Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhin-Forbundet - Rhin-Greven, Otto Ludwig af Salm - Rhin—Herne-Kanal - Rhin-Hessen - Rhinhessiske Vine - Rhinitis - Rhin-Kisel - Rhinlandsoverenskomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hannover, samt Sverige for dets Lande i det
nordvestlige Tyskland; senere traadte Brandenburg
til. Det havde til Formaal at opretholde den
westfalske Freds Bestemmelser og at hindre
andre Fyrster i at sende Tropper gennem
Forbundets Lande for at angribe Frankrig, som da
var i Krig med Spanien. Det holdt sig indtil
1667. — Særlig bruges dog Navnet om det
Forbund, som stiftedes 12. Juli 1806 i Paris mellem
16 Fyrster i det vestlige Tyskland, deraf dog
kun 4 større, nemlig Bayerns, Württembergs,
Badens og Hessen-Darmstadts, samt Hertugen
af Berg (Murat) og Rigsærkekansleren
(Dalberg). Det gik ud paa en fælles Udskillelse af
det tyske Rige, Fornægtelse af
Kejserværdigheden og Hævdelse af Deltagernes Stilling som
suveræne Fyrster, og det medførte det tyske
Riges Opløsning samt sikrede Frankrigs Magt
i Tyskland. Der blev truffet Aftale om en
Forbundsdag i Frankfurt under Dalbergs Forsæde
(den kom dog aldrig sammen), medens
Napoleon skulde være Forbundets Protektor. Decbr
s. A. indtraadte endvidere de sachsiske Lande,
1807 flere nordtyske Smaafyrster og det ny
Kongerige Westfalen, endelig 1808 Oldenburg
og Mecklenburg, saa at Forbundet omfattede
næsten hele Tyskland, Preussen undtaget, med
en Folkemængde af 14 1/2 Mill. og kunde stille
en Hær af 120000 Mand til Napoleon’s
Raadighed. Alligevel tillod han sig 1810 at inddrage en
Del af dets nordtyske Lande med 1 Mill. Indb.
i det fr. Kejserrige. Efter hans Nederlag 1813
opløstes R.
E. E.
Rhin-Greven [’ri.n-], Otto Ludwig af
Salm, f. 13. Oktbr 1597, d. 6. Oktbr 1634,
tilhørte en tysk Slægt, der kaldte sig Wild- og
Rhin-Grever. Ved Christian IV’s Deltagelse i
Trediveaarskrigen kom R.-G. i Forbindelse med
denne, deltog med stor Tapperhed i Slaget ved
Lutter am Barenberge 17. Aug. 1626 og
udnævntes i Slutningen af Aaret til Oberst for et
Regiment, 1628 gik han i svensk Tjeneste. Allerede
1626 havde han gjort Bekendtskab med Kirstine
Munk og kom snart til at staa i stor Yndest hos
hende; han knyttedes til Hoffet med Titel af
Hofmarskal, og vistnok allerede i Efteraaret
1627, da han laa i Kvarter paa Dalum Kloster
i Fyn, traadte han i Kærlighedsforhold til
hende. Forholdet fortsattes det næste Aar paa
Kbhvn’s Slot og Kronborg, endda temmelig
aabenlyst, og gav Anledning til stærke
Rivninger mellem Christian IV og Kirstine Munk. R.
kan dog ikke være Fader til hendes 1629 fødte
Datter, da han forinden Svangerskabets Beg.
havde forladt Danmark. Han var tillige
kommen til at staa i et meget spændt Forhold til
den udvalgte Prins Christian, hvem han efter
sin Overgang til svensk Tjeneste endog
beskyldte for at have villet forgive ham. En
Retssag, der i den Anledning førtes for det svenske
Rigsraad, endte med, at R. dømtes til en Bøde
for ubegrundede ærerørige Sigtelser.
L. L.
Rhin—Herne-Kanal [’ri.n-], en af de
betydeligste Skibsfartskanaler til Rhinen. Den
udgaar fra Duisburg—Ruhrorter—Ham og gaar
gennem Emscherthal til Byen Herne, hvor den
slutter sig til Dortmund—Ems-Kanalen (s. d.),
hvorved den forbinder Rhinen med Ems og
gennem Ems—Weser-Kanalen med Weser. Den
danner saaledes Indledningen til den fremtidige
store Vandvej mellem Rhinen og Elben
(Mittellandskanalen) og videre til de østtyske Floder.
Den har 7 Sluser, en Længde af 165 km og er 10
m bred. Varetrafikken udgjorde 1918 lidt over
9 Mill. t.
J. M-P.
Rhin-Hessen [’ri.n-], se Hessen.
Rhinhessiske Vine [’ri.n-], se Rhinskvine.
Rhinitis [ri-], se Snue.
Rhin-Kisel [’ri.n-], se Kvarts.
Rhinlandsoverenskomsten [’ri.n-].
Vestmagternes Besættelse af venstre Rhinbred efter
Verdenskrigen tilsigter at skabe Sikkerhed for
Tysklands Opfyldelse af Fredsbetingelserne og
ligesom andre Okkupationer af denne Art adskiller
den sig i fl. Henseender fra militær Besættelse
af fjendtligt Territorium under Krig, idet den
er fredelig, d. v. s. Krigsrettens Regler finder
ikke Anvendelse, og de okkuperende Magter
behandler ikke Tyskland som Fjende; den tyske
Statsmagt i det besatte Omraade er stærkt
indskrænket, men ikke helt tilsidesat, og
Besættelsesmagternes Beføjelser hviler paa særlig
folkeretlig Adkomst. Denne er i dette Tilfælde
forsk. Bestemmelser i Versaillestraktaten af 28.
Juni 1919 og den samtidig afsluttede R., i
Henhold hvortil belgiske, britiske, franske og iflg.
den tysk-amerikanske Fredstraktat af 22. Aug.
1921 amer. Tropper i Fortsættelse af den
Okkupation, der i Decbr 1918 fandt Sted i Medfør af
Vaabenstilstanden af 11. Novbr s. A., besatte
tysk Omraade paa venstre Rhinbred med
Brohoveder af 30 km’s Diameter paa højre
Rhinbred ved Koblenz, Köln og Mainz samt
Brohovedet Kehl over for Strasbourg. Dersom
Tyskland opfylder Fredsbetingelserne, skal iflg.
Art. 428 og 429 i Versaillestraktaten, der
ligesom R. traadte i Kraft 10. Jan. 1920, Kölnzonen
rømmes efter 5 Aars Forløb, d. v. s. 10. Jan.
1925, Koblenzzonen efter 10 Aars Forløb (1930)
og Resten efter 15 Aars Forløb (1935).
Rømningen kan imidlertid opsættes, hvis de allierede
Magter til dette Tidspunkt ikke mener at have
tilstrækkelig Sikkerhed imod et tysk Angreb, og
dersom Erstatningskommissionen under
Besættelsen ell. efter de 15 Aars Forløb fastslaar, at
Tyskland vægrer sig ved helt ell. delvist at
opfylde sine Erstatningsforpligtelser, kan
Omraadet straks besættes igen helt ell. delvist.
Under Paaberaabelse af Tysklands mangelfulde
Opfyldelse af Fredsvilkaarene satte Frankrig
igennem, at den første Zone ikke blev rømmet
til det i Traktaten fastsalte Tidspunkt; den fr.
Regering har endog gentagne Gange hævdet den
Opfattelse, at Rømningsfristerne endnu ikke er
begyndt at løbe, en Fortolkning, hvis Rigtighed
foruden fra tysk Side ogsaa er blevet bestridt
af britiske Statsmænd.
I Overensstemmelse med Folkerettens alm.
Regler bestemmer R., at den af Repræsentanter
for de allierede Magter bestaaende
Rhinlandskommission, der styrer det besatte Omraade,
kan udstede Forordninger med Lovskraft, for
saavidt dette er nødvendigt for at sikre
Okkupationsstyrkernes Underhold, Sikkerhed og
Behov. Besættelsestropperne staar udelukkende
under deres egne militære Love og Domstole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
