- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
923

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Bogi, isl. Storbonde og biografisk Forf., (1771-1849) - Benediktsson, Einar, isl. Digter og Politiker, (1864- ) - Benedikturt, se Nellikerod. - Benedix, Roderich, tysk Lystspildigter, (1811-1873) - Benefice (af lat. beneficium), Gunstbevisning - beneficere (lat.), udvise Godgørenhed, gøre vel. - beneficeret Gods, Gods, hvoraf Brugen og Nytten er tillagte en Embedsmand som Biindtægt. - beneficeret Sag, en Betssag, i hvilken der er bevilget en Part fri Proces - beneficia non obtruduntur, se beneficium. - Beneficiant, se Benefice. - Beneficiarius, en Embeds- ell. Bestillingsmand, hvem Brugen og Nytten af en fast Ejendom er overladte - Beneficiat, d. s. s. Beneficiarius - beneficium, juris ell. légis (Retsvelgerning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelsfaktor, men overtog derpaa sin Faders
Gaard, Staðarfell, hvor han boede indtil sin Død.
B., der var en af Islands rigeste Mænd i sin
Tid, havde en stor litterær Interesse, samlede
Manuskripter og erhvervede sig omfattende
Kundskaber i isl. Personalhistorie. Af hans
Arbejder kan »Sýslumannaæfir« (d. e. de isl.
Sysselsmænds Levnedsbeskrivelser) særlig
fremhæves (1.—4. Bd, udg. af det isl.
Litteraturselskab i Reykjavik 1881—1914).
B. Th. M.

Benediktsson, Einar, isl. Digter og Politiker,
f. 1864, cand. jur. 1892; efter i nogen Tid at have
været Overretssagfører i Reykjavik og Udgiver
af Bladet »Dagskrá« (stiftet 1. Juli 1896), der
dog efter et Par Aars Tid gik ind, blev B.
Sysselmand i Rangárvallasyssel 1905; denne
Stilling opgav han dog igen efter en kort Tid. B.
har, foretaget fl. Udenlandsrejser, deriblandt en
til Italien. Som Politiker fortsatte B. sin
Fader, Benedikt Sveinsson’s (s. d.) radikale isl.
Politik, og han var en af Hovedstifterne af det
saakaldte »Landeværnsparti« 1902, hvis
Stræben gik nærmest i Retning af Personalunion
med Danmark. I den allersidste Tid har B.
igen begyndt at give sig af med aktiv
Politik, efter i nogen Tid at have beskæftiget
sig med praktiske Foretagender paa Island
ved Hjælp af eng. Kapital. Meget betydelig er
B. som Digter. Han har offentliggjort fl. lyriske
Digte og en Digtsamling »Hafblik« (1906); her
findes bl. a. en Del Digte fra hans
Italiens-Rejse. 1913 udgav B. en anden Digtsamling
»Hrannir« (Bølger), hvor han bl. a. har gjort
et Forsøg paa at gyde nyt Liv i den
gamle Rimedigtning. B. har sin Styrke i
Natur skildringer; i korte, kraftige Træk
giver han fortrinlige Naturskildringer, men
han henfalder undertiden til at indflette egne
halvfilosofiske Betragtninger, der ikke altid
virker tiltalende, og ofte bliver han da ret dunkel
og til Tider ligefrem skruet. Men ubetinget maa
han regnes til de bedste isl. Lyrikere i Nutiden.
Han er en dygtig Iagttager af det menneskelige
Liv og Karakter. Som Oversætter har han gjort
sig bekendt ved sin Oversættelse af Ibsen’s
»Per Gynt«, »Pjetur Gautur« (1901), der kun
blev trykt i 30 Eksemplarer. Oversættelsen kan
siges at være meget vellykket, ja paa sine
Steder mesterlig.
F. J.

Benedikturt, se Nellikerod.

Benedix, Roderich, tysk Lystspildigter,
f. 21. Jan. 1811 i Leipzig, d. smst. 26. Septbr
1873, var opr. Skuespiller og fik i en Alder af
30 Aar sit første Skuespil »Das bemooste Haupt«
opført. B. delte sig nu i en Aarrække mellem
Teaterlederens og Lystspildigterens Livsværk,
var først teknisk Direktør for Stadtteatret i
Köln, senere Intendant i Frankfurt og skrev
sine kendte Lystspil »Doktor Wespe«, »Ein
Lustspiel«, »Das Stiftungsfest«, der har holdt sig
paa Scenen til vore Dage. Flere af hans
Arbejder er opførte i Kbhvn, »Tjenestefolk«
saaledes baade paa Folketeatret og Dagmarteatret.
Han kendte Scenens Krav og forstod at tage
Publikum fra den rørende Side, men han var
en ringe Aand, hvad hans posthume Angreb
paa Shakespeare i »Die Shakespeareromanie«
til fulde beviser. Hans samlede dram. Værker
foreligger i 27 Bd.
C. B-s.

Benefice (af lat. beneficium), Gunstbevisning,
Beneficeforestilling, en dramatisk
ell. musikalsk Forestilling, hvis Udbytte helt
ell. delvis kommer et Medlem
(Beneficiánten) af det Selskab, der giver B., ell. et
velgørende Formaal tilgode. Ved det kgl. Teater i
Kbhvn blev B. afskaffet 1820, men kan dog
endnu anvendes i særlige Tilfælde.
C. B-s.

beneficere (lat.), udvise Godgørenhed, gøre vel.

beneficeret Gods, Gods, hvoraf Brugen og
Nytten er tillagte en Embedsmand som
Biindtægt. Vigtigste Eksempel er Præstegaardene paa
Landet.
K. B.

beneficeret Sag, en Retssag, i hvilken der
er bevilget en Part fri Proces. Vedk. Part er da
fri for at erlægge Retsgebyrer samt bruge
stemplet Papir, og Salæret til den Sagfører,
som det Offentlige beskikker til at føre Sagen
for ham, udredes af det Offentlige, naar det
ikke paalægges Modparten at udrede det.
K. B.

beneficia non obtruduntur, se
beneficium.

Beneficiant, se Benefice.

Beneficiarius, en Embeds- ell.
Bestillingsmand, hvem Brugen og Nytten af en fast
Ejendom er overladte som Tillæg til ell. Del af hans
Embedsindtægter. Det vigtigste Eksempel er
Sognepræsterne paa Landet.
K. B.

Beneficiat, d. s. s. Beneficiarius; navnlig
betyder det dog en Studerende, der nyder
offentligt Stipendium.
K. B.

beneficium, juris ell. legis (Retsvelgerning),
et fra Romerretten hentet Udtryk for visse
Rettigheder ell. Formildelser af den strenge Pligt,
der indrømmes Personer i forsk., særlige
Retsforhold, og som fik Navnet Velgerninger ell.
Begunstigelser, fordi de opr. ansaas for blot af
Billighedshensyn dikterede Afvigelser fra den
strenge Ret, der egl. ikke tillod slige
Lempelser. Da de kun giver en Ret, gælder om
Beneficier Sætningen beneficia non obtruduntur, b.
paanødes ingen ɔ: de haandhæves kun over for
dem, der gør Krav paa dem. Bl. disse
saakaldte b. kan fremhæves b. deliberandi eller
Retten for Arvingerne til inden en vis Frist at
overveje, om de vil vedgaa Arv og Gæld og
derved faa Arv, men tillige paadrage sig
Ansvar for den Afdødes mulig Aktiverne
overstigende Gæld ell. fragaa begge Dele; har ingen
Bet. i den nugældende danske Ret, der i St
opstiller b. inventarii (se Arving), hvorefter
Arvingerne, naar de blot lader Skifteretten
behandle Dødsboet, ikke selv hæfter for den Boets
Aktiver overstigende Gæld og dog tager Arv,
dersom Boet giver Overskud, b. abstinendi, Ret
til at afslaa Arv (se Arvefald); b. divisionis,
Retten for de fl. Kautionister, der ikke har
forpligtet sig solidarisk, til at kræve, at hver først
søges for sin Kvotapart alene, før der kan
blive Tale om videre Ansvar (se Kaution);
b. ordinis, hvorefter Kautionisten, der ikke har
forpligtet sig som Selvskyldner, kan kræve, at
Kreditor først søger Hoveddebitor, før han
søger ham. b. competentiae, Retten for
Skyldneren, der søges til Opfyldelse af sin
Forpligtelse, til at beholde, hvad der kræves til hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0977.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free