- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
489

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I de sulfatiske Kilder er Sulfationerne
dominerende, enten sammen med Magnesiumioner
(Bitterkilder), ell. med Kalciumioner
(Gipskilder), Ferroioner (Jernvitriolkilder)
ell. Aluminiumsioner (Alunkilder).
De sulfatiske Kilder kan tillige være
muriatiske, salinske ell. kalkholdige, og alle de
nævnte stærkere Mineralkilder benævnes
Termer, Kulsyrevande, Svovlkilder, sure ell.
radioaktive Kilder, naar de foruden de karakteristiske
Mineralbestanddele tillige udmærker sig ved en
høj Temp. ell. Indhold af Kulsyre,
Hydrosulfidioner, fri Brintioner ell. Radioaktivitet.
Endelig findes i nogle Kilder Arsenitioner ell.
Arseniationer (Arsenkilder). — De fleste
Mineralkilder anvendes baade til Bade og til
Drikkekure, enkelte Former, navnlig de
sulfatiske Kilder, bruges dog saa godt som
udelukkende til Drikkekure, medens Akratotermerne
og Alunkilderne kun benyttes til Bade.

En helt anden Form for Badebehandling er
Koldtvandsbehandlingen, som i Form
af kolde Bade, Afvaskninger, Overhældninger
o. l. har været anvendt til Behandling af Syge,
baade i Oldtiden og senere i vekslende Udstrækning.
I 17. og 18. Aarh. blev Koldtvandsbehandlingen
mere systematisk anvendt og videnskabelig
studeret af Lægerne, saaledes af Lægefamilien
Hahn i Schlesien og Floyer i England, som
særlig anvendte den ved Febersygdomme og
Nervelidelser. Mere alm. Udbredelse fik
Koldtvandsbehandlingen dog først efter Priesnitz
Optræden i Beg. af 19. Aarh. P. var en schlesisk
Bonde, som paa sin Fædrenegaard, i Gräfenberg
begyndte at behandle syge Dyr og Mennesker
med kolde Afvaskninger og Bade. Han var en
behændig Personlighed med en naturlig
Lægebegavelse og en stærkt udviklet Selvtillid og fik
efterhaanden stort Ry for sine heldige Kure.
Derimod var han ikke den geniale Opfinder,
hans Beundrere vil gøre ham til; de fleste af de
Behandlingsmaader, han anvendte, var kendte
tidligere bl. a. fra Hahn’s Skr, og hams
videnskabelige Teorier var tilfældig opsamlede, til
Dels misforstaaede Stumper af Datidens og
Fortidens Lægevidenskab. Foruden at han gjorde
Koldtvandsbehandlingen alm. kendt og skattet,
er hans største Fortjeneste maaske den, at han
i sin Vandkuranstalt i Gräfenberg skabte det
første Kursted, hvor Patienterne virkelig kom
for deres Helbreds, ikke for deres Fornøjelses
Skyld, og han har derved været Forløber for
forsk. værdifulde Bevægelser i den moderne
Terapi. For P. var Koldtvandsbehandlingen et
Universalmiddel og da han tillige ofte overdrev
Behandlingen stærkt, voldte han og hans
ukritiske Efterfølgere mange Patienter stor Skade,
hvilket igen i Slutn. af Aarh. førte til en
Reaktion mod hele Bevægelsen. Videnskabelig blev
Koldtvandsterapien optaget og studeret af den
østerrigske Læge Winternitz (nu Prof. i
Wien), som sammen med sine Elever har skabt
det videnskabelige Grundlag for denne
Behandling og bevaret det værdifulde i den for
Eftertiden.

Fra Slutn. af 19. Aarh. er der overalt i den
civiliserede Verden sket et betydeligt Opsving i
Brugen af Bade. Indretningen af Badeværelser i
Beboelseshusene, som længe har været alm. i
England, bliver mere og mere indført i andre Lande.
Offentlige Badeanstalter findes nu i de fleste
større Byer. Foruden alm. Karbade (Renselsesbade)
anvendes navnlig rom. Bade (ogsaa kaldet
irske ell. tyrk. Bade) og Dampbade
(russisk-finske Bade). Mange Steder findes ogsaa store
Svømmebassiner med køligt ell. tempereret Vand.
I Japan er det hyppigst anvendte Bad det
kortvarige hede Bad (40—45° C.), som bruges i saa
stor Udstrækning, at der i Tokio daglig skal
tages c. 300000 af disse Bade. Badet medfører en
Uimodtagelighed for Kulde, saa at man selv om
Vinteren ser de Indfødte løbe upaaklædte hjem
fra Badet. Som Folkebade indførte Dr. Lassar
(Berlin) i Slutn. af 19. Aarh. de tempererede
Brusebade, som har den Fordel, at de kan
leveres meget billigt (c. 10 Øre pr Bad). Som
Renselsesbade er de ogsaa gode, men mindre godt
egnede til de nordlige Klimaer. Her er
Dampbade (Badstuebade) den bedste Form for
Folkebade; de kan leveres for 25—30 Øre pr Bad,
giver en udmærket Renselse af Huden og ved
det efterfølgende kolde Styrtebad en god
Hærdning mod Forkølelser. Ved mange Badeanstalter
i de store Byer er der indrettet særlige med.
Afdelinger med Bade til Behandling af Syge (se
ndf.).

I de varme Aarstider spiller Søbade en stor
Rolle som Rekreations- og Fornøjelsesbad; ved
alle Europas og Amerikas Kyster, særlig hvor
der er bred, flad Strandbred og kraftigt
Bølgeslag, findes saadanne Badesteder, som om
Sommeren søges af Tusinder af Badegæster.
Søbadene er af meget stor Værdi som

illustration placeholder
Fig. 4. Badet Plombières i Frankrig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free