Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 773 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bayern (hermed et Kort), Kongerige i Sydtyskland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af 4 Pionerbatailloner og 1
Jernbanebataillon, 3 Trainbatailloner, 2
Telegrafbatailloner, en Luftskibsbataillon og en
Flyverbataillon. Dertil kommer
Generalinspektionen og Generalstaben med den topografiske
Afdeling. Fredsstyrken er (1913) 86293 Mand
(deraf 3316 Officerer) med 16890 Heste. Af
Militærskoler er der i München Krigsakademiet,
Artilleri- og Ingeniørskolen, Krigsskolen og
Kadetkorpset. Af Fæstninger er der
Ingolstadt og Germersheim. I Ebenhausen ved
Ingolstadt findes der en Krudtfabrik, i Amberg en
kgl. Geværfabrik og i Augsburg et Kanonstøberi.
Landets Farver er blaat og hvidt. Af B.’s
Ordener kan nævnes den 1444 stiftede St
Hubertusorden, St Georgsordenen (fra Korstogenes
Tid, fornyet 1729), St Michaelsordenen (stiftet
1693, 1837 omdannet til en Fortjenstorden), og
den 1853 stiftede Maximiliansorden for Kunst og
Videnskab.

Administrativt deles B. i 8
Regeringskredse (»Regierungsbezirke«). I hver Kreds
er der er en Kredsregering, der er delt i to
Kamre, et for det indre og et for Finanserne,
og for hvilken der staar en Regeringspræsident
i Spidsen. Underafdelinger af
Regeringskredsene er 44 umiddelbare Stæder og 163 Distrikter
(»Bezirksämter«). Hovedstad er München.
De 8 Regeringskredse er

Oberbayern	16683	km2	med	(1910)	1511952	Indb.
Niederbayern	10745	—	—	—	724331	—
Oberpfalz	9657	—	—	—	600284	—
Schwaben	9855	—	—	—	809966	—
Oberfranken	6999	—	—	—	661862	—
Mittelfranken	7590	—	—	—	930868	—
Unterfranken	8402	—	—	—	710943	—
Pfalz	5928	—	—	—	937085	—
	75859	km2	med	(1910)	6887291	Indb.

Historie.

Hulefund i frankisk Jura, Rester af
Pælebygninger i de øvrebayerske Søer og rige Gravfund
ved Hallstatt vidner om Landets tidlige
Bebyggelse. Den hist. Tid begynder kort før vor
Tidsregning; tre Stammer beboede dengang det nuv.
B., nemlig de keltiske Vindelikere paa
Højsletten V. f. Inn, Ø. f. dem de ligeledes
keltiske Norikere og i Alperne Ræterne. 15
f. Kr. erobrede Romerne Landet indtil Donau og
oprettede siden Provinserne Rætia og Vindelicia.
Af romerske Militærstationer og Kolonier opstod
Byerne Augusta Vindelicorum (Augsburg),
Castrum Regina (Regensburg) o. fl. Den keltiske
Befolkning blev stærkt blandet med Kolonister
fra Romerriget og efterhaanden fuldstændig
romaniseret. Under Folkevandringstiden
trængte fl. germanske Stammer ind, og 488 forlod
de sidste rom. Tropper Landet tilligemed
Hovedmængden af de romerske Kolonister.
Derefter toges Landet Ø. f. Lech i Besiddelse af det
germanske Folk Bajuvarerne ell.
Bayrerne, som var dannet ved Sammensmeltning
af Markomannerne med fl. a. Stammer og havde
Navn af den tidligere Hjemstavn Baja (d. e.
Bojernes Land = Böhmen). Mellem Iller og
Lech satte Alemanner sig fast paa samme Tid.
Landet N. f. Donau tilhørte Thüringerne, der
531 besejredes af Frankerne, hvorefter frankiske
Kolonister bosatte sig omkr. Main. Ogsaa
Bayrerne kom i Afhængighedsforhold til Frankerne,
skønt den første historisk kendte bayerske
Hertug, Garibald I (omkr. 550) søgte at løsrive
sig. Han tilhørte B.’s ældste Hertugslægt,
Agilolfingerne, der angives at nedstamme fra
Feltherren Agilolf, en Slægtning af den
frankiske Konge Chlodvig. Samtidig med
Frankerrigets Forfald blev B. frit; Hertug
Theodo (c. 690—717), under hvem Kristendommen
begyndte at faa Fodfæste i Landet, var saaledes
helt uafhængig. Under hans Sønner kom B.
atter under frankisk Overherredømme. Hertug
Tassilo III rev sig løs (763) og sluttede
Forbund med Longobarderne; men Karl den Store
tvang ham til Underkastelse (788), ophævede
Stammehertugdømmet og indlemmede B. i
Frankerriget. B. oplevede nu en forholdsvis fredelig
Periode og kulturel Opblomstring. Karl den
Store interesserede sig meget for B. og
planlagde endog en Kanalforbindelse mellem Donau
og Main (en saadan kom først i Stand i 19. Aarh.).
Efter Karolingerrigets Deling blev B.
Kernelandet i det østfrankiske Rige under Ludvig den
Tyske, der holdt Hof i Regensburg. Efter Aar
900 blev Magyarernes Angreb en stadig voksende
Fare; 907 nedhuggede de største Delen af den
bayerske Hær og dens Fører Markgrev
Luitpold i et Slag ved Enns og hærgede Landet.
S. A. genoprettede B. det gamle
Stammehertugdømme under Arnulf, Luitpolds Søn, som
913 slog Magyarerne ved Inn. Arnulf maatte
(921) anerkende den tyske Konge Henrik I’s
Overhøjhed, og da hans Søn Eberhard søgte
at løsrive sig, erobrede Kejser Otto I B., og i den
flg. Tid, under Kejserne af det sachsiske Hus
mistede B. bestandig mere af sin
Selvstændighed, idet Hertugdømmet i Reglen var i
Kejserens ell. hans Søns Besiddelse. Større Bet. fik
Hertugdømmet, efter at det 1070 var givet til
Welf, en bayersk Greve. Under Welfernes
Hus naaede B. sin højeste Kulturblomstring i
Middelalderen. Den sidste welfiske Hertug af
B. var Henrik Løve, som grundlagde
München, men for øvrigt virkede mest i sit andet
Hertugdømme, Sachsen; 1180 blev han for
Opsætsighed mod Kejseren erklæret i Rigets Akt,
og B. blev givet til Pfalzgreve Otto af
Wittelsbach, fra hvem det nu regerende
Kongehus nedstammer.

De urolige Forhold i det tyske Rige gjorde
det muligt for de første Hertuger af Huset
Wittelsbach at gøre sig uafhængige af Kejseren,
og samtidig lykkedes det dem at inddrage mange
af de Grevskaber, hvori B. var delt. 1214
forenedes ved Giftermaial det rhinske
Pfalzgrevskab med B. Idet den største Del af B.
efterhaanden kom i Hertugernes umiddelbare
Besiddelse, udviklede sig en ny Forfatning, idet
Landet ikke mere deltes i Len, men i Amter,
der styredes af Embedsmænd. Allerede 1255
deltes Besiddelserne dog mellem to Grene af
det Wittelsbach’ske Hus, og senere fulgte
yderligere Delinger. Ludvig af Oberbayern, der
1314 blev valgt til tysk Konge, forjog 1317 sin
Broder, Rudolf, Kurfyrsten af Pfalz, men
indgik dog 1329 et Forlig i Pavia med Rudolf’s
Sønner, efter hvilket de to Linier, den bayerske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>