- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
926

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - bene placito, d. s. s. ad libitum (s. d.). - Benes, Trebízský, Václav, tschech. Forf. (1849-84) - Beneschau, tschechisk Benesov, By i Böhmen - Bene Vagienna, By i Norditalien, Prov. Cuneo - bene vale, bene valete (lat.), lev vel. - Benevente, By i det sydlige Brasilien, Stat Espiritu Santo - Benevento, Benevent, Prov. i Syditalien - bene vixit qui bene latuit (lat.), »den har ført en lykkelig Tilværelse, som har levet fuldstændig ubemærket« - benevole lector (lat.), gunstige Læser. - benevolént (lat.), velvillig; benevolentia, Velvillie. - Benevoli, Orazio, ital. Kirkekomponist fra 17. Aarh. - Benfedt er det i Knoglerne indeholdte Fedt - Benfeld, tidligere befæstet By i Elsass ved Ill og Jernbanen Strassburg-Basel - Benfey, Theodor, tysk Orientalist og Sprogforsker (1809-81)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


bene placito [↱plat∫ito], d. s. s. ad libitum (s. d.).

Beneš [↱bænæ∫], Třebizský, Václav, tschech.
Forf. (1849—84), studerede Teologi og blev
Præst. Allerede som Barn havde han lært at
kende og elske sit Fædrelands Historie, Sagn og
Sange, og han har som Forf. hentet sine Emner
fra Böhmens Fortid. Han har skrevet en lang
Række Fortællinger, der især har øvet
Tiltrækning ved den varme Fædrelandskærlighed og
den idealistiske Tendens, der gaar gennem dem.
Et af hans bedste Værker er »Bludné duše«
(Vildfarende Sjæle) (1879), en Roman fra Josef
II’s Tid. B.’s samlede Værker udkom i 5 Dele
i Prag 1884—89.
H. C-e.

Beneschau [↱be.nə∫a^u], tschechisk Benešov,
By i Böhmen, ligger 45 km N. f. Tabor ved
Banelinierne Wien—Gmünd—Prag og
B.—Vlaschim og har c. 7000 tschechiske Indb. B. har
et Gymnasium og driver betydelig Industri
(Ølbryggeri, Spiritusfabrikation). V. f. B. ligger
Landsbyen Konopischt med et
ærkehertugeligt Slot.
G. Ht.

Bene Vagienna [-va↱dзæn.a], By i
Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 19 km NØ. f. Cuneo
mellem Floderne Tanaro og Stura. (1911) 6100
Indb. B. V. har Rester af en gl rom.
Vandledning, der har hørt til Oldtidens Augusta
Vagiennorum
. B. V. driver Frugtavl og
Silkespinderi.
H. P. S.

bene vale, bene valete (lat.), lev vel.

Benevente [bənə↱vēntə], By i det sydlige
Brasilien, Stat Espiritu Santo, ligger 80 km SSV. f.
Victoria ved Mundingen af Floden B. (1900) 3000
Indb. B. har en god Red.

Benevento, Benevent, Prov. i Syditalien,
grænser mod N. til Prov. Campobasso, mod Ø.
til Foggia, mod S. til Avellino og mod V. til
Caserta. Arealet er 2118 km2 med (1911) 254726
Indb. ell. 120 pr km2. Terrainet er bjergrigt
og opfyldt af de sydlige Apenniner.
Hovedfloden er Volturno, der i B. optager Calore m. fl.
andre Tilløb. I Dalstrøgene drives Agerbrug,
men Kvægavlen er den vigtigste Næringsvej som
Følge af de udstrakte Bjerggræsgange;
derimod er der meget lidt Skov. Bjergværksdrift og
Industri er uden Bet. Provinsen deles i 3 Kredse
B., Cerreto Sannita og San Bartolomeo in
Galdo.

Prov.’s Hovedstad B. ligger 55 km ØNØ.
f. Neapel, 170 m o. H. paa en Høj mellem
Floderne Sabato og Calore. (1911) 24300 Indb. Efter
Rom er B. en af de ital. Byer, der er rigest
paa gamle Bygningsrester. Fra Oldtiden findes
Trajan’s Triumfbue, der er opført 114 e. Kr.
og nu er en af Byens Porte (Porta aurea). Fra
12. Aarh. stammer Domkirken med prægtige
Bronzedøre og kostbare Malerier. Siden 969 er
B. Sæde for en Ærkebiskop. Byen driver
Tilvirkning af Læder- og Pergamentvarer samt
nogen Kornhandel. — B. var opr. en gl samnitisk
By Maleventum, der imidlertid af Romerne fik
sit Navn forandret til Beneventum, efter at de
her 275 f. Kr. havde overvundet Kong Pyrrhus.
216 f. Kr. plyndredes B. af Hannibal, og 545
e. Kr. ødelagdes Byen af Østgoterne. Under
Longobarderne blev den Hovedstad for et eget
Hertugdømme B. Dette deltes efter 840 i
Fyrstendømmerne B., Salerno, Capua og Neapel.
Senere var Hertugdømmet B. et Stridens Æble
mellem Saracenerne, Grækerne og
Normannerne, indtil disse 1047 erobrede det med
Undtagelse af Byen B., der 1049 faldt i Hænderne
paa Pave Leo IX. 1266 led Hohenstauferen
Manfred Nederlaget ved B. og faldt i Slaget. 1418
kom B. under Neapel, men Ferdinand I gav
B. tilbage til Pave Alexander VI, der skænkede
det som Hertugdømme til sin ældste Søn, Juan
Borgia. Fraregnet korte Perioder, da det var
besat af Spanierne ell. Neapolitanerne, forblev
B. under Pavestaten indtil dennes Indlemmelse
i Kongeriget Italien. 1806—15 ejedes dog B. af
Talleyrand, der af Napoleon blev gjort til
Fyrste af B.
H. P. S.

bene vixit qui bene latuit (lat.), »den har
ført en lykkelig Tilværelse, som har levet
fuldstændig ubemærket«; Ordsprog, der betegner
det stille Privatlivs Fortrin for offentlig
Virksomhed (opr. hos Ovid, Trist. 3, 4, 25).
A. B. D.

benevole lector (lat.), gunstige Læser.

benevolent (lat.), velvillig; benevolentia,
Velvillie.

Benevoli, Orazio, ital. Kirkekomponist fra
17. Aarh., af Palestrina’s Skole. Han var
først Kapelmester ved S. Luigi de Francesi i
Rom, 1643—45 Hofmusiker i Wien, 1646
Kapelmester først ved S. Maria maggiore i Rom
og senere ved Peterskirken, i hvilken
Egenskab han døde 17. Juni 1672. B. yndede i sine
Kompositioner at taarne Stemme op over
Stemme og manøvrere med mange forsk. Kor. Han
skrev Messer, Salmer, Motetter o. l. indtil 12-,
24- og 30-stemmige, ja, der haves en Messe af
ham, skrevet for 12 firstemmige Kor, altsaa
48 Stemmer.
A. H.

Benfedt er det i Knoglerne indeholdte Fedt,
der har en svagt gullig Farve og ved alm.
Temp. er blødt og smidigt. Det vindes i stor
Mængde som Biprodukt ved Fremstillingen af
Benmel, dels ved Udkogning med Vand, hvorved
faas 2—5 % Fedt, dels ved Ekstraktion med
Benzin o. l., hvorved faas 7 %. Det bleges ved
successive Behandling med Soda,
Kaliumbikromat og rygende Saltsyre, og gentagne
Udvaskninger med kogende Vand. Det blegede B.
udmærker sig ved, at det meget vanskeligt bliver
harskt, og det egner sig derfor godt til
Smørelse. B. af gl. Knogler lader sig vanskeligere
blege og anvendes især i Sæbefabrikationen.
K. M.

Benfeld [↱bænfælt], tidligere befæstet By i
Elsass ved Ill og Jernbanen Strassburg—Basel,
har (1910) 2640 Indb., en Koldtvandskuranstalt,
Humle- og Tobaksavl. I 30-Aars-Krigen blev B.
1632 efter en lang Belejring erobret af Gustaf
Horn og var senere en af Svenskernes
vigtigste Vaabenpladser.
G. Ht.

Benfey [↱bænfa^i], Theodor, tysk Orientalist
og Sprogforsker (1809—81), studerede i
Göttingen og München klassisk Filologi, levede saa i
Frankfurt og Heidelberg, hvor han beskæftigede
sig med sprogsammenlignende Studier og
habiliterede sig 1834 i Göttingen for Sanskrit og
sammenlignende Sprogvidenskab. Blev 1848
udnævnt til overordentlig, 1862 til ordentlig Prof.
og udfoldede en betydelig Virksomhed som
Lærer. Af hans tidligere Publikationer er de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0980.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free