Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Begravelse er den Form af Ligbegængelse, ved hvilken Legemet nedgraves i Jorden - Begravelse, i Bogtrykkersproget: Overspringelser i Satsen af Manuskriptets Ord. - Begravelseskasser, se Sygekasser. - Begreb. Selve det formelt logiske Begreb kan ikke defineres - Begrundelse, se Præmisser. - Begrædelsernes Bog, se Klagesangene. - begrænsede tinglige Rettigheder, se tinglige Rettigheder. - Begske, en lille skeformet Jernbeholder til flydende Beg - Begsten, en Stenart med begagtig Glans - Begtrup, Gregers Otto Bruun, dansk Landøkonom, (1769-18419 - Begtrup, Holger Christian, dansk Højskolemand, (1859- ) - Begtrup Vig afsættes af Kattegat paa Sydsiden af den jyske Halvø Djursland - Beguiner, d. s. s. Beginer. - Begunstigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Aarhus, Odense m. fl.) er Styrelsen af
Begravelsesvæsenet sat i en vis Forbindelse med den
kommunale Styrelse. Dette er navnlig Tilfældet
i Kbhvn, hvor ved kgl. Resol. af 22. Decbr 1879
Bestyrelsen af alle Anliggender vedrørende
Begravelsesvæsenet og Kirkegaardene er henlagt
til en Kommission, bestaaende af vedk.
Borgmester som Formand, Stiftsprovsten og
Holmens Provst samt to af Kommunalbestyrelsen
valgte Medlemmer. Begravelsesvæsenets
Finansvæsen er lagt ind under Kommunen, det har sit
eget Budget, og der afgives fra det Bidrag til
de kbhvnske Kirker. En noget lgn. Ordning er
truffet paa Frederiksberg.
O. D.
Begravelse, i Bogtrykkersproget Betegnelse
for Overspringelser i Satsen af fl. ell. færre af
Manuskriptets Ord.
E. S-r.
Begravelseskasser, se Sygekasser.
Begreb. Selve det formelt logiske Begreb kan
ikke defineres; man kan kun sige, at det er det,
der fungerer konstant i en logisk
Slutningsrække. Men ved Definitionen af B. »logisk
Slutningsrække« vilde man atter komme tilbage til
Begrebet »B.«. Den alm. brugte Definition af
det log. B. som »en fast og almengyldig
Forestilling« hviler paa en Forveksling af Logik og
Psykologi og paa manglende Forstaaelse af
Logikkens Væsen som formel Videnskab (se
Logik).
A. T-n.
Begrundelse, se Præmisser.
Begrædelsernes Bog, se
Klagesangene.
begrænsede tinglige Rettigheder, se
tinglige Rettigheder.
Begske, en lille skeformet Jernbeholder til
flydende Beg, der benyttes til at hælde Beg i
Naadderne (se Begnaad) paa et Skibsdæk
for at gøre dette vandtæt.
H. P. C.
Begsten, en Stenart med begagtig Glans og
oftest mørke Farver (grøn, sort, brun, graa);
den er skør og har ufuldkomment muslet Brud.
Af Oprindelse er B. en eruptiv (vulkansk)
Stenart; den bestaar af et glasagtigt, vandholdigt
Størkningsprodukt, der oftest er opfyldt af
utallige, kun ved stærk Forstørrelse synlige,
krystallinske Udskillelser, som ved deres
Anordning viser, at den umiddelbart før Størkningen
sejflydende Begstenmasse har været i flydende
Bevægelse. Ogsaa større, for det ubevæbnede
Øje synlige Krystaller (Kvarts, Feldspat, Biotit,
Augit, Hornblende) kan jævnlig findes i B.; den
kaldes da Begstensporfyr. B. kan i sin
kem. Sammensætning svare til en hvilken som
helst af de kiselsyrerigere krystallinske
Eruptivbjergarter, af hvilke den kun er en ved særegne
Størkningsvilkaar fremkaldt glasagtig og
vandholdig Modifikation; Vandmængden (3—9 %)
er særlig karakteristisk for B.; de tilsvarende
glasagtig størknede, men vandfri Stenarter
kaldes Obsidian. Man adskiller Liparit-, Felsit-,
Trakyt-, Andesitbegsten o. s. v., efter som B. ved
sin kem. Sammensætning og geol. Optræden
viser sig som en Modifikation af Liparit, Felsit
o. s. v. — Mange B. er helt fulde af smaa, ved
Stenartens Sammentrækning frembragte
krumme Revner, der ofte ligger fl. uden om
hverandre næsten som Skæl i et Løg og kan
bevirke, at Stenen let falder i Stykker som
ærtestore, runde Korn (»Perlitstruktur«,
»Perlesten«). — B. findes inden for næsten alle større
vulkanske Omraader, hvor kiselsyrerigere
Eruptivbjergarter optræder, men overalt kun i
underordnet Mængde og i Reglen kun som Gange.
Af Steder, hvor B. forekommer, nævnes
eksempelvis Meissen i Sachsen, Egnen om
Chemnitz i Ungarn, Arran ved Skotland, mange
Steder paa Island.
(N. V. U.). O. B. B.
Begtrup, Gregers Otto Bruun, dansk
Landøkonom, f. 6. Oktbr 1769, d. 13. Maj 1841.
B. studerede Teologi og tog teol.
Embedseksamen, men kastede sig derefter over Studiet af
Landbruget. Efter at have rejst et Par Aar i
Udlandet ansattes han 1801 som Prof. i
Landøkonomi ved Kbhvn’s Univ., den eneste, Univ.
har haft i dette Fag. B. ejede betydelige
Kundskaber, som han stadig udvidede ved talrige
Rejser rundt om i Landet, men af forsk. Grunde
var hans Forelæsninger kun smaat besøgte, og
hans Bet. maa mere søges i hans Forfatter- end
i hans Lærervirksomhed. Der foreligger fra hans
Haand fl. fortjenstfulde, om teoretisk og
praktisk Indsigt vidnende Skr, hans Hovedværk er en
Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i
Danmark, der udkom 1803—12. Dels alene og dels
sammen med andre redigerede han (1817—22)
Tidsskr. »Den oeconomiske Correspondent, et
Blad til Landboeres Nytte«.
H. H-l.
Begtrup, Holger Christian, dansk
Højskolemand, f. i Birkerød Præstegaard 28.
Juni 1859. B. blev Student 1876, cand. teol. 1880,
studerede Oldnordisk og fik 1883 Univ.’s
Guldmedaille for Prisopgaven i nordisk Filologi. Han
var tidlig kommen ind i Højskolekredse, især
i den om C. Hostrup, og 1882 blev han Lærer
ved Folkehøjskolen i Askov. Her deltog han i
det politiske Liv som en Tilhænger af C. Berg;
han vægrede sig ved at tage det
Folketingsmandat, der blev ledigt ved Berg’s Død, men
skrev til hans Minde sin Bog »Christen Berg,
en dansk Politikers Udviklingshistorie« (1896).
Efteraaret 1895 oprettede B. Frederiksborg
Højskole, der straks blev en af Landets allerstørste.
Som Folketaler er B. en af de ypperste, baade
som saadan og som Forf. af grundlæggende Skr
om og Udgiver af Grundtvig’s udvalgte Skr
stræber han at hævde og følge den ægte
grundtvigske Højskoletanke, men søger samtidig at
optage det moderne Aandsliv i den hist.
Oplysning for Menigmand. 1900—04 udgav han
Tidsskriftet »Den danske Højskole«, 1914 afsluttede
han et større Værk »Det danske Folks Historie
i 19. Aarh.« (4 Bd).
L. M.
Begtrup Vig afsættes af Kattegat paa
Sydsiden af den jyske Halvø Djursland mellem de
to mindre Halvøer Mols og Helgenæs. Da den
mindste Dybde er c. 7 m, og da den giver god
Beskyttelse — undtagen ved Vest- og især
Sydvestvinde, som sætter høj Sø —, regnes den for
Sommerhavn af 1. Klasse.
H. W.
Beguiner [-↱gi´nər], d. s. s. Beginer.
Begunstigelse af en Kreditor paa de andres
Bekostning kan kun foreligge, hvor Debitor er
ell. ved B. gør sig insolvent ɔ: ude af Stand til
at tilfredsstille samtlige Kreditorer. Saadan B.
er imidlertid kun strafbar, naar Debitor har
foretaget B., enten efter at hans Bo er taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
