Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reyer, Eduard - Reyer, Louis Étienne Ernest - Reyerit - Reyes - Reyes Aguilar, Arturo - Reykdælasaga - Reykhólar - Reykholt - Reykir - Reykjahlíð - Reykjanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Volkshümlichen Biblioteken« med Bidrag af en Række
Fagmænd i og uden for Tyskland (1903). 1887
grundlagde han »Wiener Volksbildungsverein«
og 1897 Byens kommunale »Centralbibliothek«
med 9 Filialer; i Graz har han, til Dels ved
Dotationer af egne Midler, kaldt til Live lgn.
Institutioner. Han er derhos Forf. af en Del
naturvidenskabelige Skrifter. (Litt.: A. S.
Steenberg, »Folkebogsamlinger, deres
Historie og Indretning« [Aarhus 1900]).
(K. V. H.). C. S. P.
Reyer [ræ’jæ.r] (egentlig Rey), Louis
Étienne Ernest, fr. Komponist
(1823—1909), debuterede 1850 med Ode-Symfonien Le
Sélam, undfanget under Paavirkning fra Fel.
David og Berlioz; senere fulgte de komiske
Operaer Maître Wolfram, La statue (1861),
Erostrate: men intet af disse Arbejder (af
hvilke dog La statue nævnes som R.’s »bedste
Værk«) formaaede at slaa igennem. R.’s store
Opera Sigurd maatte da henligge færdig
mange Aar, inden den kom frem (først i Bryssel
1884), og R., der med sine
Fremskridtstendenser blev en Art Fører for de unge franske
Musikere, var længe omgivet af en vis
Martyrglorie. Siden hen er Sigurd hyppig opført
paa den store Opera i Paris, og her er ogsaa
R.’s andet Hovedværk Salambo fremkommet,
dog med mindre varigt Held. R. anses for en
af de betydeligere moderne fr. Musikere; han
synes paavirket dels af tysk romantisk Musik
(derunder Wagner’s tidligere Værker), dels af
Hector Berlioz. Denne sidste efterfulgte R.
ogsaa som Musikkritiker i Journal des Débats,
ligesom han, der var Bibliotekar ved den Store
Opera, fulgte efter Fel. David som Medlem af
Akademiet. En Del af R.’s Kritikker og
Feuilletons er samlede i Notes de musique. (Biografi
af Ad. Jullien og H. Roujon).
W. B.
Reyerit [rajə-], et Zeolitmineral fra
Niakornak paa Nugsuak i Grønland, der i de fleste
Henseender staar saa nær ved Gyrolit, at det
nærmest maa opfattes som en Varietet af dette.
O. B. B.
Reyes [’ræjæs], se Caldás, 4).
Reyes Aguilar [’ræjæs-], Arturo, spansk
Digter (1864—1913). Han var fra Málaga, af
fattig Familie, tidlig forældreløs. Som
Kommis i en Forretning begyndte han ganske ung
at udgive poetiske Arbejder, navnlig
Prosafortællinger; siden tog Ministeren Cánovas og
andre Beskyttere sig af ham, og han blev
ansat i et kommunalt Embede i sin Fødeby, hvor
han henlevede Resten af sit Liv. Der er en
ejendommelig solvarm andalusisk Klang baade
i hans Vers og i hans fortællende Digtning.
Af hans Værker kan nævnes: Digtsamlinger som
Intimas (1891), Desde el surco (1896), Otoñales
(1904) og Del crepúsculo, udg. efter hans Død
(1914), og bl. hans Romaner og Noveller Cosas
de mi tierra (1893), El Lagar de la Viñuela
(1898), Las de Pinto (1908), De Andalucia (1910),
De mis parredes (1911).
E. G.
Reykdælasaga er en islandsk Slægtsaga fra
det nordøstlige Island, hvis Hovedpersoner er
den ædle Høvding Askeli Gode og dennes
kraftige Søn, Viga-Skúta, samt i den første Del
Vémiundr Køgurr. Hovedindholdet er
Beretningen om Fejder, disse havde med nogle
Høvdinger i Øfjorden. Sagaen falder i selvstændige
Afsnit, men udgør dog et Hele. Den er godt
og kraftig fortalt og bærer Præg af Forf.’s
kritiske Sans; den stammer fra Tiden omkring
1200 (Udg. »Isl. fornsögur«, II, 1881). (Litt.:
F. Jónsson, »Oldn.-oldisl.
Litteraturhistorie«, II).
F. J.
Reykhólar, en Gaard i det nordvestlige
Island ved Breiðifjörður R. er en af Islands
betydeligste Ejendomme, der foruden et stort
Landomraade besidder forsk. Herligheder som
Sælhundefangst, Ederfugle og Græsning paa de
dertil hørende talrige Øer og Holme. Gaarden
er bygget paa en Høj, der hæver sig op af
græsbevoksede Engflader, og rundt omkring
den findes mange varme Kilder. R. var
allerede i Sagatiden et Høvdingesæde, og ogsaa
i senere Aarh. boede fl. rige og mægtige Mænd
paa R.
(Th. Th.). B. Th. M.
Reykholt, en Gaard i det sydvestlige Island
i Reykholtsdalur, især kendt som Snorri
Sturluson’s Hovedgaard, hvor han blev myrdet
1241. Omkring R. findes mange varme Kilder,
hvoraf Skrifla er den mest kendte; fra den
føres varmt Vand til et opmuret Badebassin
med 3—4 m Tværmaal, der kaldes
Snorralaug, fordi Snorri Sturluson efter Traditionen
skal have ladet det opføre. Familien Finsen’s
Forfædre var næsten i 200 Aar (1569—1754)
Præster til R.
(Th. Th.). B. Th. M.
Reykir, Navn paa flere Gaarde paa Island,
der alle har det tilfælles, at kogende
Springkilder findes i Nærheden, ingen Steder dog
saa mange som ved R. i Ölfus, hvor fl. varme
Kilder findes baade i nærliggende Bjergkløfter
og omkr. selve Gaarden; de mest kendte er
Baðstofuhver og Litli-Geysir, som dannedes
under Heklas Udbrud 1597. Paa den anden
Side af Elven Varmá, der løber neden for R.,
er der i Hveragerði, tæt ved Vejen, en stor
Gruppe af kogende Vandbassiner.
(Th. Th.). B. Th. M.
Reykjahlíð, en Gaard paa Island ved Mývatns
nordøstlige Hjørne, 292 m o. H., kendt som
Station for Turister, der besøger den
naturskønne Omegn. R. ødelagdes tillige med flere
nærliggende Gaarde ved et vulkansk Udbrud
1729, kun Kirken blev skaanet, den
omringedes af den glødende Lava uden at
beskadiges; den staar endnu paa en grøn Plet,
omgivet af de sorte, størknede Lavavolde.
(Th. Th.). B. Th. M.
Reykjanes, en stor Halvø i det sydvestlige
Island, der begrænser Faxaflói mod Syd. R.
har en Længde af c. 50 km og 25 km Bredde.
Fra Thingvallasøen strækker brede
Fjeldplateauer sig ud efter R. med en Højde af 5—600
m; den yderste Del af Halvøen er derimod
meget lavere. R. er meget vulkansk og for
største Delen dækket af ældre og yngre
Lavastrømme, og der findes baade større Vulkaner
og mange lange Kraterrækker. Der kendes nu
henved 30 Vulkaner paa R. med i det mindste
700 Kratere; i hist. Tid vides dog kun 4 af de
herværende Vulkaner at have haft Udbrud, den
virksomste af disse var Trölladyngja N. f.
Krisuvik, som dog ikke har haft Udbrud siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
