- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
20

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Repholtz, Albert Henrik - Repin, Ilja - Replantation - Repli - replicere - repliere - Replik - Repnin, Nikolaj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Repholtz, Albert Henrik, dansk
Maler og grafisk Kunstner, f. 5. Novbr 1863 paa
Nysø. Efter at være blevet Student og at have
taget anden Eksamen, arbejdede han først paa
Akademiet og senere under Krøyer og Tuxen,
og 1884 debuterede han paa Charlottenborg med
et Genrebillede »Forviklinger«, i de flg. Aar
udstillede han et Dameportræt i Pastel (1886)
og et Par andre mindre Arbejder, der gav
Anledning til betydelige Forventninger og navnlig
viste Kunstneren som en fremragende Tegner.
I omtr. 10 Aar var han derpaa syg og kunde
saa godt som ikke arbejde: efter den Tid har
han kun malet lidt, men væsentlig dyrket de
graf. Kunster. Mellem hans Raderinger er det
store Portræt af en ung Pige den værdifuldeste;
sit Ry har han dog især vundet ved at bringe
»Sortekunsten« til en hidtil ukendt Blomstring
i Danmark. Allerede hans først udgivne lille
Blad, et Rembrandt’s Portræt, udmærkede sig
ved fortræffelig Formgivning og stor teknisk
Dygtighed; endnu højere er han senere naaet
ved Løsningen af saa vanskelige Opgaver som
Rembrandt’s »Ung læsende Mand«
(Glyptoteket), Sammes »Manden med Pragthjelmen«,
(Berlin) og v. d. Neers »Maaneskinsbillede«
(Kunstmuseet), der ligesom hans andre
Sortkunstblade virker med stor Kraft og udsøgt
Finhed i Lysvirkningen. Ogsaa Litografien har
R. dyrket med megen Dygtighed — flere
Gengivelser efter Rembrandt, et Landskab efter
Corot (Glyptoteket) o. s. v. Paa forsk. Rejser og
navnlig under længere Ophold i Paris har R.
dyrket Kunstarkæologien og udgav som Frugt
af disse sine Studier 1908 paa Carlsbergfondens
Bekostning en Studie over »Afrodite fra
Melos«. Senere har han udg. »Thorvaldsen og
Nysø« (1911) og et Udvalg af »Thorvaldsen’s
Tegninger« (1920).
P. J.

Repin [’rjepin] (Rjepin), Ilja (Elias)
Jefimowitsch, russisk Maler, f. 25. Juli
1844 i Tschugujew (Charkow), d. Juli 1918.
R., et Kosakbarn, kom paa
Petrograd-Akademiet, som han gennemgik (1865—71) med
Glans (store Medaille og Rejsestipendium
for »Jairi Datter« [1871]). Studierne i
Udlandet (Rom, Paris m. m.) udviskede ikke
de stærkt nationale Træk i hans
Kunstnerpersonlighed. »Burlaki« (1873), med Baadtrækkerne
i melankolsk syngende Optakt, vakte megen
Opmærksomhed; her træder allerede hans Evne
for Karakteristik og Sjæleskildring stærkt frem;
efter den livfulde »Kaféscene« (1875) kom
»Ssadko i Havets Vidunderrige« (1876), og i den
flg. Tid bryder det nationale Element (og
Forkærligheden for russiske Emner) helt igennem.
Hjemkommen til Rusland sluttede R. sig til den
socialt oppositionelle »Vandreudstillingernes i
Forening«. Han fremdrager gerne gribende
Scener, ofte fra Menneskenaturens Natside.
Emnets propagandamæssige Virkekraft er ham
ofte mere end den maleriske Gennemførelse;
hans Teknik kan være glimrende, yderst
omhyggelig i Enkeltheder, Fremstillingen kras
realistisk; skarp og levende robust i
Karaktergivning, lidt anekdotemæssig melodramatisk i
Anslaget; ikke mindst i de senere Aar
skæmmedes hans Kunst til Tider af en tung og ufin
Kolorit. Malerisk allerede betegnende et
»forældet« Stade, lever R.’s Kunst videre som en af
Ruslands ejendommeligste. Til hans mest kendte
Værker hører: »Zarewna Sophia«, »Arrestation
i Landsbyen« (1880), »Rekruttens Afsked« (1880),
»Den forvistes Hjemkomst« (1883), »Procession i
Guv. Kur« og »Ivan den Skrækkelige dræber sin
Søn« (1885), der gav ham Verdensry; forskellige
Martyrskikkelser, fremstillet med næsten
ubarmhjertig Naturalisme. Fra Midten af 1880’erne
mildnedes hans Kunst noget. Han malede nu
især mange (og fortræffelige) Portrætter, et helt
Galeri af Ruslands berømte Mænd (Garschin,
Tolstoj [i en Mængde Situationer, bag Ploven
etc.], Turgenjevs, Rubinstein [allerede fra 1882]
etc.), ogsaa mange Genrebilleder: et nyt
Processionsbillede (1892), »Nikolaus Undergøreren«,
det lidt overdrevne, af rungende Latter fyldte
»Saporoger« (1892, Kosakkernes Svar til
Sultanen), det kolossale Repræsentationsbillede:
»Rigsraadsmødet« (Petrograds russ. Mus.) etc.
Mange Tegninger og Illustrationer (til Gogol,
Tolstoi), enkelte plastiske Arbejder (Buste af
Tolstoj, Peter I til Hest (udstillet 1910, til
Villaen ved Kuokkola) og Raderinger.
Tretjakov-Mus. i Moskva ejer over 50 af hans Værker,
andre i Alexander- (nu det russ.) Mus. i
Petrograd. Paa den internationale Udstilling i Kbhvn
1897 var R. repræsenteret — ikke særlig
karakteristisk — med »Havfrue« og det dygtige
»Sorg« (1881). R. blev 1892 Prof. ved Akademiet
i Petrograd, men traadte pludselig tilbage 1907.
I den sidste Tid levede R. under ulykkelige
økonomiske Kaar i en Villa ved Kuokkola ved
den finske Bugt. 1901 udgav R. sin
Livserindringer. (Litt.: Artistes russes. Élie J. R.
[Petrograd 1894]; Norden, »Ilga J. R.« [Wien 1894,
1904]).
A. Hk.

Replantation eller Reimplantation
(lat.), Genpodning af Tænder, se Tænder.

Repli (fr.) kaldes den Styrke, som under
Fremrykning udskilles til Besættelse og
Forsvar af et for den videre Fremrykning og
Tilbagegang ad samme Vej særlig vigtigt Punkt,
hvorpaa den fremrykkende Styrke kan trække
sig tilbage, repliere sig.
E. C.

replicere (lat.), svare igen, fremføre en
Replik (s. d.).

repliere, se Repli.

Replik, Gensvar, i Processen Sagsøgerens
Svar i Anledning af det af sagsøgte fremsatte
Forsvar (smlg. Duplik).
E. T.

Repnin [rje’pnin?], Nikolaj, Fyrst,
russisk Diplomat og Feltherre, født 22. Marts
1734, død 24. Maj 1801. Han var af
ældgammel Adel og styrkede yderligere sin
Stilling ved at ægte en Slægtning af N.
Panin. 1764 blev han Sendemand i Warszawa
og samtidig Chef for den russ. Hær i Polen;
havde væsentlig Del i at fremtvinge Stanislaus
Poniatowski’s Valg til Konge og var derefter
hans vigtigste Raadgiver og saaledes Polens
egentlige Styrer. Han viste i denne Stilling stort
Overmod og Raahed, tvang ogsaa 1767
Rigsdagen til at give Dissidenterne politisk
Ligestilling og lod i dette Øjemed to Biskopper
og to andre modstræbende Stormænd med Vold
føre bort til Rusland. Til sidst drev han det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free