- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
792

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beaumarchais, Pierre Augustin Caron de, fransk dramatisk Forfatter, (1732-1799) - Beaumaris, Havnestad og vigtigste By paa Anglesey (s. d.) - Beaume, Georges, fr. Forf., (1861- ) - Beaumelle, Laurent Angliviel de la, fr. Litterat, (1726-1773) - beau-monde (fr.), den »smukke Verden«, d. v. s. det fornemme, fine Selskab - Beaumont, Navn paa mange mindre Byer og Flækker i Frankrig. - 1) Byen B.-de-Lomagne, tidligere Hovedstad i Landskabet af s. N. i Dept Tarn-et-Garonne - 2) B.-Hague, Landsby i det nordlige Frankrig, Dept La Manche - 3) B.-sur-Oise, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er dog le Mariage de Figaro, som han fuldførte
1778, men som først naaede frem til Opførelse
efter mange Kampe og Intriger 27. Apr. 1784.
Personerne er her omtr. de samme som i det
forrige Stykke, men Rollerne er til Dels
ombyttede; Grev Almaviva er bleven ked af Rosine
og efterstræber hendes Kammerpige Suzanne,
der skal giftes med Figaro. Denne er saaledes
ikke længer sin Herres Hjælper, men hans Rival,
og maa opbyde al sin Opfindsomhed for at værne
om sin Brud og sine Rettigheder. Enkelte ny
Personer er tilkomne, saaledes Dommeren Don
Gusman Brid’oison (en Satire over hans
Modstander Goëzman), og i en Rk. yderst livlige
Scener har B. givet et kosteligt Billede af forsk.
Sider af l’Ancien Régime; han viser os Adelens
Fordærvelse, Dommerstandens Uvidenhed og
den tredie Stands retløse Stilling. Plebejeren
Figaro leder hele Intrigen og staar til sidst som
den sejrende over for Adelsmanden Grev
Almaviva. Satiren kulminerer i Figaro’s lange
Monolog (Akt V, 3), hvor han siger: »Hvad har en
Adelsmand gjort for at indtage sin eksceptionelle
Stilling — Vous vous êtes donné la peine de
naître et rien de plus, du reste homme assez
ordinaire
« (»De har gjort Dem den Ulejlighed
at lade Dem føde, ellers intet, i øvrigt et
ganske almindeligt Menneske«), Stykket er i
Virkeligheden det litterære Forspil til den store
Revolution, man har endogsaa sagt om det, at det
var la révolution en action. Det gjorde
umaadelig Lykke og blev opført 68 Gange efter
hinanden. Med dette Stykke har B. ogsaa naaet
Højdepunktet i sin dram. Virksomhed, den
senere Fortsættelse, la Mère coupable (1792), er
et svagt og betydningsløst Arbejde. Under
Revolutionen svævede B. fl. Gange i stor Fare og
blev endogsaa nødt til at flygte hemmelig fra
Paris. Endnu i sine sidste Leveaar indlod han
sig paa eventyrlige Spekulationer; der rettedes
forsk. Anklager imod ham, og han maatte flygte
til Hamburg, hvor han levede i stor Fattigdom;
1796 fik han Lov til at vende tilbage og døde et
Par Aar efter. Som Forretningsmand og Agent
var B. en Eventyrer og Fantast; som dram. Forf.
har han gjort sig udødelig i den fr. Litt., han
er den, der kommer Molière nærmest. (Litt.:
Loménie, B. et son temps [3. Udg., Paris
1873]; Lintilhac, B. et ses œuvres [Paris
1888]).
Kr. N.

Beaumaris [bou↱me.ris, bou↱mæris, ↱bouməris],
Havnestad og vigtigste By paa Anglesey
(s. d.), har (1911) 2231 Indb. og
Dampskibsforbindelse med Liverpool.
G. Ht.

Beaume [bo.m], Georges, fr. Forf., f. 10.
Maj 1861 i Pézenas (Hérault). I meget yndede
Romaner og Noveller af et moralsk Tilsnit har
han, efter Alphonse Daudet’s Forbillede, dyrket
den sydfranske Landsbyhistorie. Af hans Bøger,
hvoraf fl. er prisbelønnede af Akademiet, kan
nævnes: Aux jardins (1892), Au pays des cigales
(1894), Les vendanges (1895), Rosière et moi
(1896), Les Robinsons de Paris (1901), La
bourrasque
(1906), Trottin de Paris (1907), Les trois
apôtres
(1908) o. fl.
S. Ms.

Beaumelle [d-la-bo↱mæl], Laurent
Angliviel de la
, fr. Litterat, f. 1726 i Valleraugue i
Languedoc, d. 1773 i Paris. Efter at være
opdraget i en Jesuiterskole kom B. 1745 til Genève
for at studere Teologi i reformatorisk Aand; ikke
længe efter modtog han dog Engagement som
Hovmester for en af Overjægermester Gram’s
Sønner og kom med disse til Kbhvn 1747. Her
er hans Navn fortrinsvis knyttet til det Ugeskrift,
han 1748—50 udgav under Titlen: La Spectatrice
danoise ou l’Aspasie moderne
. B. viser sig heri
som en Causeur af Rang; han besidder
Journalistens Evne til uden egl. Sagkundskab at kunne
tale med om alt. Smittet af de fr. Frihedsideer,
er han ikke bange for at tage kraftig til Orde
mod gl Misbrug, som den florerende Lakajisme,
Bondens Trælbundethed o. s. v. Han finder nok
at udsætte paa sine Omgivelser; hverken de
danske Konger, Damer ell. Skuespillere er han
tilfreds med. Hans Udtalelser om de sidste bragte
ham i Strid med Holberg, og hans dristige
Bemærkninger om Kongens og Undersaatternes
gensidige Forhold i et Skrift Mes Pensées (1751)
skaffede ham ikke alene hans Afsked fra den
Professorpost i Fransk ved det nyoprettede
Akademi paa Charlottenborg, han havde været
saa heldig at erhverve sig, men nødte ham ogsaa
til at forlade Landet. B. drog da til Berlin, hvor
han imidlertid ved en Bemærkning i ovenn. Skr.
paadrog sig Voltaire’s uforsonlige Had, saa at
det endog lykkedes denne ved Insinuationer om,
at B. skrev mod den fr. Regering og havde gjort
sig skyldig i Tyveri fra Mme. Maintenons Arkiv
til Udarbejdelse af sit Skr. Mémoires pour servir
à l’histoire de Mdm. Maintenon
(1755—56), at
faa ham kastet tvende Gange i Bastillen. Da B.
sidste Gang 1770 blev løsladt, fik han trods
Voltaire’s Bestræbelser i modsat Retning
Ansættelse ved det kgl. Bibliotek i Paris, i hvilken
Stilling han imidlertid kort efter døde. (Litt.:
Jul. Clausen, »Franske Literater i Kbhvn
paa Frederik V’s Tid« [i Hist. Tidsskr. VII, 1.]).
J. Cl.

beau-monde [bo↱mǡ.d] (fr.), den »smukke
Verden«, d. v. s. det fornemme, fine Selskab;
den virkelig fine Verden.

Beaumont [bo↱mǡ], Navn paa mange mindre
Byer og Flækker i Frankrig. 1) Byen
B.-de-Lomagne, tidligere Hovedstad i Landskabet
af s. N. i Gascogne, beliggende i Dept
Tarn-et-Garonne, Arrondissement Castelsarrasin, ved
venstre Bred af Gimone, har c. 3000 Indb., der
driver Industri i Uld, Lærred og Fajance. 2)
B.-Hague, Landsby i det nordlige Frankrig,
Dept La Manche, Arrondissement Cherbourg,
liggende tæt ved Havet, V. f. Cherbourg; i
Nærheden ligger Rester af den store
Forskansning Hague-Dicke (Dige), der i en Længde
af 6 km har afskaaret den lille Halvø ell.
Næsset, la Hague; det er uvist, om den stammer
fra Gallernes ell. Normannernes Tid; fl.
Stednavne i Omegnen er af dansk Oprindelse (se
Worsaae, »De Danskes Erobring af England
og Normandiet«, S. 175). 3) B.-sur-Oise, By i
det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise,
Arrondissement Pontoise, ved venstre Bred af
Oise og ved Nordbanen, har en Kirke fra 13.
Aarh., Ruiner af et gl. Slot og c. 4000 Indb., der
driver Industri i Læder, Elfenben,
Possementvarer og Konserves.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free