Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richards, Brinley - Richards, Theodore William - Richardson, Benjamin Ward - Richardson, James - Richardson, John - Richardson, Samuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Richards [’rit∫ədz], Brinley, eng.
Klaverspiller (1817—85), levede i London og virkede
som anset Koncertspiller og Lærer. Hans
Kompositioner omfatter for en stor Del
Klaverstykker i den letteste Salongenre, der en Tid lang
vandt megen Udbredelse.
W. B.
Richards [’rit∫ədz], Theodore
William, amer. Kemiker, f. 31. Jan. 1868 i
Pennsylvania, har fl. Gange studeret i Europa, bl. a.
hos Ostwald og Nernst; 1901 blev han Prof. i
fysisk Kemi ved Harvard University i
Cambridge (Mass.) og 1912 Leder af W. Gibbs’
Memorial Laboratory smst. 1910 modtog R.
Davymedaillen og 1916 Nobelprisen og er desuden
optaget som Medlem af mange lærde Selskaber,
deriblandt det danske Videnskabernes Selskab.
R. har med stor Nøjagtighed bestemt
Atomvægten af mere end 20 Grundstoffer, et Arbejde, der
kræver en vidtdreven Rensning af de benyttede
Stoffer og et grundigt Kendskab til de anvendte
Processer. Endvidere har R. maalt
Sammentrykkeligheden af et stort Antal Stoffer og vist,
at denne Egenskab kan give Oplysning om de
Kræfter, der virker imellem Atomerne, og om de
Rumfangsændringer, der finder Sted, naar de
forener sig til kemiske Forbindelser. R. var den
første, der paaviste, at Vægtfylden af isotope
Former af Bly ændres saaledes med
Atomvægten, at de alle faar samme Atomvolumen. Ogsaa
af adskillige andre fysisk-kemiske Egenskaber
har R. udført Undersøgelser, der især
udmærker sig ved en grundigt gennemtænkt
Hensyntagen til alt det, der betinger Maalingens
Nøjagtighed. R. udgav 1909 »Experimentelle
Untersuchungen über Atomgewichte«, men har i
øvrigt offentliggjort sine Arbejder i
videnskabelige Tidsskrifter, især i Journ. Amer. Chem.
Soc.
S. P.
Richardson [’rit∫ədsən], Benjamin Ward,
eng. Læge og Hygieiniker, f. 31. Oktbr 1828 i
Somerby (Leicestershire), d. 21. Novbr 1896 i
London. R. studerede ved Andersonian
University i Glasgow, tog 1854 Doktorgraden ved
St Andrews, blev derefter Docent i
Retsmedicin og Fysiologi ved den med. Skole paa
Grosvenor Place, indtil dens Ophævelse 1865. Han
optoges i Coll. of Phys. 1856, var 1873 Croonian
lecturer og blev noget efter konsulterende
Læge ved St Marylebone Gen. Dispensary. R. skrev
1856 The cause of coagulation of blood, der
belønnedes med Astley Cooper-Præmien og
udkom 1858. Han grundede 1862 The journal of
public health and sanitary review, der senere
kaldtes The social science review. R. optoges
1893 i Adelsstanden og i Royal Soc., samtidig
blev han Læge ved London Temperance
Hospital. Der foreligger en Mængde Arbejder fra R.’s
Haand, en Del vedrører fysiologiske
Spørgsmaal, deriblandt Vivisektion og Narkose, andre
hviler paa en bred Basis og drejer sig om
Tuberkulose, Alkoholisme og Abstinens, Misbrug
af Tobak o. l. Han var tillige en flittig
med.-hist. Forf., der samlede disse sine Afh. i
Tidsskriftet The Asclepides 1885—95.
J. S. J.
Richardson [’rit∫ədsən], James, eng.
Afrikarejsende (1809—51), tiltraadte 1845 fra Tripolis
en Rejse til det indre, besøgte Rhadames, Oasen
Rhat og Murzuk og vendte efter 9 Maaneders
Ophold bl. Tuaregerne og andre Ørkenstammer
det flg. Aar tilbage til Tripolis efter en
vanskelig Rejse. Sine Rejseerfaringer nedlagde han i:
Travels in the great desert of Sahara in the
years 1845—46 (1848). Med Støtte af den eng.
Regering tiltraadte han Marts 1850 en Rejse til
Sudan fra Tripolis; paa denne Rejse ledsagedes
han af Dr. Heinrich Barth og Dr.
Adolph Overweg. Jan. 1851 skiltes de
rejsende for at træffe sammen i Kuka ved
Tsad-Søen omkr. 1. April. R. drog mod SØ. over
Sinder, men døde af Overanstrengelse i
Unguratua 6 Dagsrejser fra Kuka. Efter R.’s
Dagbøger udgav Bayle Saint-John: Narrative of a
mission to Central-Africa (1853).
(O. I.). C. A.
Richardson [’rit∫ədsən], John, Sir, eng.
arktisk Rejsende og Naturforsker, f. 5. Novbr
1787 i Dumfries, Skotland, d. 5. Juni 1865 i
Grasmere. R. var fra 1807 Læge i den engelske
Marine. 1819—22 ledsagede han Sir John
Franklin paa dennes første arktiske Ekspedition, paa
hvilken Nordamerikas Nordkyst undersøgtes
fra Kobbermine Floden Ø. efter 6 1/2
Længdegrad. Atter 1825—27 ledsagede R. Franklin
gennem Hudson Bay-Territoriet til Mackenzie
Flodens Munding. Medens Franklin derfra
rejste V. efter, undersøgte R. paa en Baadfart
med indfødte Ledsagere den ukendte Kyst Ø.
efter til Mundingen af Kobbermine Floden (c.
1000 km) under store Lidelser og Savn.
Resultatet af denne Ekspedition var foruden
Kortlægning, meteorologiske og magnetiske
Observationer, naturhistoriske Indsamlinger tillige
Udgivelsen af det fortrinlige Værk Fauna
Borealis-Americana (2 Bd, 1829). Alle
Indsamlinger og Observationer i naturhistorisk Retning
var, skriver Franklin, alene R.’s Fortjeneste.
Han blev belønnet med Bath-Ordenen og
adlet. — Da det 1848 blev nødvendigt at udsende
Ekspeditioner for at søge efter Franklin,
tilbød R. sin værdifulde Assistance ikke alene ved
Raad og Erfaring, men ogsaa ved personlig
Deltagelse. Sammen med Dr. Rae undersøgte han
lange Strækninger af Nordamerikas arktiske
Kyst! Denne Rejse beskriver han i Boat
voyage trough Ruperts Land and the Arctic Sea
(2 Bd, 1851). R. har senere givet en Række
ichthyologiske Bidrag til forsk. Rejseværker.
G. F. H.
Richardson [’rit∫ədsən], Samuel, eng.
Romanforfatter, f. i Derbyshire 1689, d. i
London 4. Juli 1761. Han skulde have studeret, men
hans Forældres Formuesomstændigheder
hindrede det, og han fik kun en tarvelig
Uddannelse. Allerede som Dreng var han alvorlig og
tænksom og holdt meget af at fortælle sine
jævnaldrende Historier, der alle var meget
moralske. Særlig hos de unge Piger stod han i
høj Yndest; han optraadte ikke som Kurmager,
men som fortrolig, og deres Fortrolighed over
for barn var saa stor, at fl. henvendte sig til
ham for at faa affattet deres Kærlighedsbreve.
Derved lagde han Grunden til sit indgaaende
Kendskab til Kvindenaturen. Da han var bleven
voksen, kom han i Bogtrykkerlære i London;
senere nedsatte han sig selv som Bogtrykker
og arbejdede sig efterhaanden op til en anset
Stilling som Ejer af et stort Bogtrykkeri. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
