- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
705

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholomæusnatten ell. Pariserblod-brylluppet - Bartholomæus-Sø, se Königs-See. - Barthou, Louis, fr. Politiker, (1862- ) - Bartle Frere, Sir, se Frere. - Bartlett, John Russell, amer. Etnolog og Historiker, (1805-1886) - Bartoli, Adolfo, ital. Litteraturhistoriker, (1833-1894) - Bartoli, Daniele, lærd ital. Jesuit (1608-85) - Bartoli, Pietro Santi, ital. Maler og Stikker (c. 1635-1700) - Bartolini, Lorenzo, ital. Billedhugger, - Bartolo, T. di, se Taddeo di B. - Bartolommeo, Fra (ogsaa B. ell. Baccio della Porta), ital. Maler, (1472-1517)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sætte hendes i Fare, men et Attentat paa ham,
der foretoges 22. Aug., mislykkedes, og
Dronningen frygtede nu Hævn af Hugenotterne, der
var talrig forsamlede i Paris i Anledning af
Henrik af Navarra’s Bryllup med Margarete
af Valois. Hun og hendes Søn, Henrik af Anjou,
forstod saa at indgyde den svage Konge en
saadan Skræk, at han gik ind paa at lade ikke
blot Coligny, men alle Hugenotterne dræbe, og
i Hast blev nu alle Forberedelser trufne. De
fanatiske Pariserborgere kaldtes til Vaaben;
Guiserne stillede sig i Spidsen, og Natten mellem
23. og 24. Aug. blev først Coligny, siden en
Mængde Hugenotter, sikkert over 2000, dræbte.
Til Provinserne udgik Ordre om at følge det
givne Eksempel, og vistnok over 20000
Hugenotter omkom i de flg. 4 Uger. Denne
Rædselsdaad, der fejredes ved Kirkefester i Rom og
Madrid, havde dog langtfra den formodede
Virkning; snart rejste Hugenotterne sig alle Vegne
til energisk Modstand. (Litt.:
Baumgarten, »Vor der Bartholomäusnacht«
[Strassburg 1882]).
Kr. E.

Bartholomæus-Sø, se Königs-See.

Barthou [bar↱tu], Louis, fr. Politiker, f. 25.
Aug. 1862, blev Sagfører i Dept Nedre
Pyrenæerne og 1889 Medlem af Deputeretkammeret.
Han gjaldt for en af de bedste og slagfærdigste
Talere og var en af Lederne for det
republikanske Partis højre Fløj. Han var Maj 1894—Jan.
1895 Minister for de offentlige Arbejder under
Dupuy og Apr. 1896—Juni 1898
Indenrigsminister under Méline, men sluttede sig derefter til
det antiklerikale Parti og fik Marts 1906 paa ny
sin første Ministerpost under Sarrien, senere
under Clemenceau; B. holdt sig i denne Stilling
indtil Juli 1909. Han var derefter
Justitsminister under Briand indtil Novbr 1910. og endelig
Marts—Novbr 1913 selv Første- og
Undervisningsminister. Sammen med Briand dannede
han Febr 1914 et nyt politisk Parti mod det
yderlige radikale under Caillaux’ og
Clémenceau’s Ledelse.
E. E.

Bartle Frere [↱ba.ət£-↱fri.ə], Sir, se Frere.

Bartlett [↱ba.eet], John Russell, amer.
Etnolog og Historiker, f. 1805 i Providence i
Rhode Island, d. smst. 1886. B. var opr.
Købmand, men gav sig fra 1849 udelukkende af
med videnskabelig Virksomhed. Sammen med
A. Gallatin stiftede han 1850 American
ethnological society
. 1850—53 berejste han Teksas
og Ny Meksiko som Deltager i
Grænsekommissionen. 1855 blev B. Statssekretær for Rhode
Island. Hans vigtigste Værker er The progress
of ethnology
(1847), Dictionary of Americanisms
(1848), Personal narrative of explorations and
incidents in Texas, New Mexico etc.
(1854),
samt Bibliotheca americana 1493—1800 (1871).
H. P. S.

Bartoli, Adolfo, ital. Litteraturhistoriker,
f. 19. Novbr 1833 i Fivizzano, d. 1894. Efter at
have studeret Jura blev han ansat i forsk.
pædagogiske Embeder og blev 1874 Prof. ved
Istituto degli studj superiori i Firenze. 1856—59
var han Medlem af Redaktionen af Archivio
storico italiano
. Han har udg. ældre ital. Forf.
og skrevet bl. a. flg. Bøger: I Viaggi di Marco
Polo
(1859), I primi due secoli della letteratura
italiana
(1870—79), I precursori del Boccaccio
(1876), I precursori del Rinascimento (1877),
I manoscritti italiani della Biblioteca nazionale
di Firenze
(1880 ff.), Scenari inediti della
Commedia dell’arte
(1881 ff.) og Hovedværket Storia
della letteratura italiana
(8 Bd, 1878—89, kun
til Petrarca; de første Bd paa Tysk ved
Reinhardstöttner, 1881—83).
(E. G.) E. M-r.

Bartoli, Daniele, lærd ital. Jesuit
(1608—85), var kendt som veltalende Prædikant og har
desuden skaffet sig et godt Navn i Litteraturen
ved forskelligartede Skr, hvor han især viser sig
som en dygtig Stilist. Fremhæves kan: hans
store Værk over Jesuiterordenens Historie
(1653—75), Ortografia italiana (1672), Del suono de’
tremori armonici
(1679, mærkeligt for
Musikteoriens Historie) og et Par andre Afh. af fys.
Indhold, geogr. Skildringer af Asien og Europa,
en Levnedsbeskrivelse af Kardinal Bellarmin, fl.
Opbyggelses- og moraliserende Skr samt nogle
ital. Digte.
(E. G.). E. M-r.

Bartoli, Pietro Santi, ital. Maler og
Stikker (c. 1635—1700). B. var først Maler under
N. Poussin og fik stor Bet. med sine Raderinger
og Kobberstik (henved 900) efter antikke
Værker; Winckelmann anbefalede dem som
Vejledning i antik Smag og Syn. B. var Antikvar hos
Paven og Dronning Kristina af Sverige.
A. Hk.

Bartolini, Lorenzo, ital. Billedhugger, f.
7. Jan. 1777 i Vernio (Toscana), d. 20. Jan. 1850
i Firenze, kom 1797 til Paris, hvor han vandt
Præmie og fik Bestilling paa et Relief til
Vendôme-Søjlen og en Buste af Napoleon. Af
Napoleon blev han sendt til Carrara for der at
grundlægge en Billedhuggerskole, men maatte
ved Kejserdømmets Fald flygte derfra. Efter
Waterloo tog han til Firenze, hvor han til sin
Død virkede som Direktør ved Akademiets
Skulpturafdeling. — B. var en fremragende
Kunstner, der stræbte at lede den Canova’ske
Klassicisme til levende Naturiagttagelse; hans
Værker, der dog ikke altid i Praksis følger hans
Reformbestræbelser, har haft stor Bet. for den
senere ital. Billedhuggerskole. Betydeligere
Arbejder: »Caritas« (Pitti), Macchiavelli’s Statue
(Uffizi), Mindesmærke for L. B. Alberti (S. Croce),
»Astyanax kastes ned fra Troja’s Mure«,
»Bakkantinde«, »den kristelige Tro« samt Statuer af
Napoleon. Han har endvidere udført Buster af
Mme. de Staël, Byron og Rossini.
A. Hk.

Bartolo, T. di, se Taddeo di B.

Bartolommeo, Fra (ogsaa B. ell. Baccio
della Porta
, som Dominikaner: Fra B. di
San Marco, il Prate), ital. Maler, f. 1472 i
Firenze, foran Porta di S. Pier Gattolini (deraf
Tilnavnet), d. 1517, kom i Lære hos C. Rosselli.
Han blev dybt grebet af Savonarola — hvis
Portræt han har malet (S. Marco i Firenze) — blev
dennes Omgangsven og ivrige Tilhænger,
kastede ved Bruciamenti delle vanita alle sine
Billeder med ikke-religiøse Emner paa Baalet
og gik, rystet ved Savonarola’s Tilfangetagelse
og Død, i Kloster og blev 1501
Dominikanermunk i S. Marco. Først efter længere Tids
Forløb tog han atter Penslen i Haand og blev nu
Andagtsbilledets pietetsfulde og ypperlige
Maler. 1509—12 arbejdede han sammen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0751.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free