- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
491

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Overkroppen og Benene uden for Vandet,
Fodbade og Armbade er andre Former
for lokale Bade. Disse gives ofte rindende, idet
nyt Vand stadig strømmer gennem Karret. Ved
Halvbadet sidder den Badende i et Badekar
med Vandet naaende til midt paa Underlivet,
medens Badebetjeningen under hele Badet
behandler ham med Overhældninger og kraftige
Gnidninger, Halvbadet gives i Reglen køligt ell.
lunkent. Afvaskning foretages med en
Svamp, Frotterhandske, Fiber e. l. enten
universelt, over hele Legemet ell. lokalt, paa
enkelte Dele. Ved Afgnidning dyppes et
Haandklæde ell. Lagen i Vand, lægges omkr. den
Badendes Legeme, hvorefter der gives kraftige
Gnidninger uden paa Lagenet. Kold Indpakning
foretages ved, at den Badende pakkes
helt ind i et Lagen, vredet op i koldt Vand.
Varm Indpakning foretages i Reglen med
Uldtæpper, vredet op i hedt Vand. Uden om
den vaade Pakning lægges et stort, tørt, uldent
Tæppe.

Foruden de egl. Bade med Vand regnes til
Badebehandling en hel Række Behandlinger med
andre Midler. Varm Damp bruges lokalt som
Dampdouche ell. Dampstraale, hvor
Dampen strømmer ud fra et Damprør og rettes
mod det Sted paa Legemet, der skal behandles,
som Dampskabsbad, hvor enten et enkelt
Lem ell. hele Legemet undtagen Hovedet
anbringes i en Kasse, som fyldes med Damp.
Temperatureguleringen og Overvaagning af Patienten
er her lettere end i Dampstuen (russ.-finsk
Bad), hvor den Badende færdes frit i et
dampfyldt Rum. Paa samme Maade anvendes tør
varm Luft, dels til lokal, dels til universel
Varmebehandling. Formaalet for den universelle
Varmebehandling er bl. a. Fremkaldelsen af
Sved. Som Svedebad har man ogsaa brugt
mange andre Fremgangsmaader, saaledes
Indpakninger i varm Jord, varmt Hø, Løv ell. varmt
Sand. Ved Badestederne anvendes meget
Tørvejord, som røres op med det varme Vand fra
Mineralkilderne til en tyk Vælling, hvori Badet
tages (Moorbad). I mere grødagtig Form
bruges den varme Tørvejord til Pakninger og
Omslag. Paa samme Maade anvendes Nedslaget
fra Mineralkilderne (Kildeslam) ell. fra Havet
(Søslam) til Slambade og -Pakninger. Man
har tidligere ment, at Virkningen af disse Bade
beroede paa de kem. Stoffer (Humussyre, Jod,
Brom o. a.), som findes i dem, men da intet ell.
saa godt som intet af disse Stoffer optages
gennem Huden, er Behandlingen vistnok
udelukkende en Form for Varmebehandling. —
I Skandinavien bruges Havslam til en særlig Badeform,
Gytje-Massage-Badet (Gytje er det sv.
Ord for Slam), hvor den Badende i et opvarmet
Rum indgnides og masseres med den varme Gytje.
Badet, der saaledes er en Blanding af
Varmebehandling og Massage, stammer fra Sverige,
kaldes ogsaa Lokabad efter Badestedet Loka. —
En meget praktisk og renlig Form for Svedebad
er det Kellog’ske Lysbad (efter den amer.
Læge Kellog), hvor Patienten sidder i en Kasse,
som indvendig er besat med en stor Mængde
(40—50) elektriske Glødelyslamper. Ved Hjælp af
transportable, mindre Apparater anvendes
Glødelys ogsaa til lokal Varmebehandling. Ved
Glødelysbadet er det væsentlig Varmen fra de
elektriske Lys, som anvendes; ved Buelysbadet,
som indførtes i Terapien af Finsen og derfor
ogsaa kaldes Finsen’s Lysbad, er det
navnlig de kemiske (ultraviolette) Straaler, som er de
virksomme. Det samme gælder vistnok i
væsentlig Grad Solbadet, som fra Oldtiden har
været kendt og benyttet, men særlig i den nyeste
Tid har faaet mere systematisk Anvendelse i
Terapien. Luftbadet, hvor de Badende
spadserer nøgne ell. kun ganske let paaklædte om
i indhegnede Pladser ell. i Skovene, bruges i
vor Tid ved mange mellem-europæiske
Kursteder, anvendes dog mere som alment
Hærdnings- og Styrkningsmiddel end som egl.
Sygebehandling. — En Blanding af Bad og elektrisk
Behandling er de elektriske Karbade,
hvor den elektriske Strøm ledes gennem Vandet
og den Badendes Legeme. En nyere Modifikation
er 4-Cellebadet, den Badende anbringer
Arme og Ben i særlige Kar med Vand, hvortil
de elektriske Ledninger føres, den elektriske
Strøm, kan paa denne Maade ledes ind og ud
gennem Legemet paa mange forsk. Maader.

Bades og Badekures Virkning paa
Organismen sker væsentlig gennem Temperaturpaavirkning
af Huden. Dertil kommer saa Virkningen
af de i Vandet opløste Stoffer og af de
Manipulationer, der under Badet foretages af
den Badende selv ell. af Betjeningen. I første
Række er det Nervesystemet og Kredsløbsorganerne
(Blodfordelingen), som paavirkes af
Badene, men ogsaa Legemstemperaturen,
Stofskiftet, Kirtelsekretionen, Aandedrættet,
Muskulaturen, Fordøjelsesorganerne og Urin- og
Kønsorganerne kan paa forsk. Maade paavirkes.
Virkningerne er meget forsk., afhængige dels af den
anvendte Badeform og forsk. ydre Forhold, dels af
den Badendes fysiske og psykiske Tilstand. Det
samme Bad kan derfor hos forsk. Mennesker
fremkalde ganske forsk. Virkninger. I Alm. kan
man sige, at Bade, hvis Temp. ligger nær ved
Hudens Temp. (34°—36° — indifferente Bade),
udøver en beroligende Virkning. Jo mere Badets
Temp. fjerner sig fra Indifferenstemp., baade
opad og nedad, jo mere inciterende virker Badet
paa Nervesystemet. Jo større Dele af Legemet
der udsættes for Behandlingen, jo stærkere er
den almene Virkning. Varmepaavirkninger,
ogsaa lokale, har en smertestillende, krampeløsende
Virkning. Ved kolde Bade afhænger det
gunstige Resultat for en stor Del af Legemets Evne
til at fremkalde en tilstrækkelig kraftig
»Reaktion«, d. v. s. en forøget Blodtilstrømning til
Huden og de overfladiske Dele, hvorved samtidig
opstaar en Følelse af Varme og Velbehag.

Ved al Badebehandling er Teknikken, Badets
Tilberedning og Betjening af stor Bet. Ligeledes
maa visse alm. Regler overholdes, kraftige Bade
bør saaledes aldrig tages paa fastende Hjerte,
heller ikke kort efter rigelige Maaltider; den
Badende maa ikke være træt, forjaget ell. i stærk
Sindsbevægelse. Ved kolde Bade maa Huden være
varm — Sved skader ikke — og efter Badet bør
man ved kraftige Bevægelser sørge for en god

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free