- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
137

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richardson, Samuel - Richardsonia - Richardt], Christian Ernst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var allerede i en fremrykket Alder, da han
optraadte med sin første Roman Pamela (4 Bd,
1741). Med lange Mellemrum fulgte to andre
Romaner: Clarissa Harlowe (8 Bd, 1748) og Sir
Charles
Grandison
(6 Bind,
1754). Disse
bindstærke
Romaner har haft
stor Bet. i den
eng. Litteratur
ved i
Modsætning til
Samtidens Litteratur
at hævde den
borgerlige
Moral, og de
gjorde da ogsaa
uhyre Lykke. I
Pamela skildres
en ung Pige,
der som
Selskabsdame i
et adeligt Hus
er udsat for Sønnens Efterstræbelser, men
bevarer sin Dyd og belønnes ved at blive gift
med sin Forfølger. Clarissa Harlowe, den
betydeligste af Romanerne, er en gribende
Skildring af et ædelt Kvindehjerte. Hun efterstræbes
af Forføreren Lovelace, der omsider faar hende
i sin Vold ved at bedøve hende med Opium,
hvorefter hun dræber sig, da hun ikke kan leve
vanæret. Forføreren Lovelace er saa ypperlig skildret,
at Ordet endog gik over til i Alm. at betegne
en bedaarende Forfører. Den svageste af
Romanerne er Charles Grandison, hvor der i
Modsætning til Lovelace skildres en brav Mand; men
han er ulidelig kedelig. — Ogsaa i Romanens
Historie betegner disse. Bøger noget nyt. Her
er for første Gang Samtidens Liv behandlet og
udpenslet i de mindste Enkeltheder, og
Hovedvægten er lagt paa den indre Udvikling, paa
Sjælemaleriet. For en moderne Læser er de
meget tunge at komme igennem; de er alle
skrevne i Brevform, hvilket meget bidrager til
deres Bredde, og de prædiker i for høj Grad en
Moral, der ofte er meget snæversynet. De blev
i sin Tid oversatte paa alle europæiske
Hovedsprog; ogsaa paa Dansk findes der fra 18. Aarh.
Oversættelser af dem. (Litt.: Barbauld,
Correspondence of Sam. R. [6 Bd, Lond. 1804];
Johs. Magnussen, S. R. [Kbhvn 1891]).
(T. L.). I. O.

S. Richardson.
S. Richardson.


Richardsonia [-kard-] L., Slægt af Krapfam.
enaarige og ru Urter med skedeformede
Akselblade og smaa Blomster i Hoveder, der er
omgivne af løvbladagtige Blade. Blomsterne er
6—4-tallige i alle Kredse. Frugten er en
3—4-delelig Spaltefrugt. 8—9 Arter i det varmere
Amerika (Meksiko—Argentina). R. brasiliensis
Gomez, der dyrkes i bot. Haver, og R. scabra
L. gav tidligere Ipecacuanha amylacea.
A. M.

Richardt [’rikart], Christian Ernst,
dansk Digter, f. i Kbhvn 25. Maj 1831, d. i
Vemmetofte 18. Decbr 1892. Fra Christianshavns
Borgerdydskole, hvis Bestyrer, M. Hammerich
som hans Lærer i dansk Sprog og Litteratur fik
megen Bet. for hans æstetiske Udvikling, og
hvor han sluttede Venskab med P. Heise, der
komponerede Melodier til hans Viser, blev han
1848 dimitteret til Universitetet; teologisk
Kandidat blev han 1857, skønt han som Student
havde dyrket
Foreningslivet,
Poesien og
Musikken med
langt større
Iver end
Eksamensstudierne
og undervist en
Del, særlig som
Huslærer i
Grosserer Alfr.
Hage’s Hjem,
hvor han blev
kendt med
Ploug og
modtog stærk
Paavirkning af
denne. R.’s første
kendte Digte
fremkom for
største Delen i Studenterforeningen, hvor
allerede 1852 Sangen »Mit fagre Hjem« vakte megen
Opmærksomhed og skaffede ham Hostrup’s
Venskab; s. A. fremkom, ligeledes i
Studenterforeningen, hans Vaudeville »Deklarationen«,
der senere blev optagen paa det kgl. Teaters
Repertoire, og nu fulgte i broget Rk. Sang paa
Sang som »Jeg fryser, siger den Lærke graa«,
»Der er saa travlt i Skoven«, og den pragtfulde
Studentervise »Vi er et lystigt Folkefærd«;
nævnes bør det ogsaa, at R. i Fællesskab med
Hostrup udarbejdede den »Ruskantate«, som
har bevaret sin Friskhed gennem et halvt
Aarhundrede. Efter at være bleven Kandidat
udfoldede R. en endnu større Virksomhed som
Studenterforeningens Digter; nævnes bør fra
denne Periode, ved Siden af et
»Romantisknationalt Karnevalsdrama«, det ungdommeligt
lystige »Kong Rosmer«, Viser som »O Danmark
i din Kappe blaa«, »En Skaal for det blinkende
Søernes Baand« og »Frihed, du Nordens kække
Mø«. Det var dog først 1861, da R.’s tidligste,
senere i en halv Snes Oplag trykte, Samling af
Sange o. a. lyriske Poesier udkom under Titelen
»Smaadigte«, at hans Navn ret trængte ud i
videre Kredse. Vi finder her foruden de
forannævnte Viser mange af de ypperste Prøver paa
R.’s Kunst, saaledes de nu af alle Danske kendte
»Ved Løvspring«, »Paa Kastelsvejen«, »Lær mig,
Nattens Stjerne«, »Sov, mit Barn, sov længe«,
»Tulte« og »Hr. Mikkel«. Som Helhed er det
lille Bind fuldt karakteriserende for Digteren og
de forskellige Sider af hans Talent saavel som
for det Livssyn, hvoraf han fra sin tidligste
Ungdom til sin Død var baaren. Her som i hans
senere Virksomhed møder vi i R. en lige saa
fin som sund og ærlig Digterpersonlighed, i
hvem inderlig Fromhed som hos faa andre er
sammensmeltet med ægte Livsglæde. Han er
udstyret med rig Sans for det komiske, men bag
hans Smil føler man altid hans rene og varme
Hjerte; han gribes dybt af Livets Alvor, men
selv den dybeste Skygge gennemtrænges for
hans Syn af Lyset fra det høje. Alt

C. E. Richardt.
C. E. Richardt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free