Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reuter, Odo Morannal - Reuterdahl, Henrik - Reuterdal, Henry - Reuterholm, Gustaf Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gymnocerata Europæ (1878—96), Monographia
Anthocoridarum (1885) og Ad cognitionem
Capsinarum (1891—95), maa betegnes som
grundlæggende. Ogsaa af andre Grupper har han
imidlertid givet gode Bearbejdelser, saaledes
Corrodentia Fennica (1893), Neuroptera Fennica
(1895) og Thysanoptera Fennica (1899). I alle
disse Arbejder fremtræder han kun som
beskrivende Zoolog af den ældre Skole; først i
nogle senere Arbejder: »Hemipterologische
Spekulationen« (1905) og »Phylogenie und
Systematik der Minden« (1910) behandler han sit Emne
fra Descendenslærens Synspunkt. Som
populærvidenskabelig Skribent har han endvidere
udført et fortjenstfuldt Arbejde; Bøger som »De
lägre djurens själslif« (1886) og »Insekternas
lefnadsvanor og instinkter« (1910) er meget
læseværdige. — Endelig er han paa det
skønlitterære Omraade bl. a. optraadt som Forf. af
3 Bd Digte.
R. H. S.
Reuterdahl [’röjtər-], Henrik, sv.
Ærkebiskop, f. i Malmö 10. Septbr 1795, d. 28. Juni
1870. R. blev 1811 Student i Lund, 1817 filosofie
magister, 1817 Docent i Lund, 1824
extraordinarie og 1833 ordinarie teologie adjunkt, 1830
Dr. theol., 1844 Prof. i Teologi, 1845 Domprovst
i Lund, 1852 Statsraad og Chef for
Ecklesiastikdepartementet, 1855 Biskop i Lund, 1856
Ærkebiskop i Upsala. R. var Schleiermacher’s første
Elev af Bet. i Sverige, og han fremtraadte som
saadan først og fremmest i de Artikler, han
offentliggjorde i »Theologisk Kvartalsskrift«,
hvilket han i Forening med J. H. Thomander
— senere Biskop i Lund — udgav 1828—32 og
1836—40, samt endvidere i den »Inledning till
teologien«, som udkom 1837 og længe benyttedes
som Lærebog ved Universiteterne i Sverige. R.’s
væsentlige videnskabelige Virksomhed falder
paa Kirkehistoriens Omraade. Hans
Hovedarbejde er »Svenska kyrkans historia« (indtil
1533), som udgaves i 4 Dele 1838—66. Dette
Værk udmærker sig ved en grundig Forskning,
streng Kildekritik og objektiv Fremstilling,
hvorfor det indtager en meget høj Plads i den
sv. hist. Litt., om end dets tørre Stil ikke gør
det til nogen let Læsning. R. deltog som
Repræsentant for Gejstligheden i Lunds Stift i fl.
Rigsdagssamlinger og var, som Ærkebiskop,
Gejstlighedens selvskrevne Talsmand paa fire
Rigsdage, hvoriblandt Rigsdagen 1865, da
Stænderrepræsentationen afskaffedes. R. indtraadte
1852 i det sv. Akademi.
R.’s Memoirer, deponerede i Lunds
Universitetsbibliotek, aabnedes 1920 og blev udg. s. A.
under Titer »Ärkebiskop Henrik R.’s memoarer«;
de er ikke blot betydningsfulde for Kendskabet,
til R.’s Udvikling, men ogsaa meget oplysende
m. H. t. hele den samtidige kirkelige og
politiske Historie.
(A. S.). G. C.
Reuterdal [’röjtərda.l], Henry, sv. Maler,
f. 1871 i Malmö. Han studerede i Sthlm, men
udvandrede 1893 til Amerika, hvor hans
kunstneriske Virksomhed falder dels som meget
benyttet Tegner for nordamerikanske Dagblade
og Tidsskrifter (særlig Mariner), dels som
Maler. Sømaleriet (R. blev selv Redaktør af Jane’s
naval annual) er hans Speciale (»Kampen
mellem Monitor og Merrimac«, 1912, i
Washingtons Nationalmus.).
A. Hk.
Reuterholm [’röjtərhålm], Gustaf Adolf,
sv. Statsmand, f. 7. Juli 1756 i Finland, d. 27.
Decbr 1813 i Slesvig. R., der nedstammede fra
en Slægt, som 1708 var blevet adlet og 1735
friherrelig, kom først i Militærtjenesten, hvilken
han dog snart forlod. 1778 blev han
Kammerherre hos Dronning Sofie Magdalene og kom i
den1 flg. Tid i et intimt venskabeligt Forhold til
Hertug Karl (senere Karl XIII). R. var
arbejdsom og ordenselskende, men paa samme Tid
smaalig, hovmodig, ondsindet og vel tillige en
Kujon. Derhos var han stærkt hengiven til
Mysticisme og overtroisk Sværmeri, og det var
først og fremmest herved (i Frimurerordenen),
at han vandt Hertug Karl’s Yndest. R. stillede
sig i Opposition til Gustaf III; han kom under
dennes Regering ikke til at spille nogen
politisk Rolle af Bet., om han end 1789 var med
bl. dem, der paa Kongens Befaling fængsledes.
Der var i hans Opposition mod Gustaf III en
ejendommelig Blanding af Grundsætninger og
Reminiscenser fra Huepartiets politiske System
i tidligere Tid, tilsat misforstaaede Træk af Jean
Jacques Rousseau’s Lærdomme og den
udbrydende fr. Revolutions Frihedsideal. Ved Tiden
for Kongens Død var R. i Udlandet, men
hjemkaldtes næsten umiddelbart derefter af Karl,
som nu i Egenskab af Rigsformynder havde
overtaget Regeringen. R. blev nu bl. a.
Præsident i Kammerrevisionen og livsvarigt Medlem
af Hertugens Konseil og 1793 »en af Rigets
Herrer«. I Virkeligheden var han i
Formyndertiden den egl. Ledende i Sveriges Regering.
Han viste herved kun ringe
Statsmandsbegavelse, men saa meget mere Herskesyge,
Forfængelighed og Hævngerrighed. Han syntes i
Beg. at ville slaa ind paa et liberalt System,
indførte en ny Trykkefrdhedslov (Juli 1792),
fjernede Gustaf III’s Mænd fra Regeringen og
nærmede sig, med Forbigaaelse af den russ.
Alliance, det revolutionære Frankrig. Han
fjernedes endnu mere fra Rusland ved den
saakaldte Armfelt’ske Sammensværgelse, ved hvis
Opdagelse og Afstraffelse R. spillede en ret
frastødende Rolle. Mod Slutn. af
Formynderregeringen nærmede R. sig, i væsentlig Grad
paavirket af russ. Trusler, atter Rusland og
forberedte en Trolovelse mellem Gustaf IV Adolf
og Tsarevitsch Paul’s Datter Alexandra. I den
indre Styrelse gik R. snart over til en
udpræget Despotisme, ængstelig vaagende over og
strengt nedslaaende enhvert Forsøg paa
Opposition. Et Udtryk for hans skyggerædde
Konservatisme var det, at han 1795 lod det svenske
Akademilukke. Ved Gustaf IV Adolf’s egen
Tiltrædelse af Regeringen (1. Novbr 1796) var det
forbi med R.’s Magt. Mod R.’s Forventning fik
han sine Afskedsansøgninger bevilgede og
forvistes fra Sthlm. Efter en Udenlandsrejse kom
han 1797 tilbage, blev paa ny forvist,
brouillerede nu ogsaa med Hertug Karl og tilbragte
derefter, under Navnet Tempelcreutz, adskillige
Aar paa Rejser. Efter Revolutionen 1809 vendte
han tilbage til Sverige og forlangte at stedes
for Karl, som nu var blevet Konge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
