- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
70

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reuchlin, Johann - Reulens - Reumatisme - reumatisk Feber - Reumert, Elith Poul Ponsaing

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sendt til Paris som Ledsager for Markgrev
Frederik af Baden og fik her Lejlighed til at
fortsætte sine Studier i de klassiske Sprog.
Senere studerede han i Basel, hvor han 1477 tog
Magistergraden og begyndte at holde
Forelæsninger. For at komme ind i praktisk
Virksomhed gav han sig imidlertid snart efter til at
studere Jura i Orléans og Poitiers. Han traadte
derefter i Tjeneste hos Grev Eberhard af
Württemberg, hvem han 1482 ledsagede til
Italien som Sekretær; paa denne saavel som, paa
senere Rejser til Italien traadte han i
Forbindelse med ital. Humanister, hvilket blev af stor
Bet. for ham. 1484 blev han Assessor ved
Hofretten i Stuttgart, men benyttedes ogsaa til
diplomatiske Sendelser. Efter Eberhard’s Død
blev han nødt til at forlade Württemberg og
drog til Heidelberg (1496), men kom 1499
tilbage til Stuttgart. Han beskæftigede sig
vedblivende dels med at docere de gamle Sprog,
dels med juridiske Hverv. 1502—13 var han
Præsident i den schwabiske Forbundsret. Fra
1509 blev han indviklet i en voldsom Strid,
foranlediget ved, at man ønskede hans
Medvirkning til Ødelæggelsen af alle jødiske Skr
med Undtagelse af de bibelske. Mod Forslaget
herom, som var udgaaet fra en døbt Jøde
Pfefferkorn, rejste R. en stærk Modstand, men fik
Dominikanerne og de strengt kirkelige Univ.
baade i Tyskland og i Frankrig imod sig. R.
udgav fl. Stridsskrifter, hvoriblandt »Der
Augenspiegel« (Pforzheim 1511), rettet mod
Pfefferkorn. En langvarig Proces, som til sidst
indankedes for Pavens Domstol, havde et for
R. ugunstigt Udfald. R. blev 1519 Prof. i
Ingolstadt, efter at de politiske Forhold paa ny
havde fordrevet ham fra Württemberg, men
vendte 1521 tilbage og holdt endnu i sit sidste
Leveaar Forelæsninger i Tübingen. R. kan
betragtes som Grundlæggeren af den klassiske
Filologi i Tyskland. Foruden Græsk og Latin
studerede han ogsaa ivrig Hebraisk og bidrog
saavel ved sin personlige Undervisning som
ved Udgivelsen af sprogvidenskabelige Værker
til at udbrede Kendskabet til alle tre Sprog.
Allerede som ganske ung udgav han en lat.
Ordbog, Vocabularius breviloquus (Basel 1475
ell. 1476); af andre sproglige Værker kan
mærkes hans Rudimenta hebraica (Pforzheim 1506).
Han gjorde sig megen Umage for at gøre de
bibelske Skrifter kendte i Grundsproget og
udgav de 7 Bodssalmer (Tübingen 1512). Paa
Græsk udgav ham Skr af Xenofon, Aischines og
Demosthenes (Hagenau 1520 og 1522). Hans
Udtale af det gr. Sprog var den samme, som
Nygrækerne anvendte (»Itacisme«), og denne
Udtale betegnes ofte med hans Navn, medens
den rekonstruerede Udtale (»Etacisme«), som
nu anvendes de fleste Steder, skyldes Erasmus
fra Rotterdam. R. gav sig ogsaa af med jødisk
Mystik, hvortil hans Skrifter De verbo mirifico
(Basel 1494) og De arte cabbalistica (Hagenau
1517) henhører. Endelig skrev han ogsaa
satiriske Skr som Indlæg i de litterære og
religiøse Stridigheder; deriblandt Lystspillet
Sergius (Pforzheim 1507). Hans Breve er udgivne
af Geiger (Stuttgart 1876). (Litt.: L.
Geiger
, »J. R.« [Leipzig 1871]).
H. H. R.

Reulens [rø’lãl(.s?)], f. Estelle
Crèvecœur
, fr.-belg. Forfatterinde (1828—78), gift
med Bruxelles-Bibliotekaren R. Under
Pseudonymet Caroline Gravière har hun i
Revue trimestrielle og Revue de Belgique
offentliggjort en lang Rk. Romaner, hvori hun
kæmper mod spidsborgerlige Fejl og skimlede
Adelsfordomme, deriblandt: Une expérience in
anima vili, Un mariage à Bruxelles,
Gentilhommerie d’aujour-d’hui, Mida
o. s. v.
S. Ms.

Reumatisme [ræ^u-] (gr.), se
Rheumatismus.

reumatisk Feber [ræ^u-], d. s. s.
Gigtfeber.

Reumert [’råj’mərt], Elith Poul
Ponsaing
, dansk Skuespiller og Forf., f. 9. Jan.
18S5 i Aalborg, blev Student og debuterede 30.
Septbr 1876 som Marcel i »Arbejderliv« paa det
kgl. Teater, hvis Ledelse, vildledt af hans
smukke sydlandske Ydre, troede, at han var
romantisk Lyriker og gav ham et derhen
hørende Repertoire, medens han først fra Nytaar
1882 brød igennem paa Folketeatret som en
elskværdig Fremstiller af muntre Galninge og
selvtilfredse Bonvivant’er og Ræsonnører. I et
stort Repertoire, der bl. a. forøgedes med hans
Bearbejdelse af »Nøddebo Præstegaard« (1888),
hvori han selv kreerede Nikolaj’s Rolle, lærte
han efterhaanden at behandle Replikken med
megen Naturlighed, og samtidig gaves der ham
Lejlighed til at vise særegen Evne for
Fremstillingen af landlige Typer, f. Eks.
Bondekarlen i »En Vilje«. Da han 1890 vendte
tilbage til det kgl. Teater, brød han igennem
som Hasle i »En Skavank« og fik efterhaanden
sit særlige Omraade som Holberg-Skuespiller;
hans Jacob v. Thyboe, Ulysses og Doktoren i
»Barselstuen« var morsomme og livfulde
Komediefigurer, og et Mesterværk af landlig
Stupiditet var hans Ridefoged i »Erasmus
Montanus«. R. tog Afsked 1912; hans sidste
Optræden fandt Sted 14. Decbr 1911 som Faktor
Holm i »Hvo, som elsker sin Fader«. Allerede
i Studenterdagene fik R. trykt Digte, og
jævnsides med sin Virksomhed paa Folketeatret
fik han foruden »Nøddebo Præstegaard«
opført et Par Smaastykker; siden spillede
Dagmarteatret »Amoriner« (1891) og det kgl.
Teater »Før Daggry« (1894) og »Højgaard’s
Pensionat« (1903). Desuden har R. udg. nogle
elskværdige Romaner, f. Eks. »Skøn Jomfru« og
»Mod Stjernerne«, samt i de senere Aar flere
hist. Biografier, deriblandt »Louise Phister«
samt »En Raceslægt«, som handler om
Familien Heger, og »Et Livs Roman. Charlotte
Oehlenschläger«. R. har fl. Gange besøgt
Amerika og England som Fortolker af H. C.
Andersen paa Engelsk. — Hans Hustru
Athalia Anna Henriette R., f. Flammé,
f. 5. Oktbr 1858 i Kbhvn, kom 1865 paa
Balletskolen ved det kgl. Teater, hvor hun, vejledet
af Bournonville, debuterede 17. Febr 1875 som
Therese i »Søvngængersken«. R. sejrede ved
det Temperament, den energiske Livfuldhed
og tekniske Kunnen, hun ejede i lidenskabelige
Partier som Asta i »Fjeldstuen« og
Troldfrøkenen i »Et Folkesagn«. Efter 20. Novbr
1894 at være kommet til Skade i et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free