Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reumert, Elith Poul Ponsaing - Reumert, Ellen - Reumert, Poul Hagen - Reumont, Alfred von - Reunion - Réunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dansedivertissement af »Troubadouren« maatte hun
ved Sæsonens Slutning tage sin Afsked. (Litt.:
Robert Neiiendam, »Det kgl. Teaters
Historie«, I—II [Kbhvn 1921—22]; Elith R.,
»Den danske Ballets Historie« [Kbhvn 1922).
R. N.
Reumert [’råj’mərt], Ellen, dansk
Forfatterinde; f. i Skelby 12. Aug. 1866. Med stor
Flid og megen Frodighed har hun i Aarenes
Løb skabt et betydeligt
Underholdningsbibliotek, omfattende alle Genrer, lige fra
Børnebøger til alvorlige Romaner og muntre
Skuespil. Bl. de sidste er Farcen »Tvillinger« og
Enaktskomedien »Marens Kyllinger« mest
populære. Med en udpræget Sans for Livets
Humor, der navnlig findes i hendes
virkelighedstro sjællandske Bondefortællinger, forener hun
en udviklet poetisk Medfølelse, der
karakteriserer Bøger som »Født Pebersvend« og
»Pebersvendens Datter«, »Livets Ild« m. fl. Sin egen
Udvikling har hun skildret i »To lykkelige
Hjem« (1919).
J. Cl.
Reumert [’råj’mərt], Poul Hagen, dansk
Skuespiller, f. 26. Marts 1883 i Kbhvn, Søn af
ovenn. E. P. P. R., blev Student og havde som
Elev ved det kgl. Teater sin første Optræden
16. Febr 1902 som Herbert Corrie i »Da vi var
eenogtyve«, var 1902—08 ansat ved
Folketeatret, hvor han i et Repertoire, der mindede
om Faderens, brød igennem ved sin friske,
naturlige Styrke og sit letbevægelige Gemyt.
Betydeligt virkede han da i Roller med et
landligt Tilsnit, f. Eks. Søren i »En Lektion« og
Knud i »Jægermesterinden«. Da han 1908—11
virkede ved det ny Teater, fæstnede han
yderligere sin Stilling i Karakterroller, f. Eks.
Manoel i »Inez fra Coimbra« og Titelrollen i
»Niels Peter Svane«, og da han 1911 ansattes
ved Nationalscenen, blev han snart en af
Førerne i moderne dansk Skuespilkunst (Meyer
i »Indenfor Murene«, Redaktøren i »Dr. Wahl«,
Friherren i »Baandet«). Det var derfor et
alvorligt Tab, da han — utilfreds med Johs.
Nielsen’s Ledelse — 1918 forlod det kgl.
Teater for 1919—22 at blive Dagmarteatrets
mandlige Hovedkraft i et meget omfattende
Repertoire (f. Eks. Adjunkt Køster i »Hævnen«;
Hovedrollen i »Florian«), men da Direktionen var
forandret, vendte R. 1922 tilbage til sit første
Udgangspunkt. Han er en rig scenisk
Begavelse, udrustet med Fantasi, Lune,
Forvandlingsevne og dertil Herre over en udviklet
Teknik. Energi præger altid hans gennemarbejdede
Præstationer. Men han virker betydeligere,
naar han udtrykker Beherskelse af et
lidenskabeligt bevæget Indre, end naar han giver sit
Temperament frit Løb. Hos Holberg er hidtil
den slagfærdige Henrik i »Maskerade« og
Pierie i »Jean de France«, en ejendommelig
Blanding af Snuhed og Lunhed, R.’s bedste
Ydelser; hos Ibsen har han levendegjort en
skarpt særtegnet og morsom Daniel Hejre i
»De Unges Forbund«, medens Per Gynt og Dr.
Relling i »Vildanden« nærmest mislykkedes.
Overalt gælder det, at R. er den velgørende
Naturligheds, men ikke den tragiske ell.
lyriske Poesis Repræsentant. Apr. 1923 optraadte
han, først af alle danske Skuespillere, i
Titelrollen i Karen Bramson’s Skuespil »Professor
Klenow« paa den statsunderstøttede Scene
Odéon i Paris, hvor han fejrede en Triumf ved
sit fremragende Kendskab til det fr. Sprog.
Medens Gæstespillet først maatte ses som et
Led af dansk-franske Sympatier efter
Verdenskrigen, fortalte dets Gentagelse i Juni og Decbr
s. A. om den Lykke, R. havde gjort. Han
udførte ogsaa Rollen, da Ensemblet fra Odéon
optraadte paa det kgl. Teater. (Litt.:
Robert Neiiendam, »Folketeatrets Historie
1857—1908« [Kbhvn 1919]; H. Nathansen,
»Johs. Poulsen og P. R.« [Kbhvn 1918]).
R. N.
Reumont [rø’måŋ], Alfred von, tysk
Historiker, f. 1808 i Aachen, d. smst. 27. Apr.
1887, kom 1829 til Firenze, knyttet til det
preussiske Gesandtskab, og tilbragte siden sin bedste
Tid i Italien; han kom i Forbindelse med hele
den ital. litterære og politiske Verden og
studerede ivrig først Italiens Kunst, siden Landets
hele Historie. I det preuss. Diplomati naaede
han frem til selv at være Gesandt i »Firenze,
men mistede denne Stilling 1860 og helligede
sig nu helt til en litterær Virksomhed, der
allerede var begyndt meget tidligere og næsten
ene drejer sig om Italien. Hans Hovedværker
er: »Geschichte der Stadt Rom« (3 Bd,
1867—70), Lorenzo de’ Medici il Magnifico (2 Bd,
1874, 2. Opl. 1883) og »Gesch. Toscanas seit dem
Ende des florentinischen Freistaats« (2 Bd,
1876). Desuden kan fremhæves: »Ganganelli,
seine Briefe und seine Zeit« (1847), »Die
Carafa von Maddaloni« (2 Bd, 1851), »Die Jugend
Caterinas de’ Medici« (1854, (2. Opl. 1856),
»Gino Capponi, ein Zeit- u. Lebensbild« (1880).
Af en anden Natur er »Aus König Friedrich
Wilhelms IV gesunden und kranken Tagen«
(1886), bygget paa det nære personlige
Forhold, hvori R. havde staaet til denne Fyrste.
Kr. E.
Reunion (fr.), Genforening, navnlig af
tidligere adskilte Landomraader.
Réunion [rey’niå], forhen Bourbon, fr.
Ø i det indiske Ocean, 780 km Ø. f.
Madagaskar, 185 km SV. f. Mauritius, har et Areal af
1980 km2 med (1921) 173190 Indb. Øen har et
ægformet Omrids; Kysten, der mod S. ledsages
af Koralrev, er lidet indskaaren og uden
naturlige Havne. R. er opbygget af unge vulkanske
Dannelser, især Basalt, og er ifølge sin
vulkanske Natur høj og bjergfuld. Bjergene
samler sig i to Grupper, en vestlig og en østlig,
der er forbundne ved det 1600 m høje Plateau
des Cafres. Den vestlige Bjerggruppe
kulminerer i det 3069 m høje Piton des Neiges, der
er omgivet af fl. a. Vulkankegler. I den østlige
Gruppe er Piton de la Fournaise (2625 m) den
højeste Top. Denne Vulkan er endnu virksom.
Af dens Udbrud har de i 1812 og 1858 været
de betydeligste. I dens Nærhed findes unge,
endnu ubevoksede Lavastrømme af stor
Udstrækning (Le grand Brulé). Fra Højlandet
sænker Terrainet sig ned mod Kysterne, snart
jævnt, snart i Terrasser. Skraaningerne
gennemfares af talrige dybe Kløfter, gennem
hvilke Floderne i vildt Løb styrter sig ned mod
Sletterne langs Kysten. Som saa mange andre
Vulkanegne er R. rig paa hede Kilder. Klimaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
