Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bazaine, Francois Achille, fr. Marskal, (1811-1888) - Bazalgette, Joseph William, eng. Ingeniør (1819-91) - Bazalgette, Léon, fr. Forfatter, (1873- ) - Bazan [wa^panl, E., se Pardo-B. - Bazancourt, César Lécat, Baron af, fr. Forf., (1810-1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken Sejr bevirkede Pueblas
Overgivelse 1. Oktbr 1863 kaldtes General Forey
tilbage, og B. overtog Overkommandoen over
den fr. Hær i Meksiko. I denne Stilling
nærede B.
ærgerrige Planer,
idet han,
støttet af dets
liberale Parti,
tragtede efter
Regentskabet.
I Beg. af 1865
var han nær
ved dette
Maal, da
Maximilian paa
Kejser
Napoleon’s
Opfordring satte
Kejserkronen
paa sit Hoved.
I St f. at støtte
den ny Kejser
søgte B. at
modvirke de af Maximilian trufne
Foranstaltninger. Forholdet mellem dem blev snart spændt,
og Spændingen øgedes, da B. ægtede en rig
Meksikanerinde, hvis Familie hørte til det ny
Kejserdømmes mest udprægede Modstandere. Fl.
Gange anmodede Kejser Maximilian om, at B.
maatte blive tilbagekaldt, men forgæves. Først
12. Marts 1867 forlod B. Meksiko. Efter sin
Tilbagekomst til Frankrig blev han Chef for
3. Armékorps i Nancy, indtil han 1869 kaldtes
til Paris for at overtage Overkommandoen over
Kejsergarden. Ved et Dekret af 5. Septbr 1864
var B. bleven ophøjet til Marskal af Frankrig.
Ved Krigens Udbrud 1870 førte han
Kommandoen over 3. Armékorps, men udnævntes
allerede i August til Højestbefalende for
Rhinarmeen, der koncentreredes ved Metz. Da B.
erkendte Umuligheden af at forsvare
Mosellinien, besluttede han at føre Hæren tilbage
bag Maas for ved Chalons at forene sig med
Marskal Mac-Mahon. P. Gr. a. Slagene 14.
Aug. ved Colombey-Nouilly og 16. Aug. ved
Mars-la-Tour-Vionville forsinkedes Hærens
Afmarch, og B. blev efter Slaget ved Gravelotte
18. Aug. kastet ind mod Metz, der nu
cerneredes af en Del af den tyske Hær. B. forsøgte fl.
Gange, og da navnlig 31. Aug. og 1. Septbr
ved Noiseville, at bryde gennem de fjendtlige
Stridskræfter, men forgæves. Efter Sedans Fald
var ethvert Haab om Undsætning svundet, og
da tilmed Sygdom og Mangel paa Proviant
forværrede Situationen, nødsagedes B. til at
kapitulere 27. Oktbr 1870 med 173000 Mand.
Som Krigsfange opholdt B. sig nu i Kassel
indtil Fredsslutningen. Efter denne bosatte han
sig med sin Familie i Genève, men vendte
senere tilbage til Frankrig. Her havde man
bebrejdet ham, at han ikke havde udført sine
Udfald fra Metz med tilstrækkelig Styrke, fordi
han i Haab om Kejser Napoleon’s
Genindsættelse vilde bevare Rhinarmeen for ham. Han
beskyldtes endogsaa for Forræderi og blev
offentlig anklaget herfor i Maj 1873 og fængslet.
Krigsretten, der blev nedsat under Forsæde af
Hertugen af Aumale, begyndte sine
Forhandlinger 6. Oktbr 1873. Trods et udmærket
Forsvar af den berømte Advokat Lachaud, der
understøttedes af B.’s Søn, og skønt
Beskyldningen ikke stadfæstedes ved de afhørte 272
Vidner, dømtes han dog 10. Decbr s. A.
enstemmig til Degradation og til Døden, hvilken Straf
af Republikkens Præsident, Mac-Mahon,
formildedes til Degradation og 20 Aars Fæstningsstraf.
Degradationen skulde dog ikke foregaa under
ærekrænkende Formaliteter.
Den offentlige Mening havde alt forud dømt
B. Allerede siden det meksikanske Felttog
havde man rettet haarde Bebrejdelser imod
ham, og man kunde ikke tilgive ham, at han
havde overgivet en stærk Fæstning og
Frankrigs sidste Armé til Fjenden, netop paa et
kritisk Tidspunkt, da det for Tyskerne var af
største Vigtighed at faa Raadighed over de ved
Metz engagerede Tropper til Dækning af Paris’
Belejring. Efter Domfældelsen blev B. ført til
Øen St Marguerite ved Cannes. Han
ledsagedes af sin gamle Adjutant, Oberst Vilette, og
saavel hans Hustru som hans Søn fik
Tilladelse til at bosætte sig der. Ved sin Hustrus
Hjælp lykkedes det ham Natten mellem 9. og
10. Aug. 1874 under romantiske og farefulde
Omstændigheder at flygte fra Øen paa en
genuesisk Damper. Han begav sig gennem
Schweiz til Belgien, hvor han blev til Beg. af
1875, da han rejste til Madrid, hvor han,
forladt af sin Hustru, døde i tarvelige Kaar. B.
udgav efter Krigen en Række Bøger ang.
Rhinarmeen, nemlig Rapport sommaire sur les
opérations de l’armée du Rhin du 13. Août au 29.
Octobre 1870 (1871); Bataille de Rézonville le
16. Août 1870. Rapport du maréchal (1870);
L’armée du Rhin depuis le 12. Août jusqu’au
29. Octobre 1870 (1872), og endelig skrev han
til sit Forsvar Épisodes de la guerre de 1870
el le blocus de Metz (1883).
B. P. B.
 |
| F. A. Bazaine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
