Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beckett, Francis, dansk Kunsthistoriker, (1868- ) - Beckford, William, eng. Forf., (1759-1844) - Beck-Friis, Joakim, sv. Rigsraad (1722-97) - Beck-Friis, Lave Gustaf, sv. Diplomat (1834-1904 - Beckman, Anders Fredrik, sv. Teolog (1812-94) - Beckman, Ernst, sv. Forf. og Politiker, (1850- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget for rolige, Studier og Overvejelser. Et
Hovedværk, der udmærker sig ved en
Mangfoldighed af ny Slutninger og værdifulde
Resultater, er hans »Florentinske Kunstnere« (1897);
af Bet. er ogsaa hans »Danske Herreborge«
(1904), »Aarhus Domkirke« (s. A.), Folioværket
»Kbhvn’s Raadhus« (1908), Afsnittet »Vor Tids
Malerkunst« i det af Karl Madsen redigerede
Pragtværk »Kunstens Historie i Danmark«, et
Værk, der staar højt i Rækken af, hvad B. hidtil
har udsendt, ikke alene ved sit meget vægtige
Indhold, men ogsaa ved Liv og Kraft i
Fremstillingen. Ogsaa det store Arbejde over
Frederiksborgs Historie (1914) er af megen Bet.
S. M.
Beckford [↱bekfəd], William, eng. Forf.,
(1759—1844). Han var Søn af en rig Købmand
og blev, 11Aar gl, ved Faderens Død Arving
til en kolossal Formue i Penge og Ejendomme,
der gav ham en aarlig Indtægt af 100000 £. Den
begavede og ekscentriske Mand kunde saaledes
fra ganske ung tilfredsstille ethvert af de Luner,
der fødtes i hans frodige Fantasi. Han foretog
fl. Rejser paa Fastlandet, hvor han mødte
Voltaire. Han var ogsaa en kort Tid
Parlamentsmedlem. Han var en ivrig Samler af Bøger,
Kunstsager og Sjældenheder og havde en Mani
for at lade sine sære og storslaaede
arkitektoniske Indfald træde ud i Virkeligheden, først
ved Familieejendommen Fonthill Abbey, senere
paa sin Ejendom ved Bath, hvor han døde.
Hans Ry som Forf. er knyttet til den
østerlandske Fortælling The History of the Caliph Vathek,
som han et Par og tyve Aar gl skrev paa Fransk
i 3 Dage og 2 Nætter. En uautoriseret eng.
Oversættelse (rimeligvis ved en Præst Henley) udkom
1784, medens B. selv først udgav den fr. Original
1787. Bogen er et mærkeligt Udslag af en rent
moderne Aand, hvis yppige Fantasi har mættet
sig med østerlandske Forestillinger. Men bag
den rent fantastiske Fortælling i dens ofte
groteske Former mærkes Forfatterens
aandsoverlegne Ironi og Humor, der hvert Øjeblik bryder
igennem og giver det hele en ejendommelig
Tiltrækning. (Litt.: Memoirs of W. B. [London
1855, 2 Bd, af Cyrus Redding, udg.
anonymt]; L. Melville, Life and Letters of W. B.
[1910]).
(Ad. H.). I. O.
Beck-Friis, Joakim, sv. Rigsraad
(1722—97), blev 1763 Amtmand i Kronobergs län, og
som ivrig og hensynsløs Tilhænger af »Hattene«
blev han Rigsraad, da dette Parti kom til
Magten, snart efter Friherre og endelig Greve 1771.
Da Huerne 1772 fik Overtaget paa ny,
afskedigedés han, men fik faa Maaneder senere ved
Gustaf III’s Statskup sin Plads igen i Raadet.
— B. er Stifter af et i Sverige enestaaende Slags
Grevskab. Han havde arvet de Friis’ske
Stamhuse i Jylland, men fik 1781 den danske Konges
Tilladelse til at sælge disse mod i Sverige at
oprette et Fideikommis af tilsvarende Værdi.
1791 stiftede han da af Börringe Kloster i Skaane
og Fiholm i Södermanland et Fideikommis, hvis
Indehaver antager Beck-Friis’ernes Vaaben,
Navn og Grevetitel i samme Øjeblik, han
overtager Godserne.
A. M. D.
Beck-Friis, Lave Gustaf, sv. Diplomat
(1834—1904), blev 1856 Attaché i Petrograd og
1870 Gesandt i Kbhvn, hvor han forblev indtil
1902.
A. M. D.
Beckman, Anders Fredrik, sv. Teolog
(1812—94), blev 1836 Dr. phil., 1841 cand. theol.
og Docent i Dogmatik ved Upsalas Univ. Efter
nogle Aar som Lektor i Skara, blev han paa ny
(1847) Lærer ved Upsalas Univ., 1851 Prof. og
1863 Domprovst smst. 1864—75 var han med
Iver og Nidkærhed Biskop i Hernösand, derefter
i Skara indtil sin Død. Som Biskop havde B.
haft Sæde i den sidste Stænderrigsdag
(1865—66), som gennemførte den ny Rigsdagsordning.
1867—72 var han derefter Medlem af Første
Kammer og arbejdede her bl. a. for at skaffe
Dissenterne alm. borgerlige Rettigheder. B. viste
sig i hele sin Virksomhed og sit store
Forfatterskab som en besindig og tolerant Teolog, der
med Iver deltog i Drøftelsen af alle brændende
kirkelige Spørgsmaal. 1849—51 udgav han
»Tidskrift för svenska kyrkan«, 1861—67 »Teologisk
tidskrift«. Som Rektor ved Upsalas Univ.
tilraadede han 1859 (i et Univ.’s-Program) at
afskaffe Landsforvisningsstraffen for de fra den
evangeliske Lære Frafaldne. Mod Boström’s
»Anmärkningar om helvetesläran« skrev han til
Forsvar for Kirkens Dogmer »Om den eviga
osaligheten« (1864). Desuden fejdede han med Viktor
Rydberg om »Kristi Guddom« (»Nya
testamentets lära om Kristi gudom« (1862) og »Är
Kristus i sin förut-tillvaro idealmänniskan och icke
Gud?« (1865).
A. M. D.
Beckman, Ernst, sv. Forf. og Politiker,
foreg.’s Søn, f. i Upsala 10. Maj 1850; efter
Afgangseksamen fra Hernösand Student i
Tübingen 1868. I en Aarrække dyrkede B.
nationaløkonomiske og pædagogiske Studier i Udlandet,
særlig i England og Nordamerika. 1876 blev han
ved sin Hjemkomst Folkeskoleinspektør i
Södermanland og arbejdede her ivrigt for
Indførelsen af Sløjd ved Skolerne. De flg. Aar tog
Journalistikken hans meste Tid (1880—83 Red.
af »Ny illustrerad Tidning«, 1885—86 »biträdande
redaktör« ved »Stockholms Dagblad«, 1887—90
Red. af »Aftonbladet«). 1884 var B. blevet
Medlem af den første store
Arbejderforsikringskommission og er i de flg. Aar ofte optraadt i
Arbejderspørgsmaal, altid som frisindet og varmt
interesseret af at forbedre Arbejdernes Kaar.
Talefrihed, alm. Valgret, Folkeoplysning og
Afholdssag har altid haft en varm Forkæmper i
B. Han har bl. a. ogsaa udarbejdet de første
Love for den livskraftige »F. V. O.«
(»Föreningen for välgörenhetens ordnande«). B. var
Folketingsmand 1886—87, 1891—93 og 1903—10; 1911
fik han Sæde i Første Kammer. B. har altid
energisk bekæmpet den i Sverige saa høje Told
paa Levnedsmidler, og han var med til at stifte
»Föreningen mot lifsmedelstullar«. Af B.’s store
Forfatterskab kan nævnes »Från nya verlden«
(1877), »Från påfvarnes land« (1880),
»Amerikanska studier, 1: Våra landsmän i Amerika.
2: Pressen i Förenta staterna« (1882), »I tjenst
bland främlingar« (1885) (heri skildres
Svenskernes haarde Kaar i Nordtyskland; dette for
at fremkalde skærpede Forholdsregler mod
Udvandringsagenterne), »Den store presenten,
korta betraktelser öfver sädestull« (politisk
Stridsskrift, udg. i 30000 Ekspl., 1887), »Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
