Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richter, Jeremias Benjamin - Richter, Jean Paul Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Behandling. Hans Forsøg paa at eftervise
almindeligere Regelmæssigheder i de
Vægtforhold, i hvilke Stofferne forener sig til kem.
Forbindelser, fik et fast Udgangspunkt 1791, da
han offentliggjorde det første Afsnit af sine
Meddelelser, »Ueber die neueren Gegenstände
der Chemie«; han arbejdede fra dette Tidspunkt
rastløst videre trods den Mangel paa Deltagelse,
som hans Arbejder mødte, og trods de
Mistydninger, som blev disse til Del. Allerede i det
ovf. nævnte Afsnit af sine Meddelelser udtalte
R. det Haab, at den Del af Kemien, som
handlede om Grundstoffernes Affinitetsforhold og
Forbindelsesevne, med Tiden kunde blive en Del
af den anvendte Matematik. R.’s Undersøgelser
af Lovmæssigheden i de Vægtforhold, hvorefter
kem. Forbindelser dannes og spaltes, har med
Rette bevirket, at han betragtes som
Støkiometriens Grundlægger. Medens R. som Betegnelse
for de fra tidligere Tid kendte Grundstoffer
benytter de gamle Planettegn, betegner han de
nyere Grundstoffer med deres gr.
Begyndelsesbogstaver; dette er den første Antydning til det
moderne kem. Tegnsprog, som har været af saa
indgribende Bet. for Kemiens Udvikling. R.
levede stadig i smaa Kaar og skaffede sig bl. a.
Bifortjeneste ved at forfærdige Aræometre og
Alkoholometre. R.’s Arbejder findes i hans
»Anfangsgründe der Stöchyometrie« (3 Bd,
1792—94) og i hans Værk »Ueber die neueren
Gegenstände in der Chemie« (11 Bd, 1792—1802).
(O. C.). S. P.
Richter [’rektər], Jean Paul Friedrich,
tysk Forf., bekendt under Navnet Jean Paul,
f. i Wunsiedel i Fichtelgebirge 21. Marts 1763,
d. i Bayreuth 14. Novbr 1825. I sit andet Aar
kom han med
sine Forældre
til en landlig
Præstegaard i
Nærheden af
Hof og
vænnedes her fra
Barndommen af
til det stille
indendørs Liv,
som altid
senere var
ejendommeligt for ham.
Han fik sin
første
Undervisning i Hjemmet
og var allerede
som Dreng en
udpræget
Læsehest, der
uophørlig optegnede alt, hvad der havde vakt
hans Interesse, i sirlige Bøger, til sidst
et helt lille haandskrevet Bibliotek. Da
Faderen døde, maatte hans Moder og han
selv leve af den Understøttelse,
Bedsteforældrene kunde yde dem, men efter at ogsaa disse
var døde, arvede Slægten hele Formuen, og
Moder og Søn fik meget ublide Kaar.
1781—83 studerede den unge R. Teologi i
Leipzig, var ogsaa optaget af æstetiske og filosofiske
Studier og blev især grebet af Rousseau og af
18. Aarh.’s engelske Romanforfattere, der
senere fik en saa afgørende Indflydelse paa
hans egen Digtning. 1784—86, da han
levede hos sin Moder i Hof, fortsatte han sine
Optegnelser og forberedte sig til den
Forfattervirksomhed, han higede efter. Han fuldendte
her sin første Bog Satirerne »Grönländische
Prozesse« (1783—84), der allerede med sin brede
Fremstilling, sine episodiske Indskud og
Paranteser bebuder den senere Jean Paul. Han blev
foreløbig Huslærer paa Godset Torpen ved
Leipzig og udgav 1789 sin anden Bog »Auswahl
ans des Teufels Papieren«, der ligesom den
første fik en krank Skæbne. Han forsøgte nu at
grunde en Elementarskole i Schwarzenbach, og
han ledede den til 1794, da han forpint af Gæld
maatte vende tilbage til sin Moder. Hos hende
boede han nu til hendes Død 1797. Lysten til
Forfatterskab var vaagnet allerede paa ny i
Schwarzenbach, og han skrev bl. a. »Das
Leben des vergnügten Schulmeisterleins Wuz«, der
optogesi den ufuldendte Roman »Die
unsichtbare Loge« (1793). I Hof skrev han »Hesperus
oder 45 Hundeposttage, eine
Lebensbeschreibung« (1795) og »Das Leben des Quintus
Fixlein« (1796), hvormed han endelig grundede sit
Forfatterry, der yderligere blev fastslaaet med
»Blumen-, Frucht- und Dornenstücke, oder
Ehestand, Tod und Hochzeit des Armenadvokaten
F. St. Siebenkäs im Reichsmarktflechen
Kuhschnappel« (1796—97), der indeholder flere
selvbiografiske Træk. R. levede nu efter
Moderens Død nogen Tid i Leipzig og
havde allerede vundet Anerkendelse hos
Læseverdenen, der fandt Behag i Siebenkäs’ snart
sentimentale, snart burleske Skildringer. Fra
Charlotte von Kalb, hans »Titanide«, modtog
han paa dette Tidspunkt en Indbydelse til
Weimar, hvor især Herder viste ham
Bevaagenhed, medens Goethe og Schiller indtog en
mere forbeholden Stilling til ham og hans
Digtning. I Weimar fik især Emilie v. Berlepsch
Indflydelse paa ham. Han arbejdede her paa
sin Anti-Meister-Roman »Titan« (1800—03), der
fastslog hans Ry som en af Tidens mest læste
og beundrede Skribenter, hvad der for saa vidt
var mærkeligt, som han er en af de mest
ujævne og mest formløse Forfattere, den tyske
Litt. opviser. Han skolede dog sit Talent, og
leverede den betydningsfulde Opdragelsesroman
»Die Flegeljahre« (1804), Humoresken »Dr.
Katzenbergers Badreise« (1809), »Des
Feldpredigers Schmälzle Reise nach Flätz« (1809) og
»Leben Fibels« (1811). Ogsaa »Levana, oder
Erziehungslehre« (1807) hører til Digterens
betydelige Værker og er betegnende for hans
Interesse for sociale og pædagogiske Spørgsmaal.
Hans »Vorschule der Ästhetik« (2. Udg. 1913)
vidner yderligere om hans Studium af vigtige
æstetiske Problemer. Han levede fra
Aarhundredeskiftet vekselvis i Berlin, hvor han ægtede
Karoline Meyer, Meiningen, hvor Hertug Georg
interesserede sig for ham, Coburg og Bayreuth.
Fyrsteprimas v. Dahlberg skænkede ham en
aarlig Understøttelse paa 1000 Gylden, som den
bayerske Regering senere udbetalte. I Bayreuth,
hvor hans Statue rejstes 1841, boede han til sin
Død.
For Eftertiden staar J. P. som en Digter, i
 |
| J. P. F. Richter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
