Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 96 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhamnus (Vrietorn) - Rhamphastidæ, Rhamphastus - Rhamphorhynchus - Rhamphostoma gangeticum - Rhaphidia - Rhaphidostegium - Rhapis - Rhapsoder - Rhapsodi (i Digte) - Rhapsodi (i Musikken) - Rhapsodomanti

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. Buske med spredte ell. modsatte Blade.
Blomsterne er tvekønnede ell. polygame ell.
tvebo; Honningskiven tynd. Frugten er en
Stenfrugt, der ved Grunden omgives af det næsten
fri Underbæger, og som har 3 Stene. C. 70
Arter, mest i de nordlig tempererede Egne. De to
nordiske Arter er Buske; deres Blomster sidder
knippevis i Bladhjørnerne. R. cathartica L.
(Tvebo Vrietorn, Korsved,
Korsbærtorn, Tvebo Troldheg) har ofte
Grentorne, og dens ægdannede og i Randen fint
savtakkede Blade er modsatte. Blomsterne er
særkønnede (tvebo) og 4-tallige, Frugterne er
grønne, men til sidst ganske sorte. Den vokser
i Kratskove paa lidt fugtige Steder og er ej
sjælden i Danmark og det sydøstlige Norge; den
blomstrer i Maj—Juni. R. frangula L. (Frangula
alnus Mill., Tvekønnet Vrietorn,
Tørstetræ, Alm. Troldheg ell. Brakall)
har ingen Grentorne, og dens ovale ell.
elliptiske og helrandede Blade er spredte.
Blomsterne er tvekønnede og 5-tallige. Den vokser i Krat
og Skov (ofte Ellekrat) og er alm. i Danmark
og Norge (til Namdalen). De røde og til sidst
sorte Bær siges at være giftige (ligesom af
Korsbærtorn); den blomstrer i Juni. Af fl. Arter er
Bark og Frugter blevne anvendte til
Fremstilling af afførende Midler. Barken af Tørstetræ
(Cortex Frangulæ) og Frugterne af Korsbærtorn
(Fructus Rhamni catharticæ) er officinelle i flere
Lande, ligesom Barken (Cáscara sagráda) af R.
Purshiana DC. (fra Nordamerika), der staar
Tørstetræet nærmest (se Frangula). Gule
ell. grønne Farvestoffer faas af forsk. Arter;
saaledes giver Frugterne af Korsbærtorn en
grøn Farve, Barken af samme, ligesom Bark,
Blade og Frugter af Tørstetræ, gule
Farvestoffer. Avignonkorn er Frugterne af R.
infectoria L. (Sydeuropas Bjerge) og R. saxatilis L.,
der vokser i Bjerge i Mellem- og Sydeuropa,
Lilleasien og Kina. Disse Arter, ligesom R.
oleoides L. (vestlige Middelhavsomraade), der
giver Persiske Gulbær, staar
Korsbærtorn nær. Trækul af Tørstetræ skal være vel
egnet til Fremstilling af Krudt.
A. M.

Foruden de nævnte dyrkes som Prydbuske i
Haverne R. imeretina Booth (R. alpina Var.
grandifolia Dipp.) med smukke indtil 25 cm
lange, glinsende mørkegrønne Blade med
talrige stærkt fremtrædende Sideribber; den bliver
bedst i Halvskygge og kan anvendes baade i
Busketter og som fritstaaende paa Plæner. De
øvrige Arter er ikke særlig smukke og egner sig
derfor nærmest kun til Fyld i Busketter og til
Læplantning. R. saxatilis L. anbefales til
Plantning paa soltørre Skrænter. R. formeres ved
Frø og Aflægning, R. imeretina alene paa denne
Maade.
(L. H.). P. F.

Rhamphastidæ, Rhamphastus [ramfa-], se
Peberfugle.

Rhamphorhynchus [ramfo’røŋkus], se
Flyveøgler.

Rhamphostoma gangeticum [ram’få-]
Geoffr., Ganges-Gavialen, se Gavialer.

Rhaphidia [ra’fi’-], se Florvinger.

Rhaphidostegium [’rafi-], se Mosser, S. 344.

Rhapis [’ra.-] L., Slægt af Palmerne
(Dværgpalme-Gruppen), Buske, der udbreder sig ved
Udløbere, ell. smaa Træer med slank og
rørformet Stamme og viftedannede Blade, hvis Afsnit
i Spidsen bærer smaa Tænder langs Randene.
Blomsterne er tvebo ell. polygame paa topformet
forgrenede Kolber. Frugten er et Bær. 5 Arter
i Østasien. Rh. flabelliformis Ait. (se Fig.) findes
ofte i Kultur og naar en Højde af 1,25 m; den
er tilsyneladende vildvoksende i Japan.
A. M.

Rhapis flabelliformis.

Rhapsoder [rap-] kaldtes i Grækenland i
Oldtiden de Mænd, der gav sig af med at foredrage
Dele af de gl. episke Digte, især de homeriske.
Allerede i gl Tid fandtes der saadanne, som drog
omkr. fra By til By og foredrog Digtene
offentlig ell. i private Kredse. Medens der i selve de
homeriske Digte paa flere Steder omtales
Sangere, der sang til Akkompagnement af Citar,
plejede R. blot at recitere Digtene uden
Akkompagnement. De var nødte til at kunne store
Dele af Digtene udenad og foredrog da ved de
enkelte Lejligheder udvalgte Afsnit, som de
sammenknyttede efter Forgodtbefindende,
hvorved de ikke sjælden kom til at indføre
vilkaarlige Forandringer, som har faaet en ikke ringe
Bet. for Digtenes Overlevering. R. udgjorde
sluttede Korporationer, men i Tidens Løb sank
deres Anseelse mere og mere. Der omtales
undertiden offentlige Væddekampe imellem dem.
H. H. R.

Rhapsodi [rap-] (gr.), et enkelt Afsnit af et
Digt, f. Eks. Sangene i Iliaden og Odysseen. I
det moderne Sprog bruges Ordet om visse Arter
af lyriske Digte, der udtrykker en begejstret
Stemning.
H. H. R.

Rhapsodi [rap-], i Musikken en Betegnelse
for et instrumentalt Musikstykke i fri Form, i
Reglen — men ikke altid — bygget over
Folkemelodier (Liszt’s 15 ung. R., Svendsen’s 2
norske R., Dvorak’s 3 slav. R. o. s. v.).
S. L.

Rhapsodomanti [’rap-] (gr.), Spaadom ved
Hjælp af et Vers, som man i Blinde slaar op og
udpeger i en Bog; af Versets Indhold drages,
saa godt det lader sig gøre, Slutninger m. H. t.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>