Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befolkning er den Kreds af Mennesker, der lever paa et Territorium ell. i et Statssamfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de økonomiske Betingelser for en større B.
manglede. Paa den anden Side synes ganske
vist det Aarh., der er forløbet siden Malthus’
Dage, ikke at være i nogen god
Overensstemmelse med hans Lære.
Det mest iøjnefaldende Træk ved
Befolkningsforholdenes Udvikling i 19. Aarh. er den
meget betydelige Befolkningstilvækst, der har
fundet Sted saavel i som uden for Europa, en
Forøgelse, der langt overstiger, hvad tidligere
Aarh. kan opvise. Og hvad der i denne
Forbindelse er afgørende: denne stærke Stigning
har ikke været ledsaget af ringere Kaar for de
brede Lag og større Dødelighed, men denne
har tværtimod været aftagende, og Velstanden
gennemgaaende voksende. Der har nemlig i
19. Aarh. fundet en rivende økonomisk
Udvikling Sted, langt ud over hvad Malthus, der
havde 18. Aarh.’s Stilstandsperiode
umiddelbart bag sig, kunde ane. Navnlig i Industrien
og paa Kommunikationsvæsenets Omraade har
Udviklingen virket med en næsten
eksplosionsagtig Kraft. Produktionen af Næringsmidler er
ganske vist steget forholdsvis langt mindre,
navnlig for Europas Vedkommende, men
gennem de stærkt forbedrede Samfærdselsmidler
har Europa i stigende Grad kunnet forsyne sig
andensteds fra med Korn, navnlig fra Amerika,
hvor store Strækninger af hidtil udyrket,
frugtbar Jord er blevne inddragne under Kultur.
Men med alt dette kan Kernen i Malthus’
Befolkningslov dog ikke siges at være gendrevet.
Kernepunktet er nemlig hans Paavisning af,
at B. tenderer mod at vokse ud over det
Spillerum, som Næringsmiddelproduktionen sætter.
Nu er dette ganske vist ikke sket i 19. Aarh.,
men de økonomiske Fremskridt er dog for en
meget væsentlig Del gaaede med til at føde de
langt fl. Mennesker, der er komne til, saaledes
at en forholdsvis ringe Part har kunnet
benyttes til at hæve Levefoden for de brede Lag.
Hvis derfor B. vedbliver at vokse som hidtil,
ogsaa efter at al uopdyrket Jord er taget i
Brug, kan den tænkes efterhaanden at
indhente, ja endogsaa vokse ud over
Næringsmiddelproduktionen, og sker dette, vil Levefoden
atter synke ned til det Lavmaal, hvor en
yderligere Befolkningstilvækst vil betyde forøget
Dødelighed.
Befolkningsforholdenes Udvikling i de sidste
Aartier synes imidlertid at tyde paa, at B.
ikke vil vedblive at vokse som hidtil, idet
Fødselshyppigheden i nyere Tid er stærkt
nedadgaaende. Det er Utilbøjeligheden til at
paatage sig de med en stor Børneflok flg.
Besværligheder og Frygten for, at den store
Forsørgelsesbyrde skal hindre Opnaaelsen af stigende
materielt Velvære, der har ført til
Børneantallets Indskrænkning; og hvad der i denne
Forbindelse er af særlig Bet., det er netop inden
for de velstillede Samfundsklasser og i de
økonomisk mest fremskredne Lande, at dette
Forhold gør sig stærkest gældende. I
Frankrig, hvor Bevægelsen har virket længst, og
hvor B. nu staar stille, har
Befolkningsspørgsmaalet efterhaanden antaget en hel anden
Karakter end forhen. Man betragter den
stagnerende B. med stigende Betænkelighed, bl. a.
fordi man ser, at Frankrigs politiske
Magtstilling i Europa som Følge af den ringe
Befolkningstilvækst er svindende. De gamle
merkantilistiske Synspunkter dukker atter op, og man
søger ivrigt at bevise Nødvendigheden af at
gribe til ekstraordinære Foranstaltninger til
Fremme af B.’s Vækst. I andre Lande, f. Eks.
ogsaa i Danmark, har den nedadgaaende
Fødselshyppighed kun givet sig væsentlig Udslag
i Byerne, men efter al Rimelighed staar vi
endnu kun ved Begyndelsen af en Bevægelse,
der vil brede sig videre og videre.
Under saadanne Forhold vil, om Bevægelsen
fortsættes, Malthus’ Befolkningslov
efterhaanden miste sin Gyldighed, idet Menneskene
gennem en Regulering af Formerelsen har faaet
lært at afpasse Tilvæksten efter de givne
økonomiske Vilkaar. Ganske vist maa den siges
i det væsentlige endnu at gælde for de lavere
Befolkningslag, men efterhaanden, som ogsaa
disse lærer i dette Forhold at tage økonomiske
Hensyn, vil Menneskeheden som Helhed have
unddraget sig den haarde Lov. Men
Forudsætningen for, at dette kan ske, er, at
Arbejderklassens Kaar forbedres, hvorved dens Kultur
vil højnes, og Vejen gaar derfor netop gennem
sociale Reformer til Gavn for de brede Lag,
uden at man som Malthus behøver at frygte,
at disses gode Virkninger vil blive opslugte af
en øget Befolkningstilvækst. Tværtimod har
Erfaringen vist, at gode Kaar i Længden
betyder lavere Fødselshyppighed. — En B., der
paa denne Maade søger at regulere
Formerelsen, trues dog af en Fare. Den synes at være
udsat for saavel økonomisk som moralsk
Svækkelse, og selv om Rigtigheden heraf kan
omtvistes, er det i hvert Fald uangribeligt, at
saadanne Folk ell. Racer efterhaanden, men
ganske vist først gennem lange Tidsrum, bliver
fortrængte af Racer, hvis naturlige Frugtbarhed
er usvækket.
(Litt.: Foruden statistiske Haandbøger,
nationaløkonomiske Systemer og officielle
statistiske Publikationer kan nævnes 1) ang.
Befolkningsstatistikken : Hübner-Juraschek,
»Geographisch-statistische Tabellen aller
Länder der Erde« [Frankfurt 1906]; G. Mayr,
»Die Gesetzmässigkeit im Gesellschaftsleben«
[München 1877], »Statistik und
Gesellschaftslehre« [Freiburg 1894 og 1897]; Wappæus,
»Allgemeine Bevölkerungsstatistik« [Leipzig
1881]; A. v. Fircks, »Bevölkerungslehre und
Bevölkerungspolitik [Leipzig 1896); Quetelet,
Physique sociale [Bryssel og Paris 1869];
Levasseur, La population française [1—3 Bd,
Paris 1889, 1891 og 1892]; »Almanach de Gotha«
[1914]; Westergaard, »Statistikens Teori«
[Kbhvn 1890]; 2) ang. Befolkningsteorien:
Malthus, Essay on the principles of population
[London 1798 og senere]; Spencer, Theory
of population [London 1852]; Bonar, Malthus
and his work [London 1885]; Kautsky,
»Einfluss der Volksvermehrung auf den Fortschritt
der Gesellschaft« [Wien 1880]; Rümelin,
»Reden und Aufsätze« [1 Bd, Tübingen 1876];
L. v. Bortkiewicz, »Die
Bevölkerungstheorie« [Festgabe zu Schmoller’s 70. Geburtstage]
[Leipzig 1908]; Elster, »Bevölkerungslehre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
