- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
761

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baumgartner, Gallus Jacob, schweizisk Statsmand (1797-1869) - Baumhauerit, et blygraat, metalglinsende Mineral - Baumstark, Anton, tysk Filolog, (1800-1876) - Baumstark, Eduard, tysk Nationaløkonom og Politiker (1807-89) - Baun, d. s. s. Bavn. - Baunagar, se Bhavnagar. - Baur, Albert, tysk Maler, (1835-1906) - Baur, Erwin, tysk Biolog, (1875- ) - Baur, Ferdinand Christian, württembergsk Teolog, (1792-1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1841 bragte Skinsyge mod de ny radikale
Ordførere ham til et Omslag, saa at han i den
aargauske Klostersag brød med sine tidligere
Meningsfæller og opgav sin Plads i Kantonets
Regering. 1843 lod han sig genvælge af Modpartiet
og virkede nu for Jesuitterne, indtil han ved
Sonderbundets Undertrykkelse 1847 fordreves
fra Landet. 1848 vendte han tilbage og erklærede
sig for den ny Forbundsforfatning, der
virkeliggjorde hans egne Ønsker fra 1833; han valgtes
1857—60 til det schweiziske Ständerath og
1859—64 paa ny til Landammann i sin Hjemstavn.
B. skrev: »Die Schweiz in ihren Kämpfen und
Umgestaltungen 1830—50« (4 Bd, 1853—66).
E. E.

Baumhauerit, et blygraat, metalglinsende
Mineral af Sammensætning 4PbS,3As2S3, der
findes som fladerige Krystaller ved Binn i Schweiz.

Baumstark [↱ba^um∫tark], Anton, tysk Filolog,
f. 1800 i Baden, Prof. ved Univ. i Freiburg fra
1836 til sin Død 1876. Hans Hovedværk er
»Urdeutsche Staatsalterthümer« (1873) tillige med
»Ausführliche Erläuterung des allgemeinen Teils
der Germania des Tacitus« (1875); desuden har
han udg. forsk. Oldtidsforfattere (Cæsar, Curtius)
og oversat Prøver af gr. og rom. Digtere m. m.
Under Pseudonymet Hermann von Busche
udgav han »Fr. Karl v. Moser« (1846), »Die freie
religiöse Aufklärung« (2 Bd, 1846) og
»Populäres Staatslexikon« (1847—51). (Litt.:
»Lebensgeschichte, von ihm selbst verfasst«, udg. af hans
Søn Reinhold B. [Freiburg 1876]).
A. B. D.

Baumstark [↱ba^um∫tark], Eduard, tysk
Nationaløkonom og Politiker (1807—89), blev
1838 Prof. i Greifswald og var 1843—76 Leder
af Landbrugsakademiet i Eldena. Foruden en
Oversættelse af Ricardo med »Erläuterungen«
(1837—38) maa nævnes »Zur Einkommensteuer«
(1849) og »Zur Geschichte der arbeitenden
Klassen« (1853). I den preussiske Nationalforsamling
1848 var B. Leder for det konstitutionelle Højre
imod det demokratiske Flertal; men da
Regeringen slog om til Reaktion, blev han (1849—52)
som Medlem af første Kammer en af Førerne for
Oppositionen. 1854 kaaredes B. af Univ. i
Greifswald til Medlem af Herrehuset; men p. Gr. a.
hans politiske Holdning indkaldte Kongen ham
først 1859. Ligeledes var han 1867 Medlem af
den første nordtyske Rigsdag og sluttede sig her
til det nationalliberale Parti.
E. E.

Baun, d. s. s. Bavn.

Baunagar [eng. ↱bå.nəgə], se Bhavnagar.

Baur, Albert, tysk Maler, f. 7. Juli 1835
i Aachen, d. 7. Maj 1906; han fik Undervisning i
Düsseldorf hos Sohn og Kehren, derefter i
München hos Schwind og vakte Opmærksomhed ved
det prisbelønnede, ret teatralske Arbejde »Otto
III’s Lig føres over Alperne«. 1854 sejrede han i
Konkurrencen om Udsmykningen af
Edsvorneretssalen i Elberfeld (»Dommedag«); andre
større Arbejder: »Kristne Martyrer« (Galeri i
Düsseldorf), »Paulus prædiker i Rom«, »Otto I
ved sin Broder Thankmar’s Lig« samt hans
maaske betydeligste og i koloristisk Henseende
heldigste Værk: »Forseglingen af Kristi Grav«
(1879).
A. Hk.

Baur, Erwin, tysk Biolog, f. 16. Apr. 1875
i Baden. Først Læge 1900, s. A. Dr. med.,
derefter botaniske Studier; Dr. phil. 1903. En
Aarrække Assistent hos Schwendener i Berlin og
Docent ved Univ. Blev 1914 Prof. i
Arvelighedslære ved Landbohøjskolen i Berlin og Leder af
det nyoprettede »Institut für
Vererbungsforschung«, der bestaar af en zoologisk og bot.
Afdeling. B. har dels ved en Række smukke,
originale Arbejder over Bastardering og
Podning, dels ved sin fortrinlige »Einführung in die
experimentelle Vererbungslehre«, 2. Udg. 1914,
skaffet sig et Navn som fremragende
Arvelighedsforsker.
W. J.

Baur, Ferdinand Christian,
württembergsk Teolog, f. 21. Juni 1792 i Schmiden ved
Stuttgart, d. 2. Decbr 1860 i Tübingen, blev 1817
Prof. ved Seminariet i Blaubeuren, var fra 1826
indtil sin Død
ordentlig Prof.
ved det
protestantiske
teologiske
Fakultet i
Tübingen. — B.’s
Felt er de hist.
Discipliner,
navnlig
Dogmehistorien og
den
nytestamentlige
Kanons
Tilblivelseshistorie, og
disse Fag
beherskede han
med en
imponerende
Lærdom. Efter en
Tid at have været stærkt paavirket af
Schleiermacher sluttede han sig
efterhaanden bestemtere til Hegel, hvis Betragtning
af Lovene for den historiske Udvikling han
overførte paa Kristendommens Historie. Hans
litterære Produktion er overordentlig stor, dels
paa Kirke- og Dogmehistoriens, dels særlig paa
den nytestamentlige Histories Omraade. De
nytestamentlige Skrifters Tilblivelseshistorie
behandles i en lang Rk. Arbejder. Efter de
forberedende Afh.: »Die Christuspartei in der
korinthischen Gemeinde« (Tübinger Zeitschrift für
Theologie 1831), »Die sogenannten Pastoralbriefe
des Apostels Paulus« (1835), »Ueber Zweck und
Veranlassung des Römerbriefs« (Tübinger
Zeitschrift für Theologie 1836) og »Ueber den
Ursprung des Episkopats« (smst. 1838), følger hans
Hovedværker paa dette Omraade: »Paulus, der
Apostel Jesu Christi« (1845, 2. Udg. 1866—67) og
»Kritische Untersuchungen über die kanonischen
Evangelien« (1847), hvortil slutter sig en Rk.
Afh. i »Theologische Jahrbücher«. Samlet findes
hans Opfattelse af nytestamentlige Skrifters
Oprindelse i »Das Christenthum und die christliche
Kirche der drei ersten Jahrhunderte« (1853, 3.
Opl. 1863).

B.’s Virksomhed som Universitetslærer og
teologisk Forf. har haft gennemgribende Bet. inden
for den nyere Protestantisme, dog ulige mindre
m. H. t. Resultat end i metodisk Henseende.
Dette gælder saavel hans dogmehistoriske Skr, i
hvilke han ved at forfølge Dogmernes genetiske
Udvikling og gennem de mange tilsyneladende

illustration placeholder
F. C. Baur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0809.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free