Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retsforhold - Retsforfølgning - Retsforlig - Retsformand - Retshaandhævelse - Retshandel - Retshistorie - Retshjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at der i Forholdet ensidigt ell. gensidigt bestaar
Rettigheder, der kan fordres beskyttede, og
Pligter, der kan fordres gennemtvungne ad
Rettens Vej, d. v. s. paa den Maade, som den
retligt ordnede Samfundsmagt hjemler.
A. D. B.
Retsforfølgning, Forfølgning ved Hjælp af
Proces til Doms Erhvervelse. Den i dansk Ret
saakaldte »hurtige R. efter Frd. af 25. Januar
1828« adskilte sig fra den alm. Proces navnlig
derved, at den sagsøgte ikke kunde fremsætte
andre Realitetsindsigelser end saadanne, der kunde
gøres gældende, uden at han behøvede særlig
Udsættelse for at føre Bevis derfor, ell. som gik
ud paa, at det Gældsbrev, hvorpaa Søgsmaalet
grundedes, var falsk ell. forfalsket, ell. at
Sagsøgte ved dets Underskrift var umyndig.
Forudsætningen for Anvendelsen af denne
»hurtige R.« var, at den Sagsøgte forud i et
Gældsbrev udtrykkelig havde underkastet sig den.
En lgn. Adgang til let og hurtig at opnaa Dom
(jfr eksekutiv Proces og hurtig
Retsforfølgning) er ved
Retsplejelovens Kap. 41 indrømmet i Sager til Indfrielse
af Gældsbreve, naar Skyldneren enten i selve
Gældshrevet ell. ved senere Paategning paa
dette har underkastet sig saadan Forfølgning,
2) i Vekselsager og 3) i Sager, hvorunder
Regreskrav efter en Check indbetales. I saadanne
Sager er Forligsmægling ikke nødvendig, og
Sagen behandles uden Hensyn til Værdi ved
Underret. (Litt.: Munch-Petersen, »Den
danske Retspleje«, 2. Udgave II, S. 366 ff.).
E. T.
Retsforlig, et for en Ret til en Retsprotokol
indgaaet Forlig (jfr Forlig,
Forligsmægling).
E. T.
Retsformand, efter tidligere jur. Sprogbrug
det samme som Retspræsident.
Retshaandhævelse kan undertiden
retmæssig udøves af den Private, f. Eks. gennem
Anvendelse af Nødværge, Anholdelse af en Tyv paa
fersk Gerning o. l., men er som alm. Regel
forbeholdt Statsmyndighederne. Der sondres
mellem afværgende, oprettende og straffende R.
Til afværgende R. hører f. Eks. Nødværge
ell. Politiets Indskriden for at hindre
Forstyrrelse af den offentlige Fred ell. anden
Retskrænkelse; derhos virker selvfølgelig
Straffelove og Erstatningsregler saavel som disses
Fuldbyrdelse i al Alm. indirekte
retsbrudafværgende, nemlig ved den Trussel, de indeholder
mod Retskrænkeren. Til den oprettende
R. hører navnlig dette, at Folk ved Søgsmaal
tvinges til at opfylde en dem paahvilende Pligt
til at udlevere noget, hvortil en anden har
bedre Ret, eller til at erstatte det Tab, som de
ved deres Retskrænkelse har forvoldt (se
nærmere Erstatning). Ang. den
straffende R. henvises til Straf. Ogsaa i
internationale Forhold kan der være Tale om R., om
end i meget ufuldkommen Skikkelse. I hvert
Fald vil de internationale Magtmidler (Krig,
Repressalier o. s. v.) i Reglen blive benyttede
under Paaberaabelse af, at de tilsigter
Oprejsning for en stedfunden Retskrænkelse. Om de
Bestræbelser, der efter Verdenskrigens
Afslutning foreligger for at skabe en mere udviklet
international Retsordning og R., se
internationale Domstole og Nationernes
Forbund.
E. T.
Retshandel er en Villieserklæring, der
skaber Ret i Overensstemmelse med sit Indhold.
Det er saaledes ikke enhver Villieserklæring
(Villiesakt), der er en R., ejheller enhver
Villiesakt med retlige Følger, f. Eks. en Forbrydelse,
Avlingen af et Barn m. v. Det kræves
yderligere, at det Retsforhold, der opstaar, netop kun
opstaiar, fordi den Erklærende har villet det,
og til den typiske ell. egl. R.’s Begreb kræves
det yderligere, at R.’s individuelle Indhold
væsentlig skal være bestemt ved den Erklærendes
derpaa rettede Villie. Eksempel paa en
Villieserklærinig, der kun i vid ell. uegentlig
Forstand er en R., er Samtykket til Ægteskab; thi
vei er den enkelte Parts Villieserklæring, en
Betingelse for Ægteskabets Gyldighed, men er
først Ægteskabet villet, bestemmes de nærmere
Retsvirkninger deraf ganske uafhængigt af
Partens Villie.
Inden for de egl. R. sondres mellem ensidede
og tosidede R. Ensidede er de, hvor Retten
indtræder udelukkende paa Grundlag af
Villieserklæringen, uden at nogen som helst
Medvirkning fra anden Side er nødvendig.
Hovedeksemplet herpaa er Testamentet. Ved tosidede
R. forstaas saadanne, der foruden en
Villieserklæring kræver en vis Medvirkning hos en
anden end den Erklærende. Hovedeksemplet
herpaa er Kontrakten (Aftalen), hvis
Grundbestanddel er det til em anden Person rettede
og i dennes Bevidsthed optagne Løfte. Uden en
saadan psykisk Medvirkning fra
Løftemodtagerens Side skaber Kontraktsløftet ikke Ret.
A. D. B.
Retshistorie. R.’s Opgave er at undersøge
og fremstille Retsbegrebernes og
Retssætningernes Oprindelse og historiske Udvikling. Dens
Bet. beror dels paa, at den er et uundværligt
Hjælpemiddel ved den videnskabelige
Behandling af den gældende Ret, dels paa, at den
udgør et vigtigt Led af den alm. Kulturhistorie.
Allerede de rom. Jurister — Servius Sulpicius,
Labeo, Sabinus og Pomponius — drev historiske
Studier, men af rent refererende og deskriptiv
Art; en videnskabelig Behandling af R. laa
baade den romerske Retsvidenskab og hele
Middelalderen fjern, og for den senere
almægtige Naturretsteori med sit evige og
uforanderlige Retsideal eksisterede Begrebet Udvikling
ikke. Det var den historiske Skole — G. Hugo,
F. C. v. Savigny og C. F. Eichhorn —, der brød
med Naturretsteorien ved at opfatte Retten som
et Produkt af Folkenes historiske Liv, Retten
som undergivet Udviklingens Lov,
Folkebevidstheden som det egl. retsskabende. Den moderne
R. har i stedse stigende Grad anvendt en
sammenlignende Metode og drager Nytte af de af
Sprogforskningen indvundne Resultater.
Fz. D.
Retshjælp. Medens den, der tiltales for en
Forbrydelse, gerne faar beskikket en
Forsvarer (se D eiensor) af det Offentlige,
overlader Statsmagten det i alle private retlige
Forhold til Borgerne selv at skaffe sig den
fornødne retskyndige Bistand, en Bistand, der
da gerne maa søges hos dem, der gør Næring
af at yde saadan, altsaa særlig hos Sagførerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
