- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
714

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basalt - Basaltjaspis, en haard, næsten porcelænsagtig Stenart - Basaltkonglomerat, en Stenart - Basaltmandelsten, se Basalt. - Basaltmasse eller »ægyptisk« Masse - Basalttuf, se Tuf (vulkansk). - Basan , i gl. Testamente Navn paa et Landskab noget Ø. f. Gennesaret Sø - Basaner - Basanit, se Basalt. - Basantéllo, Landsby i Syditalien - Basar - Basardshik, Bazardzik, Pazardzik, - 1) By i Rumænien - 2) By i Bulgarien - Bas-Basun, se Basun. - bas-bleu (fr.), Blaastrømpe. - bas-breton(fr.: »nederbretonsk«), det keltiske Sprog, der tales i Bretagne. Se bretonsk Sprog og Litteratur. - Basch (tyrk.), Hoved, Øverste - Baschet, Armand, fr. Historieforsker, (1829-1886) - Baschi, Matteo di, se Kapucinere.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Leucittefrit og Leucitbasanit), Roms Omegn o. m.
a. St. i Italien; Böhmen; ogsaa i Skaane findes
nogle faa og smaa Forekomster (Litt. om disse
se ovf. under I); af Forekomster uden for
Europa findes nogle af de betydeligste paa Java
og paa de kanariske Øer.

En selvstændig Stilling inden for de
kiselsyrefattige yngre vulkanske Stenarter indtager de
sjældne Melilitbasalter, der væsentlig
bestaar af Melilit, Olivin og oftest Augit, hvortil
hyppig kommer Biotit, Magnetjern, Perovskit,
Nefelin o. a. De er overordentlig fattige paa
Kiselsyre (omtr. 34 %), men til Gengæld
særdeles rige paa Kalk, Magnesia og Jernilte (omtr.
16 % af hver). De er kun fundne paa ganske
faa Steder og optræder væsentlig i ikke videre
betydelige Gange; den vigtigste Forekomst er
Schwäbischer Alb i Württemberg.

De forsk. basaltiske Stenarter finder alle
betydelig Anvendelse til Bygningsbrug.
(N. V. U.) O. B. B.

Basaltjaspis, en haard, næsten
porcelænsagtig Stenart, hvis Farve kan være graa, brun,
violet, grøn, og som er opstaaet af Lerskifer,
finkornet lerholdig Sandsten ell. andre
kiselsyrerige Bjergarter derved, at disse er komne
i Berøring med frembrydende ildflydende
Basalt.
(N. V. U.). O. B. B.

Basaltkonglomerat, en Stenart, der bestaar
af kantede ell. oftere noget afrundede
Basaltbrudstykker af forsk. Størrelse, sammenholdte
ved et Bindemiddel. B. findes inden for næsten
alle Basaltomraader og kan være dannet paa
forsk. Maade: ved Sønderbrydninger,
fremkaldte ved Basaltens Fremtrængen, ell. ved
Sammenhobning af løse Basaltstykker, der
enten kan være udkastede af Vulkanerne ell.
stamme fra ældre faste Basaltmasser.
(N. V. U.). O. B. B.

Basaltmandelsten, se Basalt.

Basaltmasse eller »ægyptisk« Masse er en
sort, meget haard og stærk eng. Stentøjsmasse,
opfundet af Wedgwood. Det brændes saavel
glasseret som uglasseret og er anvendt baade
til Fremstilling af større Portrætbuster som til
praktiske Genstande (Tetøj etc.).
Arn. K.

Basalttuf, se Tuf (vulkansk).

Basan [da. ↱ba.-, hebr. bα.↱∫α.n], i gl. Testamente
Navn paa et Landskab noget Ø. f. Gennesaret
Sø, begrænset mod N. af Hermon, mod S. af
Gilead, mod Ø. af Hauran, mod V. af Geshur
og Ma’aka; det bestaar delvis af Lava og har
nu som før frugtbare Strækninger. Det havde
i Oldtiden store Egeskove, hvor bl. a. Løven
og Panteren siges at have holdt til; berømte
var dets Græsgange, hvorfor B.’s Tyre og
Væddere bliver Typen paa Kraft. Det tilhørte
Amoritterne, senere Manasse Stamme, men erobredes
af Aramæerne, derpaa af Assyrerne. Paa Kristi
Tid kaldtes det Batanæa (gr.); det er
væsentligt identisk med det nuv. Nukra.
J. P.

Basaner kaldes de, mest i Frankrig
fremstillede Lammeskind, der benyttes til
Indbinding af Bøger, Gyldenlæder og til finere
Lædersager. De er til Bogbinderbrug oftest
hvidgarvede, men garves ogsaa paa anden Maade.
K. M.

Basanit, se Basalt.

Basantello, Landsby i Syditalien, Prov. Lecce,
ligger i Nærheden af Tarent og ansaas tidligere
med Urette for Skuepladsen for det Nederlag,
som Araberne 982 tilføjede Kejser Otto II. I
Virkeligheden fandt det Sted ved Cotrone
(s. d.) i Kalabrien.
H. P. S.

Basar [ba.↱za.r] (arab. og pers.), Torv ell.
bred Gade, aaben ell. tildækket, i orientalske
Byer; tjener med sine mange Boder som
Midtpunkt for hele Byens Handelsliv og som
Købmandsbørs. Særlig berømte bl. de tyrk. og pers.
B. er den smukke B. i Ispahan og den meget
store i Tebriz. — I Europas Storbyer betegner
B. en anselig Bygning med talrige Butikker,
hvor alle Slags Varer, særlig Luksussager, er
udstillede til Køb i rigt Udvalg. — Endvidere
er B. ogsaa et Udsalg, i Velgørenhedsøjemed,
af forsk. Genstande, der er bortskænkede for
at yde et Foretagende Støtte.

Basardshik, Bazardžik, Pazardžik,
1) By i Rumænien, ligger 45 km N. f. den
bulgarske By Varna i det Omraade, der 1913
afstodes af Bulgarien. (1900) 9500 Indb.,
hvoriblandt mange Tatarer og Tyrker. B., der
ogsaa benævnes Hadshi-Oglu-B., er kendt
fra de russ.-tyrk. Krige 1774 og 1810. —

2) By i Bulgarien, ligger i Østrumelien, 38
km V. f. Filippopel ved Banen fra Sofia til
Konstantinopel. (1900) 17175 Indb., hvoraf c.
1/4 er Tyrker. Byen er anlagt 1420 af
lilleasiatiske Tatarer og kaldes undertiden Tatar-B.
H. P. S.

Bas-Basun, se Basun.

bas-bleu [bα-↱blø] (fr.), Blaastrømpe.

bas-breton [bα-brö↱tǡ] (fr.: »nederbretonsk«),
det keltiske Sprog, der tales i Bretagne. Se
bretonsk Sprog og Litteratur.

Basch (tyrk.), Hoved, Øverste, forekommer i
en Mængde Sammensætninger; sættes det
bagefter, har det Formen Baschi, f. Eks. Bim-Baschi,
Oberst.
J. Ø.

Baschet [ba↱∫æ], Armand, fr.
Historieforsker, f. i Blois 1829, d. smst. 26. Jan. 1886, har
især gjort sig bekendt som Udgiver af hidtil
uudgivne Arkivdokumenter. Fremragende
Arbejder: Souvenirs d’une mission (1858,
omhandlende Venedigs Arkiver); Les Princes de
l’Europe au 16. siècle, d’après les rapports des
ambassadeurs vénitiens
(1862); Le Roi chez la
Reine
(1864, om Ludvig XIII og Anna af
Østerrig; 2. Udg., noget forandret, 1866); Les
Archives de Venise
(1870); Journal du Concile de
Trente, rédigé par un secrétaire vénitien
(1870);
Le Duc de Saint-Simon, son cabinet, etc. (1874);
Histoire du Dépôt des Archiues des Affaires
étrangères
(1875; gav Anledning til, at det fr.
Udenrigsministeriums Arkiv blev mere
tilgængeligt); Les Comédiens italiens à la Cour de
France
(1882). Endelig samlede han en Del
Instrukser fra den fr. Regering til dens
Afsendinge i England til den 1884 begyndte Recueil
des instructions données aux ambassadeurs de
ministres de France depuis les traités de
Westphalie jusqu’à la Révolution française
.
(E. G.). E. M-r.

Baschi [↱baski], Matteo di, se
Kapucinere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free