Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barissal, Barisal, By i Indien, - Barium, se Baryum. - Barjatinskij, Alexander Ivanovitsch, Fyrste, russ. Feltmarskal, (1815-1879) - Barjols, By i det fr. Dept Var - Bark (bot.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barissal [↱bärisä£], Barisal, By i Indien,
Prov. Bengalen, Hovedstad i Distriktet
Bakargandsch, ligger 113 km SSV. f. Dacca paa højre
Bred af Floden B. (1911) 22473 Indb., hvoraf
Halvdelen er Muhammedanere.
Barium, se Baryum.
Barjatinskij [ba↱rjatinski], Alexander
Ivanovitsch, Fyrste, russ. Feltmarskal, f.
1815, d. 9. Marts 1879. B. blev opdraget
sammen med Tronfølgeren, den senere Kejser
Alexander II, indtraadte 1833 i Hæren, deltog som
Løjtnant i Kampene i Kaukasus 1835, blev Aaret
efter attacheret Tronfølgeren og 1839 dennes
Adjutant. 1845 kæmpede han atter i Kaukasus,
blev 1847 Kejserens Fløjadjutant og Chef for et
Jægerregiment, 1848 Generalmajor, 1850 Chef for
den kaukasiske Reservegrenaderbrigade og 1851
for 20. Infanteridivision. 15. Septbr 1851 slog
han med venstre Fløj af Kaukasus-Armeen
Shamyl, blev 1852 Generalløjtnant, 1853 Kejserens
Generaladjutant og Generalstabschef ved
Kaukasus-Armeen og kæmpede som saadan sejrrig
ved Kurjuk-Dere (5. Aug. 1854). 1856 blev han
Statholder i Kaukasus og Aaret efter
Øverstkommanderende for Kaukasus-Armeen; trods
store legemlige Lidelser udfoldede han her en
energisk Virksomhed, trængte 1859 ind i
Daghestan, underkastede sig en Mængde Stammer og
stormede endelig (6. Septbr 1859) Bjergslottet
Ghunib, hvorefter Shamyl maatte overgive sig;
til Belønning herfor udnævntes han til
Feltmarskal. Tiltagende Svagelighed tvang ham 1862
til at træde tilbage fra sin Virksomhed i
Kaukasus, hvorefter han tilbragte en Række Aar i
Udlandet. I Forhandlingerne om
Reorganisationen af den russ. Hær (1872—73) tog B. ivrig
Del; han optraadte i streng konservativ
Retning og som Modstander af den alm.
Værnepligt. (Litt.: Sissermann, »Feltmarskal,
Fyrst B. 1815—79« [russ., Moskva 1889]).
Chr. Bl.
Barjols [bar↱зål], By i det fr. Dept Var,
Arrondissement Brignoles ved Jernbanen
Meyrarques—Nizza, med maleriske Omgivelser,
prægtige Vandfald (derfor kaldet »Provences
Tivoli«) og (1901) 2103 Indb., der driver
Silkeavl, Vinavl og Garveri. I Nærheden findes et
gammelt Karmelitterkloster med en
Drypstenshule, der har været benyttet som Gravkapel.
Bark (bot.). Herved forstaar man i Alm. alt
det Væv, som i en Træstamme ligger uden om
Dannelsesvævet. Det omfatter altsaa meget
forskellige Vævsystemer, dels Overhud, dels den
egl. Bark (Yderbarken), dels Sejbast, dels
»Inderbark« ell. den sekundære B. med dens
Blødbast og Parenkymstraaler. I streng botanisk
Forstand er B. det af Stænglens og Rodens Væv,
som ligger inden for Overhuden og uden for
Stelen (s. d.); det begrænses indadtil af
Endodermen ell. Skeden, men denne er dog
ingenlunde altid tydelig. B. er altsaa et periferisk
Væv i Stænglen. I Forhold til dennes Tværmaal
er det størst i unge Stængler; i ældre
sammenpresses det ofte af den saakaldte Inderbark,
d. v. s. det af Dannelsesvævet udadtil
udviklede, sekundære Væv, og det dækkes af et mere
ell. mindre mægtigt Korklag, der kan udvikles
af Overhuden ell. af selve B.’s yderste Cellelag.
Endelig kan B. ganske afsprænges, idet der,
som hos Ribs og Vinranker, kan danne sig Kork
inden for Endodermen, hvorved
Næringstilførslen til B. standser. Saa længe B. (den primære)
er ung og frisk, forretter den Tjeneste som
aandende, assimilerende og transpirerende Væv;
dens Celler indeholder Bladgrønt og megen
Protoplasma, og deres Vægge bestaar af
Cellulose. Den sekundære B. er altsaa et ganske
andet Vævkompleks; det er udviklet fra
Dannelsesvævet, ikke fra Yderbarken; det er ofte ved
Skeden skilt fra denne, og det hører naturligst
ind under Karstrengene. Det bestaar ogsaa af
meget forsk. Celleformer. Det er hyppigst heri,
at de seje Strenge af mekanisk Væv,
Sejbaststrengene (»Basttaver«, »Fibrer«), forekommer i
de teknisk anvendte »Barksorter« ell.
»Bastarter«.
V. A. P.
Hos de Træarter, som man dyrker alene for
Veddets Skyld;, er B. nærmest et besværligt
Affald, som undertiden maa fjernes, dels for at
spare Arbejde ved Transport og Oparbejdning,
dels fordi Veddet i Reglen tager hurtigere Skade
af Svampe og Insekter, naar det beholder B.
paa, end naar det befries for den, idet
Afbarkningen medfører en hurtig Udtørring; heraf
kan imidlertid Følgen blive, at Stammen slaar
Revner, og da dette i høj Grad kan formindske
Veddets Anvendelighed, gaar man ofte den
Mellemvej at aftage B. i Pletter ell. Striber,
saaledes at 1/2 til 1/3 af den bliver siddende paa
Veddet. Stammer og Grene, som skal bruges
runde til Telegrafpæle, Stakitter, Havemøbler
o. l., bør altid afbarkes helt.
Af nogle Træer bruges B., saaledes af Birk
(Næver), til Tag- og Vægklædninger, samt til
deraf at danne forsk. Beholdere; Birkebark
anvendes ved Fremstilling af Ruslæder. De tykke
Korklag af Korkegens B. giver
Flaskepropper m. m.; naar man lader de levende Dele af
B. urørte, kan man omtr. hvert 7. Aar
afskrælle Korklaget. Af Lindens B. faar man
den overvejende Mængde Bast til Maatter o. l.
Størst Bet. i Danmark har B. af de to alm.
Egearter; den bruges som Garvemiddel, idet
man med Vand udtrækker det Garvestof, som
B. indeholder. Paa samme Maade, men i mindre
Omfang, bruges B. af Rødgran, Lærk,
enkelte Pilearter o. fl. I Medicinen bruges B.
af enkelte Buske, Pil, Tørstetræ o. fl., ligesom
en Del, især tropiske, Træarter indeholder
Garvestof i B. og Ved.
Naar man vil indvinde B., maa den aftages ved
Træets Løvspring, da den lader sig flaa af i
store Flager (B. »gaar«); paa andre Aarstider
sidder B. saa fast, at den vanskelig kan tages
af og kun i smaa Stykker. I Danmark begynder
man i Reglen med at fælde Træerne og afhugge
alle Kviste paa Stammen samt enkelte Grene;
derefter løsner man fra neden af B. fra Veddet
med et kileformet Redskab og søger (ved Eg) at
faa Stykkerne saa lange og brede som muligt ell.
(ved Rødgran) at tage dem af som et Bælte helt
rundt om Stammen. B. tørres foreløbig paa
simple Lad ude i Skoven, medens den endelige
Tørring maa foregaa paa en Barkplads ell. dog
under Tag; B. maa nemlig beskyttes omhyggelig
mod Fugtighed, som vilde ødelægge
Garvestoffet; det sker bedst ved, at man mod Regnvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
