- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
501

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baffi, Vincenzo, ital. Digter, (1832- ) - Baffin, William, eng. Søfarer og arktisk Opdager ( -1622) - Baffinbay (ogsaa Bylot eller Bilellbay) - Baffinsland, se Nordpolarlande - Baffo ell. Ktima - Baffometi figura - Bafing, en af Senegals (s. d.) Kildefloder - Bafioter, Negerstamme, se Kabinda - Bafoulabe, By i den fr. Koloni Senegambien i Vestafrika - bag, eng. Ord for Sæk - Bagadetter, se Duer - Bagage - Bagagekarre - Bagagekøkkenvogn - Bagagetrain, se Train. - Bagalkhand-Territorierne, Landskab i Centralindien - Bagalpur (Bhagalpur, Bhaugulpore)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digternavn ved et Bd Poesie (mange Udgaver,
især Firenze 1858). Han har ogsaa oversat og
efterlignet Th. Moore’s Irish Melodies.
(E. G.). E. M-r.

Baffin [↱bäfin], William, d. 1622. eng.
Søfarer og arktisk Opdager. Han er sandsynligvis
f. i London 1584, men vi kender intet til hans
tidligste Liv. Den første Omtale af ham er fra
1612, da han som Pilot (Styrmand) deltog i en
Opdagelsesrejse til Grønland. 1613—14 førte han
Skib paa Hvalfangst under Spitsbergen. 1615
undersøgte han under Kaptajn Bylot, der
fuldstændig fordunkledes af sin berømte Styrmand,
Hudson-Strædet og Øerne N. f. samme, som Parry
1821 efter ham gav Navnet Baffins-Landene.
1616 drog han atter ud under Bylot, sejlede
gennem Davis-Strædet op i Baffinbai, hvor han
trængte saa langt mod N. som til 78° n. Br., han
opdagede og navngav Smith’s Sound, Lancaster
Sound og andre arktiske Stræder. Fra 1617
sejlede han paa Ostindien, hvor han faldt under
Englændernes Storm paa Ormus 1622. Bl. de
tidligere Søfarere indtager B. en høj Plads, og
han maa med Rette anses som sin Tids lærdeste
Søfarer, navnlig bliver hans Observationer meget roste.
(Litt.: The voyages of Baffin 1612—22,
edited with notes and an introduction by
Clements Markham 1881 for the Hakluyt Society
).
C. A.

Baffinbay [↱bäfinbei] (ogsaa Bylot eller
Bilettbay), den brede Havarm mellem
Grønland og det arktiske Archipel, der ved
Davis-Strædet staar i Forbindelse med Atlanterhavet
og mod N. ved Smith-Sund og mod V. ved
Lancaster- og Jones-Sund med Ishavet. B.’s Bækken,
der er omtr. halvanden Gang saa stort som
Østersøen, er mod S. ved en Hævning af
Bunden adskilt fra Oceanet. Dens største Dybde er
maalt Ø. f. Ponds-Inlet med 5223 m. Vandets
Beskaffenhed, dets Farve og Saltholdighed
forandrer sig meget som Følge af de fra Tid til anden
Indtrædende Is- og Snesmeltninger. Langs
Østkysten ligger fl. Øer, hvoraf den største er
Disko, der hører til de danske grønlandske
Kolonier. B. blev allerede opdaget 1562 af Bears,
men opkaldt efter Baffin, der besejlede den 1616.
Den største Del af Aaret er B. tilfrossen, fra
Juni til Septbr er den dog delvis isfri og sejlbar
med Undtagelse af Vestsiden, der næsten altid er
utilgængelig p. Gr. a. fastliggende Is; Østsiden
derimod besejles regelmæssig af danske Skibe til
Kolonierne paa Grønlands Vestkyst.
C. A.

Baffinsland [↱bäfinz£änd], se Nordpolarlande.

Baffo ell. Ktima hedder nu det Sted paa
Kypros, hvor i Oldtiden Staden Ny-Pafos (Nea
Pafos) laa.

Baffometi figura, ɔ: Billedet af Baffome,
ell. Baphomet, nævnes i Procesakterne imod
Tempelherrerne i Frankrig (omtr. 1307) som
en Genstand, Ridderne skulde have vist afguderisk
Tilbedelse. Muligvis har et saadant Billede
været anvendt ved Prøver, som de, der vilde
optages i Samfundet, maatte underkaste sig.
At B. skulde være en Fordrejelse af Muhammed
er ikke rimeligt. Biskop Münter har i en
Afh. (udg. 1801 i Helmstedt) søgt at vise, at B.
var et gammelt Relikviegemme i Form af et
Menneskehoved.
V. S.

Bafing, en af Senegals (s. d.) Kildefloder.

Bafioter, Negerstamme, se Kabinda.

Bafoulabe [bafula↱be], By i den fr. Koloni
Senegambien i Vestafrika, ligger ved Bakhoy’s
Indmunding i Senegal, 190 km SØ. f. Kayes. Det er
en vigtig Militærpost (anlagt 1879) og Station
paa Jernbanen fra Senegal til Niger samt en af
Koloniens betydeligste Handelspladser i det
Indre.
C. A.

bag [bäg], eng. Ord for Sæk. Anvendes ogsaa
i enkelte Forbindelser som Betegnelse for et
bestemt Kvantum af visse Varer, saaledes:
1 b. Hvedemel = 280 eng. Pd.

Bagadetter, se Duer.

Bagage [-↱ga.sjə, fr. ba↱ga.з] kaldes det
Rejsegods, der ikke medføres paa egen Person.
I militær Bet. betegner B. i snævrere Forstand
de af enkelte Personer medførte Beklædnings-
og Udrustningsgenstande, der transporteres paa
dertil indrettede Køretøjer. Betegnelsen anvendes
ogsaa for alt, hvad Afdelinger (Institutioner)
medfører paa Vogne som nødvendigt for deres
Eksistens og Kampberedskab.
B. P. B.

Bagagekarre [-↱ga.sjə-], et tohjulet, enspændigt
Køretøj, paa hvilket Befalingsmænds Bagage
m. m. transporteres. Paa Karren medføres
desuden nogle Forplejningsgenstande,
Arkivsager og Pionerredskaber; Køretøjet er
upraktisk og finder nu kun delvis Anvendelse i den
danske Hær.
B. P. B.

Bagagekøkkenvogn [-↱ga.sjə] er en firhjulet
tospændig Vogn, sammensat af en For- og Bagvogn,
bestemt dels til Erstatning af Bagagekarren
og dels til Transport og Tilberedning af
Middagsportionerne for 1 Kompagni. Forvognen
indeholder 4 lukkede Magasiner til Officerskofferter,
Pionerredskaber m. m., og der er desuden
paa Forvognen Plads til Sække med Proviant og
til Brændsel. Bagvognen har et Kogeapparat,
bestaaende af to lukkede Kedler, der har et
saadant Rumfang, at der kan tilberedes mindst
250 Portioner. Paa Bagvognen findes desuden
forsk. Kasser til Opbevaring af de til Vognen
hørende Køkkenredskaber og til Brændsel. Til
Vognen hører 2 Kokke.
B. P. B.

Bagagetrain [ba↱ga.sjətræŋ], se Train.

Bagalkhand-Territorierne, Landskab i
Centralindien, ligger Ø. f. Bundelkhand, S. f.
Allahabad, gennemskæres af Kaimur Range, S. f.
hvilken Landets Hovedflod, Son, en Biflod til
Ganges, løber. Gennem Landet gaar Jernbanen
fra Bombay til Allahabad. Arealet er 36300 km2
med (1911) 1,6 Mill. Indb. B.-T. omfatter
de indobritiske Vasalstater Rewah, Nagod,
Maihar, Lohaval og Kothi, alle med Hovedstæder af
samme Navn.
M. V.

Bagalpur (Bhagalpur, Bhaugulpore),
Distrikt og Division i den indobritiske
Prov. Bihar og Orissa. Distriktet er 11100 km2
med (1911) 2139318 Indb.; Divisionen er 53100 km2
med (1911) 8144821 Indb. De allerfleste Indb. er
Hinduer, omtr. 10 % Muhammedanere og over
800000 kolariske Urbeboere. Landet gennemstrømmes
af Ganges og er meget frugtbart; der
dyrkes især Ris, men ogsaa Hvede, Majs, Hirse,
Ærter, Olie og Indigo. Hovedstaden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free