Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligesom i Oldtiden udviklede der sig et muntert
Liv ved disse Badesteder, hvor mange af
Gæsterne kom mere for deres Fornøjelse end for
deres Helbreds Skyld. Det frie Liv og
Fællesbadningen førte jævnlig til Usædelighed, og de
talrige Forbud og Regler, man nødsagedes til
at udstede, viser, at Drukkenskab, Slagsmaal,
Spil og Dobbel var alm. ved Badestederne.
Kurene ved Kilderne anvendtes i lang Tid
udelukkende som Folkemedicin, man troede paa
Kildernes Hellighed, paa en mystisk helbredende
Kraft ved Vandet (der »Brunnengeist«). Der var
ikke Læger ansat ved B., men fornemme
Folk tog undertiden deres egen Læge med paa
Baderejsen. Fra 16.—17. Aarh. begyndte der
at være faste Læger ved Badestederne, hvilket
efterhaanden førte til mere nøjagtige Iagttagelser
over Badekurenes Virkninger og Regler for
deres Anvendelse. Den første, som forsøgte en
mere videnskabelig Begrundelse af Badebehandlingen,
var Paracelsus (16. Aarh.), som
ogsaa havde en Anelse om den kemiske Virkning
af Mineralvandene. Men først Kemiens Udvikling
i 18. og 19. Aarh. gav Mulighed for en
virkelig Analyse af Kildevandets Sammensætning,
hvilket igen førte til en Opblomstring særlig af
Drikkekurene ved Mineralkilderne. Ved de
kemiske Analyser af Vandet er man efterhaanden
naaet til en systematisk videnskabelig Inddeling
af Kilderne, efter deres Indhold af kemiske
Stoffer. Derimod er man ikke derved, som man
haabede, kommen til Klarhed over Badekurenes
Virkninger. Da det i Beg. af 20. Aarh.
paavistes, at mange af de virksomme Kilder
indeholdt Radiumemanation, var man en Tid
tilbøjelig til at mene, at man her havde fundet det
egl. virksomme Princip ved Sundhedskilderne,
en Anskuelse, som dog atter er ved at tabe sig.
Sammenhængen er vistnok den, at det ved
Badekure og Baderejser ikke er en enkelt Ting,
som er bestemmende for Resultatet, men at
mange forskellige Momenter gør sig gældende.
Foruden den Virkning, som opnaas ved
Drikning af Mineralvandet og ved B., virker
Fjernelsen fra Hjemmet, det forandrede Klima,
Diæten og det regelmæssige, sorgfri Liv i
Forening til i mange Tilfælde at opnaa en gavnlig
Virkning.
Man inddelte tidligere Kilderne efter deres
Indhold af Mineralsalte. Angivelsen af disse var
imidlertid meget vilkaarlig, idet de kem.
Analyser, hvorpaa man støttede sig, i Virkeligheden
ikke giver Oplysning om Saltene, men kun om
de tilsvarende Ioner. Da de mange forsk. Ioner,
som altid findes i Mineralkilderne, kan
kombineres paa mangfoldige Maader, kan man i
forsk. Værker finde den samme Kildes Indhold
af Salte angivet ganske forsk. Da endvidere den
moderne Kemi har paavist, at Salte i saa tynde
Opløsninger som Mineralvandene for største
Delen (80—90 %) er dissocierede i Ioner, og at
de farmakodynamiske Virkninger af Vandene i
Organismen muligvis er Ionvirkninger, ikke
Saltvirkninger, inddeler man nu Mineralkilderne
efter deres Indhold af Ioner. Man skelner mellem
de svagere Kilder, som indeholder mindre end 1
gr faste Bestanddele pr kg Vand, og de stærkere
Mineralkilder. Til de første hører de saakaldte
indifferente varme Kilder (over 20° C.),
Akratotermer ell. Vildbade, de simple
Kulsyrevande, med mere end 1 gr Kulsyre i 1
kg Vand, sure Kilder, som indeholder fri
Brintioner, Svovlkilder, indeholdende
Hydrosulfidioner, undertiden ogsaa fri Svovlbrinte,
samt radioaktive Kilder, som indeholder
luftformig Radiumemanation, undertiden ogsaa
radioaktive Salte. Til de stærkere Kilder (med
mere end 1 gr faste Bestanddele pr kg Vand)
hører de alkaliske Kilder, hvor
Hydrokarbonationer og Alkaliioner er de
fremherskende. En Del af disse indeholder tillige
Klorioner (alkalisk-muriatiske Kilder),
andre Sulfationer (alkalisk-salinske ell.
Glaubersalt-Kilder), ell.
Kalcium-Magnesiumsioner (alkaliske Kalkkilder). De
egl. Kalkkilder indeholder væsentlig
Hydrokarbonationer og Kalcium-Magnesiumsioner,
nogle tillige Klorioner ell. Sulfationer.
Kogsaltkilderne (muriatiske Kilder)
indeholder mest Klorioner og Natriumioner, nogle af
dem er tillige alkaliske, kalkholdige ell. salinske.
 |
| Fig. 2. Terme i Pompeji. (A Apodyterion. B Bade. C Caldarium. D Enkeltbade. F Frigidarium. H Hovedindgang. K Indgang til Kvindebade. L Latrîna. P Palaestra. S Søjlegang. T Tepidarium. V Venteværelser. X Piscina. Z Ophedningsrum.) |
|
| Fig. 3. Tyrkisk Bad i Ofen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
