Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bambusa Schreb., Slægt af Græsfamilien - Bambyke, gr. Omskrivning af Navnet paa en By i Nordsyrien - Bamianpasset, Pas mellem Kabuldalen i Afghanistan og Balkh i Turan - Bamle, Herred - Bamlit, en Varietet af Sillimannit fra Bamle, Norge - Bamo, se Bhamo - Bampton, lille By i Devonshire - Bampur, Hovedstad i Landskabet af samme Navn - Bamse, norsk Navn paa Bjørnen - Ban (smlg. Banat), de gamle kroatiske Fyrsters øverste Embedsmand - Ban (Bani), rumænsk Møntbetegnelse - Ban, Matija, sydslavisk Digter og Politiker (1818-1903) - Bana, ind. Digter i 1. Halvdel af 7. Aarh. e. Kr. - Bana (Læbebjørn), se Bjørne - banal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Der Bambus u. seine Bedeutung als
Nutzpflanze« [Basel 1885]).
A. M.
Bambusa arundinacea L., B. verticillata W.
og B. latifolia Hort. er Varmhusplanter, der
maa dyrkes i meget høje Huse for at kunne
opnaa normal Udvikling; de træffes derfor sjælden
uden for bot. Havers Palmehuse. Fra Kinas og
Japans køligere Egne stammer Arterne B. aurea
Hort, 3—4 m høj, med lysegrønne ell. straagule
Stængler og grønne Blade, B. aurea striata Rgl.,
1,30 m høj med gulstribede Blade og B. nigra, 2
m høj, med lysegrønne, sort punkterede, senere
sortblaa Stængler; disse Arter dyrkes i Koldhus
og kan om Sommeren udplantes paa Friland,
naar man dertil vælger en varm og beskyttet
Vokseplads. B. formeres ved Deling, de fordrer
en løs nærende Jord og maa vandes meget
rigelig i Sommertiden.
L. H.
Bambyke, gr. Omskrivning af Navnet paa
en By i Nordsyrien V. f. Eufrat, som i den
syriske Litt. kaldes Mabog. B. havde i Oldtiden
et berømt Tempel for Gudinden Atergatis og
benævnedes derfor ofte Hierapolis, d. e. den
hellige By. Vidtstrakte Ruiner findes ved Bambuk
ell. Mambidgh.
V. S.
Bamianpasset, det vigtigste strategiske Pas
mellem Kabuldalen i Afghanistan og Balkh i Turan.
Bamle, Herred, B. Fogderi, Bratsberg Amt,
4553 Indb. (1910). Paa Vestsiden af Langesundsfjorden
med Frierfjorden til Nord- og Fosingfjorden
til Sydgrænse dannes Herredet af en
Mængde hinanden krydsende mindre Dalfører.
Fjeldene er ganske lave og naar neppe over 200
m. Inden for Herredets Grænser ligger Byerne
Stathelle og Langesund; af andre
stærkere bebyggede Steder kan mærkes Aaby- og
Trosvigbrug. Paa Aaby var tidligere et
Ladested, som blev nedlagt 1729. Foruden Skovbrug
har Bjergværksdriften spillet en stor Rolle i B.;
her har været drevet Gruber paa Blyglans,
Kobberkis og Zinkblende ved Trog, paa Nikkel
ved Meinkjær, B. og Nysten, paa Jern
mange Steder langs Kysten, et Jernværk, Herre
Værk, laa paa Hellestvets Grund, endelig har
der i de senere Aar været drevet et betydeligt
Apatitbrud paa Ødegaarden af et fr.
Selskab. Antagen Indtægt for 1910 1054250 Kr,
Formue 6650100 Kr. Herredets Areal er 288 km2,
hvoraf 15,5 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Bamlit, en Varietet af Sillimannit fra Bamle,
Norge.
O. B. B.
Bamo [↱ba.mo.(u)], se Bhamo.
Bampton [↱bämtən], lille By i Devonshire
(England), 30 km N. f. Exeter, med (1901) 1657
Indb. Fra B. stammede Karmelittermunken
John de B. (f. 1391), den første Prof. i den
Aristoteliske Filosofi ved Univ. i Cambridge.
G. Ht.
Bampur, Hovedstad i Landskabet af samme
Navn, det pers. Belutshistan, ligger i 530 m’s
Højde omgivet af Skove og har et Kastel, men
i øvrigt kun Halmhytter. De sunnitiske Beboere
er af en næsten negeragtig Type.
M. V.
Bamse, norsk Navn paa Bjørnen. Den isl.
Form er bangsi, der vistnok er samme Ord som
Nynorsk bangse, »en svær og tumlende Klodrian«.
Ban (smlg. Banat), Benævnelse for de gamle
kroatiske Fyrsters øverste Embedsmand,
derefter for Overbefalingsmændene i de ungarske
Grænsedistrikter, saa at Navnet omtr. kom til at
svare til det tyske »Markgreve«.
Ban (Bani), rumænsk Møntbetegnelse,
1/100 af en Leu, Værdi omtr. 3/4 Øre. Der udmøntes
i Sølv Stykker paa 50 B. og i Kobber Stykker
paa 10, 5 og 2 B.
Th. O.
Ban, Matija, sydslavisk Digter og Politiker
(1818—1903), Lærer i Konstantinopel, senere i
Belgrad for Fyrst Alex. Karageorgevic’s Børn.
Livligt politisk interesseret virkede han for
Sammenslutning af Serbere og Kroater mod
Tyrker, Magyarer og Tyskere. Som patriotisk
Digter paavirkes han af folkelige episke Mønstre
og af Italienerne. Hans hist.-romantiske Skuespil
er nu forældede. Han er Forf. af politiske og
pædagogiske Skr og udgav 1849—53 det litterære
Tidsskr. Dubrovnik i Ragusa.
Bāṇa (af Sanskrit bāṇa »Pil«?), ind. Digter
hos den nordindiske Konge (Çrí-) Harsha(deva)
i 1. Halvdel af 7. Aarh. e. Kr. (utvivlsomt identisk
med den kin. Pilegrim Hiuen-Tsang’s
Holichafat’anna ɔ: Harshavardhana i
Kanyakubja ɔ: Kanauj). B. hørte til
en Brahman-Familie; ellers vides saa godt som
intet om hans Levnedsløb. Han er Forf. til to
Prosaværker: »Harshacarita« (Harsha’s Bedrifter),
der forherliger hans Patron, og Eventyrromanen
»Kādambarī« (fuldendt af hans Søn, udg.
bl. a. af P. Peterson [Bombay 1889]), og rimeligvis
til Dramaet »Ratnāvalī« (»Perlesnoren«, udg.
bl. a. af Carl Cappeller i O. Boehtlingk’s
»Sanskrit Chrestomathie« [3. Opl., Leipzig 1909];
eng. Oversættelse i H. H. Wilson’s Select
Specimens of the Theatre of the Hindus, oversat
fra Engelsk paa Tysk af O. L. B. Wolff i
»Theater der Hindus« [Weimar 1828—31];
selvstændig tysk Oversættelse af Ludwig Fritze
»Ratnavali oder die Perlenschnur« [Chemnitz 1878]);
Ratnāvalī har man tidligere tilskrevet selve
Kong Harsha. Ogsaa Caṇḍikā-çatakam (102
lyriske Stofer til Ære for Durgā) tilskrives B.
(udg. i Kāvyamālā IV, 1. ff.). Et meget
fremtrædende Træk i B.’s Stil er Brugen af Ord med
dobbelt Mening for derved umiddelbart at
udtrykke en Sammenligning mellem de derved
betegnede Personer ell. Ting, et Kunstleri, som
for øvrigt andre ind. Forf. drev endnu videre.
Emnet til »Kādambarī« synes laant fra
Bṛihatkathā (s. d.); visse Overensstemmelser i
Behandlingen med Achilles Tatios’ Historie om
Leukippe og Kleitofon (450 e. Kr.) kunde
muligvis tyde paa gr. Indflydelse. — Ogsaa Dramaet
Pārvatīpariṇaya (udg. af K. Glaser i
»Sitzungsber. d. phil.-hist. Classe d. kais. Ak. d. Wiss.«
[Bd CIV, Wien 1883], som stemmer mærkelig
overens med Kālidāsa’s Digt»Kumārasambhava«,
tilskrives B. — (Litt.: P. Peterson’s
Indledning til 2. Bd af hans Udg. af »Kadambari«).
(S. S.). D. A.
Bana (Læbebjørn), se Bjørne.
banal (af middelalderlig lat. bannus; fr. ban),
et Udtryk, der skriver sig fra Lensretten og
betegner en Genstand, som Lensherren overlod
sine Vasaller til Benyttelse imod visse
Modydelser; derfra gik b. over til at betegne det, som
overlodes enhver som helst til fri Raadighed,
og fik derfra atter Bet. af det hverdagsagtige,
betydningsløse, forslidte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
