Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retsmidler - Retsmøder - rets- og statsvidenskabeligt Fakultet - Retsorganisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den anden Part er hørt, foretage Rettelser af
Urigtigheder, Modsigelser ell.
Ufuldstændigheder i Begrundelsen af sine Afgørelser. En
retslig Beslutning, som ikke er Dom ell.
Kendelse, kan omgøres af den Ret, som har afsagt
den, hvis ingen erhvervet Rettighed er til
Hinder; det samme gælder om procesledende
Kendelser.
E. Ø.
Retsmøder. Om saadanne findes en Del alm.
Regler i den danske Retsplejelovs Kap. 1 og 2,
derunder særlig om Sted og Tid for deres
Afholdelse. Medens Højesteret og Kbhvn’s Byret
næppe kan holde R. uden for Kbhvn, skal
Landsretterne — foruden paa deres
Hovedtingsted, henh. Kbhvn, Viborg og Sønderborg —
tillige efter en vis Turnus holde Ret andet Sted
inden for deres Kreds til Behandling af
Nævningesager, Østre og Vestre Landsret tillige til
Domsbehandling af borgerlige Retssager, naar
der skal finde umiddelbar Bevisførelse Sted,
og det skønnes formaalstjenligt at lade den
foregaa uden for Hovedtingstedet. En lignende
Beføjelse er tillagt Underretterne til i
almindelige borgerlige Sager at holde Ret i
Retskredsen uden for det alm. Tingsted, ligesom
det vil kunne være nødvendigt at holde R. i
Foged-, Skifte- ell. Auktionssager saavel som i
Straffesager uden for det alm. Tingsted. R.
holdes dels paa de alm. Retsdage (s. d.), dels
til de Tider, som Rettens Formand ell. vedk.
Dommer af særlige Grunde maatte bestemme.
Paa Søn- og Helligdage maa R. kun holdes i
paatrængende Tilfælde (jfr i øvrigt
Offentlighed og processuelle Straffe).
E. T.
rets- og statsvidenskabeligt Fakultet. Et
organiseret jur. Fakultet fandtes allerede i det
ældste Universitets Tid, et facultas utriusque
iuris, der dog navnlig dyrkede den kanoniske
Ret, men derimod ikke var noget Arnested for
den nationale Retsforskning; den første indfødte
Dansker, der siden Reformationen beklædte den
jur. Lærestol, var Claus Plum (1585—1649).
Fundatsen af 10. Juni 1539 normerede kun én
Jurist, men til Tider fandtes der dog flere;
Fundatsen af 31. Marts 1732 bragte Tallet op til 2,
og Fundatsen af 7. Maj 1788 normerede foruden
de to ordinære tillige to ekstraordinære
Professorer, hvortil senere kom forsk. Adjunkter og
Docenter, der dog ikke var at anse som
Medlemmer af Fakultetet uden i Kraft af særlig
Bestemmelse. En Lærestol i Statsvidenskab var
ikke normeret ved Fundatsen af 1788, den
første Professor i Nationaløkonomi beskikkedes
1815. Ved Pl. af 10. Aug. 1848, jfr
Bekendtgørelse af 10. Juni 1851, knyttedes to
nyoprettede Professorater i Statsøkonomi og Statistik
til det jur. Fakultet, som derved udvidedes til
et rets- og statsvidenskabeligt. Efter den
nugældende Ordning bestaar Fakultetet af 12
ordinære Medlemmer, 9 Jurister og 3
Nationaløkonomer, 2 ekstraordinære Professorer, 1
Jurist og 1 Nationaløkonom, og en jur. Docent.
Desuden er ansatte ved det til Fakultetet
knyttede Laboratorium to Lektorer — en Jurist og
en Nationaløkonom —, to Ledere af Kursus
i Bogholderi og en Politiembedsmand i
Politikundskab og Polititeknik. Foruden at virke i
videnskabelig Henseende fungerer Fakultetet
som Universitetets jur. Konsulent. Paa
Forlangende afgiver det Responsa til private.
Udenlandske Forespørgsler om dansk Ret plejer
Ministerierne at tilstille Fakultetet.
Fz. D.
Iflig. den opr. Plan for Univ. i Oslo skulde
det jur. Fakultet have 3 Professorer. Det viste
sig imidlertid overordentlig vanskeligt at skaffe
Universitetslærere i Retsvidenskab. Først 1816
fik Fakultetet 2 faste Lærere, som virkede i
nogle Aar. Fra 1825 var der blot 1 Professor
indtil 1829, da Fakultetet blev fuldtalligt. Fra
forst af var der ogsaa planlagt et
statsøkonomisk Fakultet med 3 Professorer. Dette er
endnu ikke blevet til Virkelighed. Den
økonomiske Videnskab maatte i lang Tid nøje sig
med en beskeden Plads ved Univ.;
Statsøkonomien hørte længe under det filos. Fakultet
og blev først i 1840 efter en meget skarp Strid
overført til det jur. Fakultet. Dette bestaar nu
af 6 ordinære og 2 ekstraordinære Professorer,
deraf 6—4 ordinære og 2 ekstraordinære — i
Retsvidenskab og 2 i Socialøkonomik og
Statistik. Videre er der f. T. 2
Universitetsstipendiater i Retsvidenskab samt 1 Docent og 2
Stipendiater i Socialøkonomik.
K. Ø.
Retsorganisation. Retsvæsenet i Danmark
er senest organiseret ved Loven af 11. Apr. 1916
med Tillægsbestemmelser. Den derved
tilvejebragte Ordning er flg.: Landet er inddelt i et
Antal Retskredse (Underretterne), der
forestaas af Enkeltdommere, hvilke udøver den
dømmende Myndighed i 1. Instans, saa vidt
angaar de mindre Retssager, ɔ: hovedsagelig a)
borgerlige Sager, hvis Pengeværdi ikke
overstiger 800 Kr, b) visse andre borgerlige Sager
saasom Vekselsager, Ægteskabssager,
Paternitetssager, Injuriesager o. l., Sager ang.
Servituter eller Mortifikation m. fl., c) Straffesager,
hvis Strafferamme ikke overstiger Fængsel ell.
Tvangsarbejde, samt visse andre Straffesager
med strengere Strafferamme, navnlig i Tilfælde
hvor den anklagede afgiver troværdig Tilstaaelse
og ikke selv ønsker Paakendelse ved højere Ret.
Antallet af de nævnte Dommere udgør uden for
Kbhvn f. T. 107. I Kbhvn udøves
Domsmyndighed i 1. Instans af Kbhvn’s Byret, der
bestaar af en Præsident og 20 andre Dommere,
der dømmer enkeltvis hver i sin Afdeling.
Sædvanligvis behandler Dommerne i 1. Instans
saavel borgerlige som strafferetlige Sager; kun i
enkelte større Jurisdiktioner er Forretningerne
fordelt mellem Civildommer og Straffedommer.
— Domme, afsagte af de fornævnte Retter, kan
indankes for Landsretterne; disses Tal er
3: Østre Landsret for Øerne og
Hovedstaden med Sæde i Kbhvn (bestaaende af 1
Præsident og 17 Landsdommere), Vestre
Landsret for Nørrejylland med Sæde i
Viborg (bestaaende af 1 Præsident og 12
Landsdommere), Søndre Landsret for
Sønderjylland med Sæde i Sønderborg (1 Præsident og
4 Landsdommere). Landsretterne dømmer
kollegialt, saaledes at mindst 3 Dommere skal
deltage i Afgørelsen. De fra Underretterne til
Landsretten indankede Domme kan ikke
yderligere appelleres undtagen i H. t. særlig
Bevilling. Landsretterne dømmer endvidere som 1.
Instans i alle Sager, der ikke ved Loven er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
