- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
493

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Badelundsåsen - Baden, Storhertugdømme i det sydvestlige Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B. begynder i det østlige Dalarne N. f. Svärdsjö, afbrydes
af Søen Runn og Dalelven, dukker atter op i
Västmanland og fortsættes S. f. Mälaren i
Södermanland, hvor den gaar over i Kjulaåsen.
29. Apr. 1521 stod paa B., nær Västerås, et Slag
mellem Gustaf Vasa og Danskerne.

Baden (se Kortet: Bayern m. fl.),
Storhertugdømme i det sydvestlige Tyskland,
ligger mellem 47° 32′ og 49° 47′ n. Br. og mellem
7° 31′ og 9° 52′ ø. L. f. Grw., er mod V. og S.
begrænset af Rhinen, som her skiller det fra
det bayerske Pfalz, Elsass og Schweiz, og
grænser i øvrigt mod Ø. til Hohenzollern og
Württemberg, mod N. til Bayern og Hessen.
Udstrækningen fra N. til S. er 235 km. Den største Br.
findes mod S. (139 km) og mod N. (87 km); den
ringeste Br., ved Rastatt, er 18 km. Efter
Størrelsen (15071 km2) er B. den fjerde største Stat
i Tyskland, efter Folkemængden den femte.

Terrainforhold. Største Delen af B.
hører til det sydtyske Bjerg- og Bakkeland; kun
16 % er Lavland, hørende til den øvre
Rhin-Dal, og 44 % er Bjerge.

Schwarzwald opfylder B.’s sydlige
Halvdel og strækker sig mod NNØ. til Egnen om
Pforzheim, idet den mod Ø. naar ind over
Württembergs Grænse; mod V. falder Bjergkæden
brat af, mod Ø. sænker den sig jævnt.
Schwarzwald er højest mod S., hvor Bjergarterne er
Granit og Gnejs (Feldberg 1493 m, Gebweiler
Belchen 1423 m), lavere mod N., hvor
Sandsten for en stor Del dækker Urfjeldet
(Hornisgrinde 1164 m). N. f. Schwarzwald breder sig
Neckars Bakkeland, der bestaar af
Muslingekalk og Keuper, dækket med Løss og har
en gennemsnitlig Højde af 170 m, men dog ved
Neckar hæver sig i Königstuhl til 566 m. Paa
den anden Side Neckar fortsættes dette
Plateauland i Odenwald, der vel for største Delen
hører til Hessen og Bayern, men dog har sit
højeste Punkt, Katzenbuckel (626 m), i B. Af
Bjergpartier maa endnu mærkes det isolerede
Kaiserstuhl (557 m) i den øvre Rhin-Dal,
af vulkansk Oprindelse, samt den sydvestlige
Del af det tyske Jura (Hohe Randen, 924 m),
Højsletten Baar, mellem Schwarzwald og
Jura, og Bjerglandet Hegau N. f.
Boden-Søen. Den badensiske Del af den øvre
Rhindal
er mod S., hvor Floden følger
Schwarzwalds Rand, kun 2—4 km, mod N. indtil 20
km bred. — Hydrografi. Den vigtigste Flod
er Rhinen, der optager en Mængde Bifloder,
især fra Schwarzwald, saaledes Wutach, Wiese,
Elz, Kinzig, Murg, Pfinz og Neckar. Den sidste,
som udspringer imod SV. i B., løber i en stor
Bue gennem Württemberg og falder ud i Rhinen
ved Mannheim. Ogsaa Rhinens Biflod Main,
der berører Nordgrænsen, har Bet. for Landet
og optager fl. Bifloder fra S., saaledes Tauber
og Erfa. Ved Reguleringen af Rhinens Flodleje,
»Rhinkorrektionen«, foretaget af B., Bayern og
Frankrig efter Forslag af Oberst Tulla (1812),
har B. indvundet 70 km2 Eng- og Agerland og
beskyttet 660 km2 mod Oversvømmelse. Ogsaa
Donau hører med sine Kildefloder (Breg og
Brigach) til B. Landet er ligeledes rigt paa
Smaasøer, særlig mod S. og i Schwarzwald. Den
største Sø er Boden-Sø, hvoraf dog kun den
nordvestligste Del (de to Bugter Ueberlingersee
og Untersee) hører til B. — Klimaet
frembyder store Forskelle. I den øvre Rhin-Dal,
Neckars og Mains Dale samt ved Boden-Søen
er det mildt, aarlig Middeltemp. mellem 9 1/2
og 10 1/2°. Langt koldere er det i Højlandet, især
paa Baars Højslette, hvor den aarlige
Middeltemp. er 6°, og Termometret næsten hver Vinter
falder under ÷ 25°. De højere Dele af
Schwarzwald har ofte om Vinteren forholdsvis mildt Vejr,
medens streng Frost hersker længere nede.
Nedbøren er størst i Schwarzwald, hvor der falder
en Mængde Sne, mindst mod N. I de lavere Egne
falder Nedbøren mest om Sommeren.

Befolkningen er (1910) 2142833, 142 paa
1 km2 (Befolkningstætheden i det tyske Rige er
1910: 120 paa 1 km2). 1815 havde B. 993414 Indb.
Bedst befolkede er Rhin-Dalen og Egnene
mellem Neckar og Main, daarligst befolket er
Schwarzwald. Befolkningen bestaar af
Alemanner, der bor i Oberland ɔ: den sydlige Halvdel
af den øvre Rhindal og Schwarzwald, Franker,
som bor i Unterland ɔ: den nordlige Del af
Landet, og Schwabere, der findes mod SØ. ved
Boden-Søen; hvert Folk taler sin Dialekt. Gamle
Skikke og Nationaldragter har endnu delvis
holdt sig, især i Schwarzwald. 1910 var i B.
1270774 rom.-kat., 826364 Protestanter og 25896
Jøder. — Undervisningsvæsenet er
særdeles godt. For den højere Undervisning
sørges ved to Univ., et protestantisk i Heidelberg
og et kat. i Freiburg; desuden er der en teknisk
Højskole og et Kunstakademi i Karlsruhe, en
Handelshøjskole i Mannheim, 17 Gymnasier
(1910), flere Progymnasier og Realgymnasier,
mange højere Real- og Borgerskoler. For
Almueundervisningen sørger (1911) over 1700
Folkeskoler (der besøges af 336086 Børn),
hvormed der er forbundet Haandgernings-, Søndags-,
Fortsættelsesskoler o. s. v. I Spidsen for
Folkeskolevæsenet staar der et Overskoleraad, som
atter har under sig et Raad i hver Kreds,
Undervisningsvæsenet er skilt fra Kirken.

Næringsveje. 37,3 % af hele Arealet var
(1912) Ager og Have, 14,1 % Eng, 2,8 %
Græsgange og Tørvemoser, 1,0 % Vinhaver, 39,1 %
Skov, 5,7 % Veje, Vand o. a. uproduktivt Areal.
1907 fandtes 153635 Jordbrug paa 2 ha og
derunder, 67977 paa mellem 2 og 5 ha, 36352 paa
5—20 ha, 2087 paa 20—100 ha og 119 paa over
100 ha. Agerbrug, Kvægavl, Forstvæsen og
Fiskeri beskæftigede 1907 426796 Personer, Industri
og Bjergværksdrift 398858 Personer, Handel og
Samfærdsel 122003 Personer. Kornavl drives
især i Bakkelandene mod SØ. og N. samt i
Rhin-Dalen; 1912 avledes 111070 t Havre, 98409
t Byg, 80723 t Hvede, 77476 t Rug, 74913 t Spelt
samt 1030364 t Kartofler. B. kan dog ikke
brødføde sig selv. I Rhin-Dalen dyrkes en Mængde
Kulturplanter af industriel Bet. (1912: 1006983
t Runkelroer, 15719 t Tobak, 1176 t Humle);
Dyrkningen af Hør, Hamp, Raps og Valmuer
er dog i Tilbagegang. Vinavlen er betydelig,
skønt den staar tilbage for Elsass-Lothringens
(1912: 123274 hl). Husdyravlen staar ret
højt; 1912 fandtes 648069 Stkr Hornkvæg, 74171
Heste, 118659 Svin, 40769 Faar, 135007 Geder,
170945 Kaniner, 2798831 Stkr Fjerkræ samt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free