stene holdt sig længe i
Babylonien. (Litt.: J. Menant, Les pierres gravées
de la Haute-Asie Recherches sur la Glyptique
orientale
[Paris 1883—85]).
V. S.

illustration placeholder
babylonsk Cylinder. Forestilling for en Gud.


illustration placeholder
babylonsk Cylinder. Guder og Fyrster.


illustration placeholder
Cylinder med oldpersisk Kileskrift.


babylonsk Eksil, d. s. s. babylonsk
Fangenskab
.

babylonske Taarn, d. s. s. Babelstaarnet.

babylonsk Fangenskab (Eksilet) er den
sædvanlige Betegnelse for Jødernes Ophold i
Babylonien efter Jerusalems Erobring (597 og
586—538 f. Kr.). 597 maatte Jerusalem, hvis
Konge Jojakim havde brudt sin Troskabsed til
Nebukadresar, overgive sig til denne. Folket
straffedes ved, at Kongen (Jekonja, Jojakim’s
Søn og Efterfølger) samt fl. Tusinde af de
rigeste Familier bortførtes, en Fremgangsmaade,
der oftere anvendtes, saaledes af Assyrerne over
for Israel’s Rige 722. Sidkija blev indsat som
Konge, men da han uden at lytte til advarende
Røster sammen med nogle af de omboende
Smaastater og Ægypten rejste sig mod
Kaldæerne, kom Nebukadresar igen og belejrede
Jerusalem, der denne Gang blev plyndret og
ødelagt (Juli 586). Naboerne, især Edomitterne,
deltog i Plyndringsværket; Templets Skatte
røvedes og bortslæbtes, Byen brændtes, og
Kongen med en ny Skare af Beboerne førtes bort til
Babel; kun de Fattigste blev ladt tilbage. Om
Livet i Palæstina, hvor Gedalja indsattes, men
kort efter myrdedes, vides ikke meget andet end,
at Jøderne delvis blandede sig med den øvrige
derboende Befolkning. Om de Deporterede har
vi nogle Antydninger hos Ezekiel, som var
bl. de 597 bortførte, og Jeremja, som i
Palæstina fulgte Begivenhedernes Gang. Det ses,
at de dannede særlige Kolonier med egne
Ejendomme og særegen Forfatning. De drev
Agerbrug og Handel, og mange erhvervede sig
Rigdomme. Jeremja skrev til de først Bortførte og
opfordrede dem til at slaa sig til Taals med
deres Skæbne, bygge Huse, anlægge Haver, stifte
Familie og arbejde paa deres ny Hjemlands
Velfærd, og han advarer mod Profeter, som
søgte at vække Utilfredshed iblandt dem (Kap.
29). At mange befandt sig vel i de nye Forhold,
ses af, at adskillige ikke benyttede Tilladelsen
til at drage hjem 538. — Den store Katastrofe
fik en afgørende Bet. for Jødernes nationale og
religiøse Liv. Nationen havde faaet et alvorligt
Knæk, og saavel Sorgen og Skammen over
Nederlaget som de Deporteredes Længsel efter
Hjemlandet og Hadet til Undertrykkerne gav
sig stærke Udtryk (Klagesangene; Salme 137,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free