- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
95

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhabdomantik - Rhabdomyom - Rhabdosphæra - Rhachischisis - Rhachialgi - Rhachis - Rhacocarpus - Rhadamantys - Rhadames - Rhagades - Rhagai - Rhamnaceæ - Rhamnales - Rhamnetin - Rhamnin, Xanthorhamnin og Rhamnetin - Rhamnose - Rhamnoxanthin - Rhamnus (i Grækenland) - Rhamnus (Vrietorn)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvistens to Snitflader. Dette Apparat anvendes
enten til at finde Vand (Hydroskopi) ell. i
Bjergegne til Paavisning af Metalaarer (Metalloskopi)
o. s. v. Naar Kvisten paa den angivne Maade
bæres hen over Marken, antages det, at den vil
gøre en Drejning, naar man kommer til det
rette Sted. R. er sikkert den i ældre Tid
hyppigst udøvede Form af de Spaadomskunster, der
beror paa Bevægelser af livløse Genstande, men
i Virkeligheden lader enhver Ting, der bringes
i Ligevægt mellem et Menneskes Hænder, sig
anvende paa samme Maade. Ældre Forfattere
anfører saaledes en hel Række af forsk.
Spaadomskunster, der kun adskiller sig fra hinanden
ved de Genstande, der benyttes: Sigter
(Koskinomantik), Økser (Aksinomantik), Nøgler
(Klidomantik) o. s. v. I alle Tilfælde beror
Genstandens Bevægelse derpaa, at der i et givet
Moment hos den bærende Person opstaar en
Forestilling om, at Bevægelsen skal finde Sted
(se ideomotoriske Bevægelser). En
Pilekvist bøjer sig ikke mod Vand ell. Metaller,
naar den er ophængt let bevægelig paa en fast
Tap, men kun naar den bæres af et Menneske,
hvilket er godtgjort allerede 1641 ved
omfattende Forsøg af Athanasius Kircher.
(Alfr. L.)

Rhabdomyom [rab-] er en, ikke sjældent
ondartet Svulst (R. sarcomatodes), der
udvikles fra tværstribet Muskulatur og er opbygget
af cellulære Elementer tilhørende denne.
saadanne indgaar endvidere som ikke uvæsentlig
Bestanddel i forsk. Svulster af kompliceret
Struktur (Rhabdomyoblastomer)
indeholdende Væv af vekslende Art (Brusk, Kirtler
o. a.). Blandingssvulster af denne Kategori
forekommer i Nyren, Lungen, Æggestokken, Testis
og andetsteds i Legemet.
Johs. F.

Rhabdosphæra [rab-sfæ-], se Flagellater
(Coccolithophoridæ), S. 208.

Rhachischisis [raki’ski.sis] er en
medfødt Misdannelse, bestaaende i mangelfuld
Lukning af Hvirvelbuer, saaledes at Rygraden ikke
danner et helt lukket Rør, men i mindre ell.
større Udstrækning er omdannet til en bagtil
aaben Rende. R. kan ramme store Partier af
Rygraden ell. hele denne og er ikke sjældent
forbundet med en analog, mangelfuld
Sammenvoksning af Hovedskallens Knogler
(Kraniorachischisis). Fostre med saa udstrakte
Misdannelser er ikke levedygtige. Derimod kan
Livet fortsættes uden Ulempe i Tilfælde, hvor
R. er begrænset til enkelte Hvirvelbuer i Lænde-
ell. Bækkenegnen {Spinal bifida) og de aabne
Hvirvelbuer er beklædt med normalt Huddække.
Ved R. er Rygmarven ofte defekt.
Johs. F.

Rhachialgi [’raki-] (gr.), Smerter i Rygraden.

Rhachis [’rakis], d. s. s. Hvirvelsøjlen.

Rhacocarpus [ra-], se Mosser, S. 347.

Rhadamantys [ra-], gr. mytisk Personlighed,
der omtales hos Homer og Pindar, samt hos
senere Forfattere, bl. a. Platon. Han kaldes Søn
af Zeus og Europa, Broder til Kretas berømte
Konge Minos, og man synes i Alm. at have
tænkt sig, at ogsaa han havde virket som Konge
og udmærket sig ved Retfærd. Det hedder
fremdeles, at han fra Kreta flygtede til Boiotien og
der ægtede Alkmene og blev Opdrager af
Herakles. Mest omtales han ellers som Dommer
enten i Hades ell. paa de Saliges Øer, hvor
ogsaa de homeriske Kvad tænker sig hans
lykkelige Kongerige.
H. A. K.

Rhadames [ra-], se Ghadames.

Rhagades [ra-], smalle, stribeformede Saar,
der gaar gennem Overhuden og kun ganske
ubetydelig ned i selve Huden. Sædet er som Regel
dels Folder af Huden som ved Mundaabningen,
Tarmaabningen, Kønsorganerne, dels ved
Haandled, Fingre, Tæer. De optræder især, hvor
Huden er fortyndet, ell. hvor den er stiv og
infiltreret. Ved Kulde kan opstaa R. De kan under
nogle Omstændigheder være temmelig
smertefulde, kan give Anledning til smaa Blødninger
og dækkes da med Skorper. Behandlingen med
Salver, Omslag, indvendige Midler, undertiden
smaa kir. Indgreb, er naturligvis forsk. efter de
Lidelser, der ligger til Grund for dem. R. er i
en Del Tilfælde d. s. s. Fissur.
(E. A. T.). C. Rch.

Rhagai [’ragaj], By i Medien i Oldtiden,
Landets ældste Hovedstad. Den laa paa en
frugtbar Højslette i Nærheden, af det nuv.
Teheran. Efter at være ødelagt ved et Jordskælv
blev den genopbygget af Seleukos I, som gav
den Navnet Europos, men det gl. Navn blev
dog ogsaa hyppig anvendt. Siden den 1220 blev
ødelagt af Mongolerne, har den, ligget i Ruiner.
H. H. R.

Rhamnaceæ [ram-], se Vrietornfamilien.

Rhamnales [ram-], Orden af tokimbladede
og frikronede Planter, de fleste Træer ell. Buske,
hyppigst med hele Blade med smaa ell. hurtigt
affaldende Akselblade. Blomsterne er smaa, med
grønlig ell. hvidlig Krone, regelmæssige og 4-
ell. 5-tallige; der er aldrig mere end en Kreds
af Støvblade. som hos Vinranke- og
Kristtornfamilien staar lige for Kronbladene, hos de
øvrige Fam. lige for Bægerbladene. Blomsterne er
tvekønnede med Tendens til Særkønnethed. 2—5
Frugtblade findes. Hos Vrietornfamilien er
Blomsterne stærkt omkringsædige ell.
oversædige; hos de øvrige Fam. undersædige ell.
svagt omkringsædige. Honningring findes. Til R.
regnes Benvedfamilien, Staphyleaceæ,
Kristtornfamilien,
Vinrankefamilien og Vrietornfamilien (s. d.).
A. M.

Rhamnetin [ram-], se Rhamnin.

Rhamnin, Xanthorhamnin og Rhamnetin
[ram-], gule Farvestoffer i Bærrene af
Rhamnus-Arier. Rhamnin, spaltes ved Kogning med
fortyndede Syrer i Rhamnetin og en Sukkerart.
(O. C.). S. P.

Rhamnose [ram-], Isodulcit, C6H12O5+H2O
ell. CH3. (CHOH)4 . CHO, er en Pentose (s. d.),
der findes i fl. Glykosider, f. Eks. i
Xanthorhamnin og Quercitrin, og vindes af disse ved
Kogning med fortyndede Syrer. Den danner
store, glinsende Krystaller, der smager sødt. R.
reducerer Fehling’s Vædske, men gaar ikke i
Vinaandsgæring.
(O. C.). S. P.

Rhamnoxanthin [’ram-’ti’n], se Frangulin.

Rhamnus [’ram-], Distrikt (Demos) i
Landskabet Attike i Grækenland i Oldtiden. Det laa
paa den nordøstlige Kyst lige over for Euboia.
Det var især bekendt ved et Tempel for
Nemesis, hvoraf der endnu findes Rester.
H. H. R.

Rhamnus [’ram-] L. (Vrietorn, norsk
Troldheg), Slægt af Vrietornfamilien, Træer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free