Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bauer, Bruno, tysk nytestamentlig Forsker, (1809-1882) - Bauer, Edgar, tysk Filosof (1820-86) - Bauer, Franz, tysk Billedhugger fra Wien (1798-1872) - Bauer, Georg, se Agricola (Georg). - Bauer, Harold, eng. Klaverspiller, (1873- ) - Bauer, Karoline, tysk Skuespillerinde, (1807-1878) - Bauer, Richard William, dansk Søofficer, (1828-1904) - Bauernfeind, Karl Max von, tysk Ingeniør og Geodæt, (1818-1894)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at det samme i Virkeligheden ogsaa var Tilfældet
med det Urevangelium (omtr. = Markus), som
laa til Grund for de andre. Strauss havde
hævdet, at Jesus-Skikkelsen var blevet overmalet og
smykket med sagnagtige og mytiske
Tildigtninger af Menighedens Fantasi; B. gaar endnu langt
videre og antager, at den helt er et
Fantasiprodukt, udsprunget af den »absolutte
Selvbevidsthed« hos Urevangelisten; ja, det Billede,
som denne har tegnet af Jesus, er et saadant,
at det kun kunde vække Gru og Rædsel, hvis det
havde hist. Virkelighed. At der overhovedet
aldrig har levet en hist. Personlighed Jesus, siger
han dog først udtrykkeligt i »Kritik der
Evangelien und Geschichte ihres Ursprungs« (4 Bd,
1850—52; en omarbejdet Udg. af de ovenn.
evangeliske Undersøgelser), og samtidigt førtes han
ogsaa til at benægte Paulus’ Eksistens, idet han
i »Kritik der paulinischen Briefe« (3 Afd.,
1850—52) hævdede, at samtlige Paulus-Breve var
uægte. Den hist. Situation, hvoraf den
nytestamentlige Litt. da skal være fremgaaet, har han
udførligere fremstillet i det fuldstændig
forvirrede Værk: »Christus und die Cæsaren« (1877).
Herefter er Kristendommen opstaaet som en
social-religiøs Bevægelse bl. de undertrykte
Befolkningslag (Slaver og Jøder) i Romerrigets to
Storstæder Rom og Alexandria. I Proletariatets
forsk. Foreninger udformedes Bjergprædiken af
platonisk-stoiske Tanker, og man udtænkte sig
her sin religiøse Heros Kristus. Plinius’ Brev til
Trajan (i dets opr. Skikkelse) er det første
Vidnesbyrd om den ny Religions Eksistens;
Urevangeliet er forfattet under Hadrian, og fra
den flg. Tids Brydninger stammer
Paulus-Brevene, hvis Tilvejebringelse i henved 40 Aar
beskæftigede »en Række virksomme og aandfulde
Mænd«. — Ved Siden af disse nytestamentlige
Arbejder, som aldrig er komne til at spille
nogen videre Rolle i den teol. Videnskab, har B.
ogsaa skrevet Værker om 18. og 19. Aarh.’s
Historie, navnlig har han behandlet den fr.
Revolution og Napoleon samt sociale og politiske
Forhold i Tyskland; trods sin teol. Radikalisme
var han i politisk Henseende yderst konservativ.
H. M.
Bauer, Edgar, tysk Filosof (1820—86), foreg.’s
Broder, virkede i samme Retning. I »Streit der
Kritik mit Kirche und Staat« (1841) angreb han
skarpt Religionen som en Magt i Staten; han fik
derfor Fæstningsarrest, flakkede siden om og
søgte gennem forsk. Tidsskr at slaa til Lyd for
sine Ideer. Han har desuden skrevet »Artikel
V, der deutsche Gedanke und die dänische
Monarchie« (1873).
A. T-n.
Bauer, Franz, tysk Billedhugger fra Wien
(1798—1872), uddannet paa det derværende
Akademi, kom paa en Pris, han vandt for Gruppen
»Amor og Psyche«, til Rom, hvor Indflydelsen
fra Thorvaldsen (af hvem han har udført et
populært Reliefportræt) blev overvejende og
bestemmende for hans fremtidige Kunstnerbane.
Bekendteste Arbejder: en Pietà (Hofmuseet i
Wien), Ferdinand-Statuen (Johannes-Kirken i
Wien), smukke Træfigurer af Helgener i
Maria-Stiegen’s Kirken.
A. Hk.
Bauer, Georg, se Agricola (Georg).
Bauer [↱bå.ə ell. ↱ba^uə(?)], Harold, eng.
Klaverspiller, f. 1873 i London; har foretaget
omfattende Koncertrejser i hele Europa; 1896
og senere besøgte han Skandinavien.
Bauer, Karoline, tysk Skuespillerinde, f.
29. Marts 1807, d. 18. Oktbr 1878. B. debuterede
1822 i Karlsruhe som Margrethe i Ifflands
»Hagestolzen«; et Par Aar efter engageredes hun til
Königstädtisches Teater i Berlin, hvilken Scene
hun hurtig ombyttede med et kgl. Teater smst.
1829 forlod hun Scenen for at indgaa i et
morganatisk Ægteskab med Prins Leopold af
Coburg; under Titlen »Grevinde af Montgomery«
levede hun et Par Aar sammen med ham, men
da han 1831 besteg Belgiens Trone, vendte B.
tilbage til Scenen. K. B. knyttedes 1835 til
Hofteatret i Dresden, hvor hun virkede til 1844, da
hun atter — og for stedse — forlod Scenen for
at ægte en polsk Emigrant, Grev Ladislaus
Broel-Plater (1806—89); siden levede hun med ham
i Schweiz og døde her i Nærheden af Zürich. —
De skælmske, pikante og kokette Dameroller i
Konversationsskuespillet og Lystspillet havde i
B. en udmærket Fremstillerinde; ogsaa i
Tragedien ydede hun ofte noget fortræffelig.
Hendes Evne til livlig Opfattelse og Fremstilling
viste sig ogsaa i hendes — af Arn. Wellmer
udgivne — Skr »Aus meinem Bühnenleben« (1872;
2. Opl. 1876—77) og »Komödiantenfahrten«
(1875).
A. A.
Bauer, Richard William, dansk
Søofficer, f. 30. Marts 1828, d. 6. Apr. 1904. Søn af
kgl. Skuespiller Johan Daniel B. (1798—1880).
B. blev Sekondløjtnant i Marinen 1847 og
ansattes efter Krigens Slutning ved de tekniske Fag
paa Orlogsværftet, hvor han 1856 forfremmedes
til Underfabrikmester ved Maskin-, Hus- og
Vandbygningsvæsenet og tillige fik
Kaptajnløjtnants Karakter. Ved Marinens
Omorganisation 1868—69 fik B. Afsked med Pension, og
efter den Tid virkede han som Lærer ved
Navigationsskolen og var desuden ansat som
Eksaminator og Meddommer ved
Styrmandseksamens-Kommissionen. Bl. hans talrige
litterære Arbejder kan nævnes
»Skibsdampmaskinen« (udgaaet i 3 Oplag).
H. E.
Bauernfeind [↱ba^uərnfa^int], Karl Max von,
tysk Ingeniør og Geodæt, f. 1818 i Arzberg i
Bayern, d. 1894. B., der var af ganske jævn
Herkomst, viste tidlig store Evner og bestod 1841
Statsprøverne i Ingeniørfagene med Udmærkelse,
hvorefter han virkede dels som praktisk
Jernbaneingeniør og dels som Lærer ved
Ingeniørskolen. 1849 blev han anden og 1851 første Prof.
i Ingeniørvidenskaben ved den polyt.
Læreanstalt i München, og fra dette Tidspunkt ofrede
han sig i en Aarrække udelukkende for
Ingeniørundervisningen, i hvilken han udfoldede en
betydelig Virksomhed, ligesom han udsendte en
Række fremragende Skr vedrørende Faget;
særligt fremhæves hans »Elemente der
Vermessungskunde« (1856—59 og derefter stadig i ny
Udgaver), som vakte stor Opsigt ved for første
Gang at give de herhenhørende Fag en
systematisk, videnskabelig Behandling; heri omtaler
han udførligt det af ham opfundne
Prismekors, ligesom han giver en Fremstilling af sine
grundlæggende Undersøgelser om trigonometrisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
