Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barres, Maurice, fr. Forf. og Politiker,(1862- ) - Barrett, se Browning, E. - Barrhead, By i Renfrewshire (Skotland) - Barrias, 1) Felix Joseph, fr. Historiemaler, (1822-1907), 2) Ernest Louis, fr. Billedhugger, (1841-1905) - Barrie, James Matthew, skotsk humoristisk Forf., (1860- ) - arriere - Barriere, Jean François, fr. Forf., (1786-1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtryk for en fin Ironi og Skepsis og for en
uindskrænket Jegdyrkelse, der endog udviklede
sig til Anarkisme i L’ennemi des lois (1893). Som
Boulangist repræsenterede han Nancy 1889—93
i Deputeretkamret, fik derved paa nært Hold
Indblik i Panama-Skandalen, som han
fremstillede i Komedien Une journée parlamentaire,
forbudt af Censuren og kun een Gang bragt til
Opførelse af Bladet Le Figaro i Beg. af 1894.
I Romancyklen Le roman de l’énergie nationale:
I Les déracinés (1897), II L’appel au soldat
(1900), III Leurs figures (1902), bekæmper han
Paris’ Supremati og skildrer Boulangismen.
Som glødende Nationalist tog han Parti mod
Dreyfus og ledede 1901 en Tid Déroulède’s Blad
Le drapeau. B. er en fanatisk og aandfuld Taler
og har fl. Gange holdt Foredrag i Kbhvn, sidste
Gang 1908. Af hans øvrige Bøger kan anføres:
Du sang, de la volupté et de la mort (1894 og
talrige senere Udg.), Un amateur d’âmes (1899),
Amori et dolori sacrum, La mort de Venise
(1902), Pages lorraines (1903), Le voyage de
Sparte (1906), Vingt-cinq années de vie litteraire.
Pages choisies (1908), Colette Baudoche.
Histoire d’une jeune fille de Metz (1909) o. fl. B.
er en af Frankrigs betydeligste nulevende Forf.;
han skriver Idé- og Tendensromaner, men de er
gennemaandede af Liv, og deres Form er ægte
kunstnerisk, hans Prosa har en stor lyrisk og
rytmisk Charme. (Litt.: Jacquet, Notre
maître M. B. [1900]).
S. Ms.
Barrett [↱bäret], se Browning, E.
Barrhead [↱ba.əhed], By i Renfrewshire
(Skotland), 11 km SV. f. Glasgow, ved Levern og ved
Glasgow & South Western Jernbanen, har (1911)
c. 10000 Indb. og en betydelig Industri i
Bomuld.
G. Ht.
Barrias [ba↱rias], 1) Felix Joseph, fr.
Historiemaler, f. 13. September 1822 i
Paris, d. 25. Januar 1907 samme Sted. Han kom
i Cogniet’s Atelier og blev videre uddannet
i Rom, hvorhen han rejste paa et
Statsstipendium for sin »Cincinnatus«. Ved Arbejder som
»Tiberius’ Landsforviste« (1851, Luxembourg),
»Dante« (Museet i Tarbes), »Michelangelo i det
sixtinske Kapel«, »Udskibning af fr. Tropper til
Krim« (Versailles) og »Gallere angribes af
Romere« (Museet i Autun) og talrige Portrætter
vandt B., der ved sin stilfulde Opfattelse staar
den idealistisk-klassiske Retning nær, sig en
sikker Plads i Publikums Gunst. B. var ogsaa en
dygtig Monumentalarbejder: Udsmykningen af
Museet i Amiens, Kirkerne St Eustache og St
Trinité i Paris samt det derværende Operahus
(Loftmaleriet »Harmonien« m. m.) m. v. Hans
»Sammensværgelse hos Kurtisanen Maria Stella
i Venedig, 1530« (1861) fandtes paa den fr.
Kunstudstilling i Kbhvn 1888.
A. Hk.
2) Ernest Louis, fr. Billedhugger, f. 13.
Apr. 1841 i Paris, d. 4. Febr 1905 — Broder
til ovennævnte F. J. B., er Elev af Cavellier og
Jouffroy. Efter at være gaaet den sædvanlige
Stipendiatvej til Rom vendte han tilbage til
Paris og henledte ved sin yndefulde »Spinderske
fra Megara« (1870; i Luxembourg Museet)
Opmærksomheden paa sig. I den gribende
Marmorgruppe »Spartacus’ Ed« (købt 1871 af Staten,
opstillet i Tuileri-Haven) kom hans Kunst med
dens djærve, personlige Præg til sin rette
Udôfoldning. Fuldt saa højt naaede han i Les
premières funérailles, som 1878 vandt le prix du
Salon: med dump Sorg bærer Adam Abel’s
afsjælede Legeme i sine Arme, medens Eva,
moderøm, giver Sønnen det sidste Kærtegn.
Andre Værker: Statue af Palizzi (Paris),
Bronzestatuen af »Mozart stemmer Violinen«
(Luxembourg Museet), »Naturen afslører sig for
Videnskaben« (polylit Statue i Luxembourg Museet,
1899), Victor Hugo-Monumentet for Paris (1902),
Portrætbuster af H. Regnault, J. Favre o. m. a.
Adskillige af de her nævnte Arbejder o. fl. a.
findes i Ny Carlsbergs Glyptotek.
A. Hk.
Barrie [↱bäri], James Matthew, skotsk
humoristisk Forf., f. 1860 i Kirriemuir i
Farfarshire. Efter at have studeret ved Edinburghs
Univ. gik han over til Journalistikken og lever
for Tiden i London. Hans første Bog var Better
Dead (1887), men større Opmærksomhed vakte
han ved Auld Licht Idylls (1888), der skildrer
skotsk Liv, og hvortil der det flg. Aar sluttede
sig A Window in Thrums, under hvilket Navn
han fremstillede sin Fødeby. En Del smaa
Opsatser og Fortællinger samlede han i My Lady
Nicotine (1890). 1891 udkom The Little Minister,
der er hans første Forsøg paa at skrive en
større Roman, og 1896 den yndefulde Margaret
Ogelvie, der er en Skildring af hans Moder.
Fra 1892 har han skrevet en Del Skuespil, af
hvilke navnlig The Admirable Crichton og Little
Mary gjorde stor Lykke. Julen 1904 opførtes
hans Børneskuespil Peter Pan, der gjorde
umaadelig Lykke og senere er blevet efterfulgt
af Pantaloon og Alice-sit by-the-Fire.
I. O.
Barriere, fr. barrière [ba↱riæ.r], er en Bom,
Skranke ell. anden Indhegning, sædvanlig af
Træ, der spærrer Adgangen til aflukkede Steder.
Den nederste panelerede Del af Væggene i et
Ridehus, saa vel som den Skranke, der
begrænser Cirkelvolten, benævnes ogsaa B. I Strategien
betegnes undertiden ved B. en større
Terrainhindring, saasom en Bjergkæde, Flod o. l. Ved
en Barrièrebefæstning ell.
Spærrebefæstning forstaas en Række mindre
Fæstninger (Spærreforter), anlagte i Nærheden af
Landegrænsen som Værn mod fjendtlige Indfald.
Barrièreporte, dannede af Palissader,
sammenholdte ved svære Jernbeslag, anvendtes
i den ældre Befæstning til at spærre
Gennemgange i Brystværn og Palissaderinger.
Sch. P.
Barrière [ba↱riæ.r], Jean François, fr.
Forf., f. 12. Maj 1786, d. 22. Aug. 1868. B. var
Medarbejder ved forsk. Blade, som Gazette de
France, Constitutionnel og Journal des Débats.
Siden blev han Divisionschef i
Seinepræfekturets Kontorer og blev pensioneret ved
Revolutionen 1848. Han var en flittig Forsker i sit
lange Liv. 1828 udgav han Tableau de genre
et d’histoire, 1829 La cour et la ville sous Louis
XIV, Louis XV et Louis XVI. Fremdeles
offentliggjorde han Mme. Campan’s Memoirer og
Værker (1823) og indledede sin Udgave af
Loménie de Brienne’s Memoirer (1828) med
et Essai sur les mœurs et les usages du XVII’e
siècle. Sammen med Saint-Albin de Berville
udgav han den store Collection de mémoires
relatifs à la révolution française (1820—26, 56 Bd);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
