Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beermann, Friedrich Heinrich Andreas, dansk Forstmand, (1814-1895) - Beernaert, Auguste Marie Francois, belg. Statsmand, (1829-1912) - Beers, Jan van, belg. Digter, (1821-1888) - Beers, Jan van, belg. Maler, (1852- ) - Beerschaba nævnes stadig som den sydligste israel. By - Beerstraaten, holl. Malere - 1) Anthonie, hvis Virksomhed falder c. 1641-1665 - 2) Jan Abrahamz B., holl. Maler fra Amsterdam (1622-66)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forblev B. endnu til 1867 i sit Embede, som han
maatte forlade, fordi han ikke vilde aflægge Ed
til Preussen; 1867—90 var han Skovrider paa
Odsherred Distrikt. Af litterære Arbejder har
B. 1848 ydet en Vejledning til
Gennemhugningsforsøg og 1849 en Afh. om »De Buttlarske og
Biermannske Culturmethoder samt nogle
Bemærkninger ang. Ege- og Bøgeskovene paa
Spessartbjergene«; 1852 besørgede han for
Landhusholdningsselskabet en »Anviisning til
Skov- og Hegnsplantning«.
C. V. P.
Beernaert [flamsk: ↱be.rna.rt, fr. ber↱na.r(t)],
Auguste Marie François, belg.
Statsmand, f. 26. Juli 1829 i Ostende, d. 6. Oktbr 1912,
blev 1859 Advokat i Bryssel og vandt Ry ved sin
Veltalenhed. Opr. regnedes han for liberal, men
blev dog 1872—78 Minister for de offentlige
Arbejder i det klerikale Ministerium Malou og
gennemførte som saadan Købet af fl. større
Privatbaner. 1874 valgtes B. til Repræsentanternes
Kammer og var her 1878—84 en af
Oppositionens Ordførere, idet han dog søgte at danne et
eget Mellemparti. Juni 1884 blev han igen
Minister for Industri og Landbrug, og Oktbr s. A.
Første- og Finansminister. I denne Stilling
gennemførte han en Konvertering af Statsgælden
og fl. Skattereformer, hvorved Finanserne igen
bragtes paa en god Fod; støttede
Flamlændernes Krav paa national Ligestilling og udvirkede
fl. Love til Bedste for Arbejderne. Heri gik han
dog kun langsomt frem a. H. t. det herskende
Bourgeoisi og maatte kæmpe mod gentagne
Uroligheder bl. Bjergværks- og Fabrikarbejderne,
som endog beskyldte ham for at bruge
hemmelige Agenter til at fremkalde Voldsgerninger og
derved faa Lejlighed til at bruge Vaabenmagt.
Derefter arbejdede han for et Gennemsyn af
Forfatningen med væsentlig Udvidelse af
Valgretten, men havde store Vanskeligheder at
overvinde baade fra sit eget Parti og fra det
gammelliberale, inden det Septbr 1893 lykkedes ham
at faa en væsentlig Omdannelse af begge Kamre
vedtaget. Men da han ikke kunde overtale sit
Parti til at vedtage Forholdstals-Valgmaaden
som en naturlig Afslutning paa den store
Valg- og Forfatningsreform, trak han sig Marts 1894
tilbage fra Statsstyrelsen. 1895—1900 var han
Formand for Repræsentanternes Kammer og saa
som saadan 1899 sin Tanke om
Forholdstals-Valgmaaden virkeliggjort. 1899 og paa ny 1907
var han Medlem af Fredskonferencerne i Haag
og tog vigtig Del i deres Arbejder, særlig som
Formand i Udvalget om Regler for
Krigsførelsen til Lands. Ligeledes har han været et
virksomt Medlem af de interparlamentariske
Kongresser og førte Forsædet for de tvende i
Bryssel 1898 og 1905. Endelig blev han Novbr 1907
Formand for den holl.-belg. Fælleskommission,
der skulde fremme en Udvikling af de to Landes
indbyrdes økonomiske Forhold.
E. E.
Beers [be.rs], Jan van, belg. Digter, f. i
Antwerpen 22. Febr 1821, d. smst. 14. Novbr
1888. B. hører til den lille Gruppe af
Skribenter, som i Willems’ og Consciences’ Spor
har optaget Kampen for det flamske Sprog i
Belgien. Sin første Uddannelse erholdt han paa
Gymnasiet i Mechelen, hvor hele
Undervisningen foregik paa Fransk, og her skrev han sine
første Vers paa dette Sprog. Gennem
Consciences’ Paavirkning blev han imidlertid saa grebet
af Begejstring for Flamsk, at han kastede sine
fr. Forsøg paa Ilden og fra den Tid af blev en
af de ivrigste Forkæmpere for den flamske Sag.
1860 blev han kaldet til sin Fødeby, ved hvis
Athenæum han virkede indtil sin Død som
Lærer i flamsk Sprog og Litt.: men han formaaede
ikke at udrette stort i denne Stilling p. Gr. a.
den ringe Plads, der indtil 1886 var indrømmet
det flamske Sprog i den højere Undervisning.
I politisk Henseende hyldede han liberale
Anskuelser og fik derved en noget isoleret Stilling
inden for det flamske Parti, der væsentlig fandt
sin Støtte hos Katolicismen. I sin første
Periode var han som Digter paavirket af
Lamartine og fr. Romantik i det hele taget. Fra denne
Periode skriver sig Digte som Rosa mystica,
Maneschijn, Lelie en Roos o. a. De er prægede
af Livstræthed og drømmende Mysticisme.
Senere blev han sundere og friskere. Hans Poesi
er velklingende, folkelig med en Tendens til det
sentimentale. Et Digt som »Livarda« (gengivet
i »Nyt sv. Tidsskr.«) giver en god Forestilling
om den.
A. I.
Beers [be.rs], Jan van, belg. Maler, f. i
Lierre 27. Marts 1852. Han blev uddannet paa
Akademiet i Antwerpen og slog sig først paa
Historiemaleriet (»Digteren J. v. Maarlant’s
Død«, »Hekseproces«, »Faust og Mefistofeles«,
»Karl den Gode’s Begravelse« [1876,
Amsterdams Bymuseum], 1877 »Artevelde’s Lig«).
Senere har han som de pikante Situationers
smidige Maler forstaaet at vække Sensation. En
Van-B.’s Udstilling, hvis gennemgaaende
tarvelige Arbejder næppe gav det rette Billede af
Kunstnerens Fysiognomi, vandrede i sin Tid
Europa rundt og var ogsaa i Kbhvn. Til hans
mest populære Arbejder hører »Yachten Sirene«
og »Den unge Dame, der gaar ned i Chaluppen«.
A. Hk.
Beerschaba [hebr. be↱er↱∫æwα] nævnes stadig
som den sydligste israel. By (jfr »fra Dan til
B.«). Den havde en anset, ogsaa af Efraimitter
besøgt Helligdom,, hvis Alter henførtes til Isak
(1. Mos. 26, 25), dets hellige Træ til Abraham (1.
Mos. 21, 33), men mod hvis Kultus Profeterne
talte. 1. Mos. 26 fortæller dels, at man der
gravede Brønde, dels at Isak og Abimelek der
sluttede Edsforbund; formodentlig forklaredes B.
derved enten som 7-Brønd (be’er »Brønd«, sheba
»Syv«) ell. Edsbrønd (shebu’a »Ed«). Byen, der
ligger 30—40 km SV. f. Hebron, fik senere en
rom. Besætning; den er nu en lille Landsby
(bir essebá).
J. P.
Beerstraaten [↱be.rstra.tən], holl. Malere.
1) Anthonie, hvis Livsforhold er ukendte,
men hvis Virksomhed falder c. 1641—1665, er
kun sparsomt repræsenteret i Europas Museer.
Kunstmuseet i Kbhvn ejer bl. a. et smukt
Vinterbillede med livfuld Staffage af Skøjteløbere
(et andet i Kbhvn i privat Eje); Berlins Museum
ligeledes et Vinterstykke. Han sammenblandes
ofte med 2) Jan Abrahamz B., holl. Maler
fra Amsterdam (1622—66), der ofte behandler
lgn. Emner som foreg., med hvem han af fl.
nyere Forskere ligefrem bliver identificeret. I
Amsterdams Rijksmuseum en Del Arbejder af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
